“March til Hakkari for demokrati” fortsætter i Yüksekova

“March til Hakkari for demokrati” fortsætter i Yüksekova

“Marchen til Hakkari for demokrati” fortsætter med en erklæring og march, der afholdes kl. 11 i Yüksekova (Gever). Marcherne besøger landsbyerne i Yüksekova og vil derefter gå videre til Çelê-distriktet.

Den første dag under den tre-dages march mod undertrykkelse af folkets vilje i Hakkari (Colemêrg) er afsluttet. Marchen, der fandt sted før demonstrationen, der skulle afholdes den 13. juni med mottoet “Kommuner tilhører folket, vi vil ikke tillade undertrykkelse”, blev organiseret af Den Demokratiske Samfunds Kongres (DTK), Folkets Demokratiske Kongres (HDK), Det Demokratiske Regions Parti (DBP), Tevgera Jinên Azad (Frie Kvinders Bevægelse -TJA). Den blev afholdt under ledelse af DEM Partiet, Arbejds- og Frihedsalliancen, DEM Partietsforskellige befolkningsgrupperinger og civilsamfundsorganisationer (NGO’er). Deltagerne i marchen har gået fra landsby til landsby iført forklæder med ordene “Ingen adgang for administratorer!” og “Em rê nadinQeyûman”.

DEM-partiets parlamentsmedlem Öznur Bartın sagde: “En administrator er blevet udpeget mod Hakkari-folkets vilje. Denne march vil fortsætte med vores folk. Denne march vil ikke stoppe, før tilranelsen af vort folks vilje ophører.”

Indbydelse til march den 13. juni

Marcherne gik til landsbyen Darê og holdt et offentligt møde der. DEM-partiets stedfortræder Saruhan Oluç sagde: “Regeringen ønsker at udpege administratorer igen. De ønsker, så længe de er ved magten, at tvinge byer til at blive styret af dem, de vælger, ikke dem, der er valgt af folket. Vi inviterer hele vores folk til den demonstration, vi vil holde den 13. juni for at modsætte os tilranelsen af vores vilje.”

Hakkari-kommunen, der blev vundet af Folkets Ligheds- og Demokrati-Parti (DEM-partiet) ved lokalvalget den 31. marts, blev tilranet af en regeringsudpeget administrator den 3. juni. Medborgmester Mehmet Sıddık Akış, der blev fjernet fra embedet ved en beslutning truffet af det tyrkiske indenrigsministerium, blev arresteret og fik en fængselsstraf på 19 år og 6 måneder i en sag, der har stået på i 10 år.

Kilde: 

Anonymous, 2024: ”March to Hakkari for Democracy” continues in YüksekovaANF News, 11. June 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt

NYHEDER TEMA: DEM parti og valget