Sluterklæring fra Rojava EcologyConference offentliggjort

Sluterklæring fra Rojava EcologyConference offentliggjort

I slutningen af april blev der arrangeret en konference kaldet “Økologi under demokratisk modernitet – fra modstand til opbygning: perspektiver, muligheder og udfordringer” i Qamishlo.
Konferencen ” Økologi under demokratisk modernitet – fra modstand til opbygning: perspektiver, muligheder og udfordringer ” blev afholdt den 26.-27. april i Qamishlo/Rojava.

Arrangørerne offentliggjorde en sluterklæring, der er opdelt i to kapitler; principper og politik.

Den første del af erklæringen opregner principperne som følger:

1. Vores konference fordømmer fængslingen af den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan igennem mere end 25 år og hans fortsatte isolationsfængsling. Den kræver Öcalans fysiske frihed som grundlag for hele vores arbejde og opfordrer til større international solidaritet. Økologisk og demokratisk samfundsopbygning er grundlaget for den moralske og antikoloniale kamp mod Öcalans isolation.

2. Vor tids kapitalistiske og fastlåste system har bragt jorden på randen af ødelæggelse. Kolonial og kapitalistisk logik truer naturen og samfundene med systematisk økomord og folkemord. Klimakrisen, energikrige, imperialistiske interventioner i det globale syd, det globale omfang af fattigdom og sult, storstilet migration og stigende højreorienterede totalitære regimer vidner om alvoren af denne ødelæggelse. Vores konference er baseret på opbygningen af et demokratisk og økologisk samfund og opfordrer til international antikolonial og antikapitalistisk kamp.

3. Konferencen omfatter den religiøse, filosofiske og intellektuelle arv fra folkene i Mesopotamien og Kurdistan og deres trossystemer, der stammer fra det naturlige samfund, hvor naturen er hellig og forholdet til den er bæredygtig og respektfuld. Vi ønsker at udnytte disse økologiske værdier i den moderne frihedskamp og åbner plads til deres genoplivning som kerneknudepunkter i demokratisk modernitet. Inden for denne kontekst afviser konferencen koloniale, eurocentriske og fastlåste epistemologier og videnskabelighed, men understreger i stedet vigtigheden af at samle alle aktører i kamp og dele den rige viden og erfaring om menneskeheden og naturen. Moderne videnskab og teknologi bør sammenflettes igen med denne rige erfaring. Politik for vand- og arealanvendelse, vand- og arealforvaltning, landbrug, husdyrhold og såsæd bør baseres på en sådan forståelse.

4. Konferencen går ind for selvstyrende, bæredygtige lokale og regionale økobebyggelser med decentraliserede og autonome regeringer i modsætning til den kapitalistiske modernitets kræftsvulmende metropoler. Produktionen og livet på landet bør styrkes.

5. Alle de herskende klassers krige og alle former for kolonialisme afvises på grundlag af det økologiske paradigme. Tyrkiets besættelse af og krig i Rojava (vest-), Basur (syd-) og Bakure (øst) Kurdistan fører til en permanent og flersidig ødelæggelse af samfund og natur. Angreb fra de syriske og iranske regimer for at destabilisere NØ-Syrien fortsætter med uformindsket styrke.

6. Den systematiske fordrivelse af befolkningen og den etniske udrensning i Afrin, den systematiske ødelæggelse af oliventræer, ekspropriationer af jord, afkurdificeringenaf regionen og ødelæggelsen af dens historiske og kulturelle struktur er eksempler på, hvordan økomord og folkemord er sammenflettet i Kurdistan som grundlæggende politik indenfor regionens koloniale stater. Vi fordømmer folkedrab og økomord mod Palæstinas befolkning og natur. Vi opfordrer alle folk og samfund til at stå solidarisk mod folkedrabet og økomordene i Kurdistan og Palæstina og til at rejse sig i kampen mod disse massakrer og ødelæggelser.

7. Dominansen over naturen er rodfæstet i menneskers dominans og udnyttelse af mennesker; Forsvaret af naturen kræver derfor opbygning af et demokratisk og økologisk samfund. Med henblik herpå sigter konferencen mod at dekonstruere udnyttelsesstrukturer baseret på køn, klasse, etniske og religiøse grunde. Sigtet er adgang til jord-, vand- og energiressourcer for alle. Konferencens mål er baseret på en kommunitaristisk økologisk økonomi og kommunernes og forsamlingernes demokratiske selvstyre af den sociale rigdom.

8. Konferencen erkender, at det er bydende nødvendigt juridisk og politisk at garantere retten til eksistens og opretholdelse af bjerge, skove og floder og alle levende væsener i økosystemer, der er afhængige af dem.

9. Økologien afviser koloniale, racistiske, nationalistiske, religiøse, fastlåst-industrielt-fremdragne, eller sexistiske ideologier som grundlæggende kriteriuer for et moralsk og politisk samfund. Den afviser monistiske og tekniske designs på samfund og natur. Den bekræfter og støtter sociale forskelle og biodiversitet. Den er baseret på konstruktionen af det demokratiske, økologiske og kvindefrigørelsesmæssige paradigme formuleret af Abdullah Öcalan. I overensstemmelse hermed baserer den demokratiske autonome administration i Nord- og Østsyrien/Rojava alle sine samfundsmæssige byggeaktiviteter, institutioner og organisationer på et økologisk perspektiv og udfører deres opgaver i overensstemmelse med disse principper.

10. Baseret på den demokratiske nation og det økologiske samfund godkender konferencen forsvaret af det kurdiske folk og andre etniske og religiøse minoriteter som det antikoloniale udgangspunkt for den antikapitalistiske internationale kamp mod kapitalistiske og fastlåste systemers angreb på naturen og sigter derigennem mod at organisere solidaritet og kollektiv modstand.

11. Det systematiske økomord i Kurdistan, dets regler og praksis på land, vand og i skove er politisk og er et instrument til at eliminere kurderne. I den forstand demonstrerer økomordet i Kurdistan ikke bare en typisk nationalstatsudvikling eller udnyttelse gennemkapitalistiske virksomheder, men er også tilrettelagt som en teknik til eliminering/kulturelt folkemord (systematisk og udbredt fordrivelse, afvikling / ødelæggelse af socioøkonomisk struktur, assimilering osv.).

12. I stedet for udviklingen af kræftmetropoler skal balancen mellem by- og landområder genoprettes. Naturøkonomien i landdistrikterne baseret på økologisk landbrug bør udvikles. Landbrug er kurdernes vigtigste socioøkonomiske element, især i Rojava. Derfor er politik om land og vand strategiske elementer i afkoloniserings- og / eller befrielsesprocessen.

Anden del af erklæringen opsummerer politikken på denne måde:

1. For at bekæmpe økomordspolitik og klimakrise-skabttørke bør der etableres en effektiv institutionalisering og organisation, og der bør dannes en “Kurdistans økologiplatform” og et ”internationale solidaritetsnetværk”. Til dette formål foreslår vores konference, at der oprettes et koordineringsorgan under ledelse af Rojavas Økologiske Råd og Rojavasøkologiske komité i Europa. En sådan institutionalisering bør omfatte økologiske og miljømæssige bevægelser, foreninger, aktivister og forskere fra de fire dele af Kurdistan og den kurdiske diaspora på det mest omfattende plan, der sigter mod at skabe en kollektiv kamp og udvikle organiske netværk af solidaritet og udveksling med antisystemiske bevægelser rundt om i verden, herunder bevægelser og folk i det globale syd, der deler en lignende skæbne.

2. Konferencen iværksætter foranstaltninger mod energimonopoler og energiudvinding, der forstyrrer den sociale og økonomiske struktur. Den afviser industriel udnyttelse baseret på profit og konkurrence. Derigennem skal de udvikle miljøteknologi til opfyldelse af sociale behov. Den afviser enhver form for produktion, der ikke er baseret på økologisk balance. Der er intet raffinaderisystem i Nord- og Østsyrien (NES)/Rojava på grund af den koloniale center-periferistruktur i det syriske regime i Rojava. De eksisterende primitive metoder til olieforarbejdning til husholdningsbehov og forbrug fører derfor til jord- og vandforurening og udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden. Det økologiske råd og myndighederne i Rojava har gjort det nødvendigt i en overgangsperiode.

3. At erkende, at den vigtigste opgave med konstruktionen af økologi under en demokratisk modernitet er det uundværlige ansvar for en mentalitet, der fremmer udviklingen af den økologiske bevidsthed på alle områder fra akademier til formel uddannelse og forberedelse af alle uddannelsesplaner i denne retning.

4. Tyrkiet bruger vand som våben mod NØ-Syrien/Rojavaog iværksætter systematisk vandnedskæringer. Mangel på drikkevand og sikring af vand til landbruget er blandt de største humanitære og økologiske krisespørgsmål i NØ-Syrien. Internationale kampagner mod denne praksis bør styrkes og udvides. Plantning af tørketolerante afgrøder, genplantning, vandhøstningsmetoder og miljøvenligekunstvandingssystemer er blevet vedtaget. Yderligere udvidelse af denne politik og praksis er et etisk princip for hele vores institutionelle og organisatoriske struktur.

5. Vi handler i bevidstheden om, at dæmninger og vandkraftværker i princippet er en falsk løsning på problemerne inden for landbrug, fødevarer og energi. Dæmninger og vandkraftværker (HPP) ødelægger livet for samfund, der bor langs floderne, og den kultur og natur, der har udviklet sig gennem årtusinder.

6. Ligeså vigtigt som genplantning i bebyggede områder er restaurering af skove og vådområder uden for bycentre og sikring af deres sammenkobling. En vis stigning i nedbørsmængderne, som har været faldende på grund af klimakrisen, kan opnås på denne måde. Skovlandbrug udvides fortsat, og sikringen af endemiske arter og tørketolerante planter udvikler sig i overensstemmelse med vores økologisk-økonomiske perspektiver.

7. Der bør igangsættes gennemførlighedsundersøgelser med henblik på udvikling af økologisk og regenerativtlandbrug som modtræk mod indvandring/folkefordrivelse og økonomisk ødelæggelse af landdistrikterne.

8. Lokale/naturlige plante- og dyrearter, der er modstandsdygtige over for miljøændringer, bør foretrækkes. Bevarelse af biodiversitet og lokale frøcentre bør etableres alle steder og organiseres som et område af strategisk betydning.

9. Små landbrugs- og husdyrproduktionsmodeller, der ikke undertvinger naturen, beskyttes og støttes, kooperativer støttes især og tages som en byggesten i processen inden for kommunerne.

Kilde:

Rojava Ecology Conference, 2024: Final declaration of Rojava Ecology Conference published. ANF News, 6. June 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt

Natur / Bæredygtigehed Nordsyrien NYHEDER