Af Tekoşin Devrim

Den tyrkiske stat forsøger at erobre Medya-forsvarsområderne og ødelægge guerillaerne. Hver dag falder utallige bomber – herunder kemiske våben – på bjergene i Medya-forsvarsområderne. Store kontingenter af landtropper er også indsat. Imidlertid har guerillaerne hidtil formået ikke kun at modstå angrebene i år, men også at tvinge hæren i defensiven gennem kreativ taktik.

Guerillaerne bruger nu effektivt luftforsvarssystemer mod tyrkiske dræberdroner og bruger selv droner rettet modtyrkiske baser i Medya-forsvarsområderne. I mellemtiden slår meget mobile guerillaenheder til på jorden. Rækken af guerillaaktioner mellem den 1. og 6. juni i områderne Avaşîn, Zap og Metîna, hvor mange af den tyrkiske hærs mål blev ødelagt, herunder fra luften, viser endnu en gang klart guerillaens handlepotentiale. Under aktionerne er positioner blevet ødelagt, faciliteter ramt og mindst elleve tyrkiske soldater er blevet dræbt.

Når man ser på videoerne af aktionerne, er det let at se situationen for den tyrkiske hær, som gennem fire år har forsøgt at få kontrol over regionen. Soldaterne er ofte ude af stand til at bevæge sig ud på slagmarken, fordi guerillaerne allerede venter på dem der. Hvis de er på baserne, angriber guerillaerne med droner eller jordoperationer. Tilsyneladende hjælper selv den mest moderne NATO-teknologi ikke den tyrkiske hær med at beskytte sig effektivt.

Guerillaens handlinger markerer årsdagen for offensiven i juni

På årsdagen for den banebrydende 1. juni-offensiv i 2004 har guerillaerne iværksat en række aktioner med en sabotageoperation i Avaşîn. Et Reo pansret køretøj og dets passagerer, fem tyrkiske soldater, blev sprængt i luften og fuldstændig ødelagt.

Mens den tyrkiske presse gentagne gange har hævdet, at der ikke længere er guerillaer i Zap, Metîna og Avaşîn, beviser guerillaerne præcis det modsatte med massive aktioner. I Metîna øgedes de tyrkiske troppebevægelser fra maj og fremefter. Først forsøgte hæren at ødelægge guerillaenhederne i marken, så forsøgte den at dræbe dem i krigstunnellerne. Den tyrkiske hær har praktisk talt undladt at gøre dette i de sidste fire år. Den tyrkiske hær angreb tunnellerne, rykkede frem, men måtte vende tilbage med store tab. Selv med brug af kemiske våben var det ikke muligt at trænge ind i guerillapositionerne.

Kampen i marken var også mislykket. Guerillaenheder oprettede baghold og angreb tyrkiske soldater gentagne gange. Et angreb på to fronter fra guerillaerne fandt sted i Metîna den 6. juni. Den ene fløj angreb en gruppe soldater på afstand med halvautomatiske våben, mens den anden fløj rykkede frem umiddelbart efter på tæt hold. En teltlejr i SerêMetîna-området var målet for guerillaerne. Seks tyrkiske soldater blev dræbt i angrebet.

Mellem den 1. og 6. juni gennemførte guerillaerne også en række andre aktioner, herunder en række luftangreb på tyrkiske baser i Zap-regionen. Der opstod kraftige eksplosioner på baserne. Da disse var luftangreb, kunne den tyrkiske hærs tab ikke bestemmes. Den fysiske og psykiske virkning af det store antal tunge droneangreb på de tyrkiske baser kan der kun gisnes om.

Tyrkiske soldater i Kurdistan kan praktisk talt ikke længere bevæge sig uden for deres baser og er selv dér ikke sikre. Faktisk er der ikke længere noget sted i de invaderede områder i Sydkurdistan, hvor de kan trække sig tilbage.

Kilde:

Tekoşin Devrim, 2024: Guerrilla thwarts attacks by the Turkish army. ANF News, 11. June, 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt