I anden del af dette interview fastslår den schweiziske historiker Vincent Gerber, at Rojava er blevet et sted, hvor teori omsættes i praksis.

Første del af interviewet: Öcalan og Bookchins teorier fortsætter med at blive virkeliggjort i Rojava, er også blevet bragt her i Nudem.

Som du ved, tog mange unge fra hele verden til Syrien og blev en del af Rojava-revolutionen. Hvad tror du var deres motivation?

Ja, Rojava er blevet et sted, hvor teori omsættes til praksis. I den forstand mener jeg, at dette er meget vigtigt. Ideerne om libertær kommunalisme blev virkeliggjort i praksis for første gang i Rojava. Det viste, at det kunne fungere, og at det var en interessant teori. Da Bookchin døde, troede mange mennesker ikke, at hans teori ville fungere i praksis. Ideerne om libertær kommunalisme er meget vanskelige at forstå. Men i sidste ende lykkedes det Öcalan og befolkningen i Rojava at vise, at dette ikke er tilfældet, at det kan gennemføres, og at det kan være et politisk alternativ, der er blevet søgt efter i mange år.

Jeg er ikke overrasket over, at mange unge mennesker ønsker at støtte Rojava og tage til Rojava, ligesom folk, der sluttede sig til for at støtte Spanien eller andre lignende situationer. Socialøkologer var blandt de første til at støtte Rojava og sagde, at selvom revolutionen i Rojava havde sine mangler med hensyn til Bookchins ideer, var det en reel revolution, som vi bør støtte, fordi intet er perfekt. Men vi skal fortsat støtte den.

Så vil du sige, at Rojava-revolutionen repræsenterer håb for fremtiden for disse unge mennesker?

Ja. Rojava har vist, at vi kan ændre eksisterende systemer, og at der er en anden mulighed end nationalstaten. Og Rojavahar igen vist, at kapitalismen ikke er uforgængelig, og at det er muligt at skabe smuthuller i dette meget stive system, hvor beslutninger træffes i områder langt væk fra folket, der stemmer, men faktisk ikke har magten til at beslutte.

Tror du, det er muligt at implementere Rojava-projektet andre steder?

Det er det virkelige spørgsmål. Hvordan kan vi sikre, at dette system og disse idéer implementeres andre steder? Det er ikke let at støtte og udtrykke dette i udviklede lande. Situationen i Rojava har været ganske speciel, fordi der var en situation, hvor den centrale myndighed kollapsede, og der var borgerkrig.

For eksempel er centralregeringen her i Schweiz meget stærk. At forsøge at gennemføre disse ideer her vil ikke være på højde med situationen.

Hvis vi vil opbygge et system, der ligner det i Rojava, skal vi finde andre måder og lede efter alternativer.

Det kan være et spørgsmål om at introducere disse ideer til kommuner og kommuner, der ønsker mere uafhængighed, tage ansvaret for parlamenterne eller forsøge at finde andre muligheder for at indføre sådanne ideer. Som Pariserkommunen i 1871 gjorde det, kan man forsøge at ændre spillereglerne ved blot at sige “Vi vil føre politik på en anden måde, lad os gøre det” uden nogens godkendelse.

Dette system, som du siger er et eksempel, ødelægges i dag af den tyrkiske stat. Hvad kan internationalister eller dem, der tror på dette system, gøre for at beskytte Rojava?

Der er mange ting, der kan gøres. Den vigtigste ting ved krige i dag er, at de er bredt dækket i medierne. Med andre ord skal folk afsløre, påpege konflikten og ikke forblive tavse om, hvad der sker. I øjeblikket viser især krigen i Ukraine og det, der sker i Israel, dette til en vis grad. Mens disse krige udspiller sig, glemmer vi Rojava. Hvad der sker der, overses.

Vi bør især henlede opmærksomheden på de handlinger, der udføres af Tyrkiet, som holder en del af Rojavas territorium besat og ikke har ret til at gøre det inden for rammerne af internationale regler. Vi bør støtte Rojava.

Igen må vi minde amerikanerne om, at de har en pligt over for deres allierede. Og vi må minde Europa om, at beslutningen om fortsat at betragte PKK som en terrorgruppe skal ændres. Vi kan ikke fortsætte med at definere en organisation, som vi ønsker at hjælpe os i kampen mod ISIS på denne måde.

Vi har virkelig brug for at ændre verdenssynet og perspektivet over for PKK, Rojava og dets frihedskæmpere. PKK skal ses som en befrielsesbevægelse.

PKK og Rojava ses som bærere af et demokratisk projekt.

Systemet i Rojava bør implementeres ikke kun for Syrien, som foreslået af Abdullah Öcalan, men også for demokratiet i hele Mellemøsten.

For med de problemer, vi ser i Israel og Palæstina i dag, børvi lade os inspirere af en konføderalistisk model, have mindre politisk krystallisering i nationalstats- og jordspørgsmål og rive disse mure og grænser ned.

Tror du ikke, at en tostatsstruktur er løsningen på Palæstina-Israel-problemet?

Det er ikke, fordi jeg er uenig. Men jeg har svært ved at tro på en tostatsløsning i den nuværende situation. Jeg mener, at der er noget at sige om dette emne. Jeg ved ikke, om Bookchins vision er mere realistisk som løsning på dette problem. Men indtil videre har jeg indtryk af, at vi er meget langt fra tostatsløsningen eller andre løsninger.

Den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan foreslog selv den demokratiske konføderalismemodel som en løsning på Palæstina-Israel-problemet. I dag er vi vidne til, at de eksisterende systemer ikke længere kan føre til en løsning på mange kriser i verden. I lyset af alt dette kan vi ikke se eksistensen af et alternativt projekt …

Ja, vi oplever mangel på andre projekter til at imødegå det kapitalistiske system. Der mangler bevidsthed om, at nationalstatsmodellen kan være kommet ind i et dødvande. På samme måde synes modellen med repræsentativt demokrati at have nået sine grænser. Vi ser, at flere og flere regeringer ikke kan dannes, fordi koalitioner ikke kan danne flertal i parlamentet, og i mange lande falder regeringer frahinanden, og den politiske ustabilitet øges. Det repræsentative demokrati og modellen med politikere, der formodes at repræsentere folket, fungerer ikke længere og har mistet troværdighed.

Vi er derfor nødt til at vende tilbage til en decentraliseret beslutningstagning, især i betragtning af de politiske og økologiske udfordringer, der ligger forude. De nuværende politikere vil ikke være i stand til at træffe disse beslutninger. Ja, vi har brug for nye modeller. Bookchin og Öcalan fremlægger nogle interessante idéer og modeller i dag, og disse idéer bliver gennemførti praksis, også i Rojava. Så der er inspirerende ideer og modeller at udforske.

Vi talte om ideerne fra Bookchin og Abdullah Öcalan. I dag holdes Öcalan fuldstændig isoleret i Imralı, hvor han har siddet fængslet i 25 år. Der har ikke været kontakt med ham i mere end 3 år. Hverken hans familie eller hans advokater kunne møde ham. Hvad er dine tanker om dette?

Isolation er en skam. Abdullah Öcalan er politisk fange. Selvfølgelig er der konflikt, og der var dødsfald på begge sider. Det er imidlertid uacceptabelt at holde ham fængslet i 25 år uden kontakt med omverdenen. Vi kan drage en parallel til Mandela. Mandela blev også fængslet af lignende grunde, anklaget for “terrorisme” og mange andre ting. Han tilbragte mange år i fængsel. Da han kom ud, blev han hyldet som en helt og frelser. Hvorfor lærer vi ikke af denne oplevelse? Hvorfor accepterer vi ikke, at Öcalan befinder sig i samme situation, mens Mandelas tilfælde forbliver et historisk symbol?

Der er opstået et hykleri med hensyn til Abdullah Öcalans stilling i den vestlige verden og bestemt uden for Vesten. Tyrkiet virker urørligt, men jeg ved ikke, om dette vil vare evigt. Jeg tror, at vinden vil vende i Tyrkiet, men jeg ved ikke, om det vil være for sent for Öcalan til den tid. Vi kan ikke tillade os at opføre os så hykleriske over for Öcalans situation.

Så mit budskab er dette: glem ikke Öcalan og og hold fast i, hvad og hvem han repræsenterer.

Er der noget, du gerne vil tilføje?

Jeg vil gerne tilføje et par ting om Rojava. Uanset hvad der sker, tror jeg, at der er opnået noget vigtigt i Rojava for fremtiden. Der er opnået noget meget varigt og håbefuldt. En social revolution er opnået, og uanset landets fremtid vil det fortsætte med at leve efter dette budskab. Jeg ønsker det kurdiske folk og Rojava held og lykke med hensyn til dets fortsættelse og fremtid.

Kilde:​

Serkan Demirel, 2024: Gerber: Rojava shows we can change existing systems and provide an alternative to nation states. ANF News, 11. June 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt