Mustafa Karasu fra eksekutivrådet for Unionen af kurdiske samfun d (KCK) mener, at folk skal tage stilling mod KDP overalt: i det nordlige og sydlige Kurdistan, i Europa, Rojava og overalt, og det gælder især intellektuelle, kunstnere, andre kurdiske organisationer og kurdiske grupper.

Mustafa Karasu, medlem af KCK’s (Unionen af kurdiske samfund) eksekutivråd, har talt med ANF om de tyrkiske planer og KDP’s rolle i den tyrkiske stats invasion og folkedrabskampagne i regionen.

Den 3. juli indledte den fascistiske tyrkiske hær i samarbejde med KDP et omfattende nyt invasionsangreb på områderne Metina og Zap. Frihedsguerillaen standser disse angreb med ånden fra modstanden den 14. juli. Hvad kan man sige om dette seneste omfattende angreb?

Der pågår faktisk et meget omfattende angreb, og samtidig er der en heroisk modstand mod det. Jeg mindes med respekt og taknemmelighed mine unge kvindelige og mandlige kammerater, som heroisk holdt fast i denne modstand, som led martyrdøden, og som udviste det største offer og den største modstand i historien. Gennem deres modstand har de virkelig skabt entusiasme og begejstring. De styrker vores tro. Det er meget vigtigt. Vores unge kammerater styrker troen på, at det kurdiske folk vil opnå frihed. Et folk med en så opofrende ungdom vil helt sikkert opnå et frit og demokratisk liv.

Deres heltemod er uden sidestykke. En person kan vise heltemod i en en- eller to-dages konflikt. Hun/han kan udholde modgang. Det er kortvarige reflekser. Men disse af vores venner bliver på den anden side ramt af alle mulige bomber hver dag, og det har stået på i årevis. De angribes med giftige gasser og termobariske bomber. Alle slags våben bruges. Men imod dette har disse unge venner kæmpet, gjort modstand og udvist trods med stor entusiasme. Under disse vanskelige forhold går de imod fjenden med beslutsomhed og kreativitet. Der findes ikke lige så storeheltegerninger i historien.

Dette skal ikke kun forstås, men også mærkes. Hvilke vanskeligheder står disse venner over for? Under hvilke omstændigheder gør de modstand? Alle kurdere bør gøre sig sine tanker om dette. Der har aldrig været ’fedaîs’ – selvopofrende kæmpere – der har gjort så megen modstand i verden. Selvfølgelig har der i mange lande og mange steder været fedaî-modstand, der er blevet ydet ofre, og der er blevet udvist stort heltemod. Men især i de sidste tre år har disse unge venner kæmpet mod fjenden i tunneller, og med mobilitetstaktikken har de bragt betydningen af modstand til et nyt højt niveau. Det er en kilde til stolthed. Alle kurdiske folk bør være stolte af at have sådanne sønner og døtre. De rejser det kurdiske folks krav på deres hjemland og identitet samt på frihed og demokrati. De skaber en sådan virkelighed. Disse unge mennesker gør det. Kurdiske unge gør dette. I fem år har der allerede været enorme angreb fra den tyrkiske stats side. Først angreb den fascistiske stat Xakurke, så angreb den Heftanin og Gare. Det var meningen, at de skulle befri tilfangetagne soldater og agenter i Gare, men de led et stort nederlag. Derefter angreb de Avashin, Zap, Metina og hele Behdina-området. De har angrebet i tre år med alle midler, men vore kammerater modsætter sig dette. De klager ikke over modgang, sult eller tørst. Vores venner giver fjenden en hård tid med de begrænsede våben, de hartil deres rådighed.

Selvfølgelig har kampen siden den 3. juli nået en ny dimension. Fjenden siger, at den vil forsegle aftalen. De har trukket KDP ind i det. De byer, der domineres af KDP, er nu under indflydelse af den tyrkiske stat. Faktisk er dette angreb på en måde KDP’s angreb. På dette stadium skal det forstås som et angreb fra KDPs side. Med andre ord, når de siger, at de vil “forsegle aftalen”, mener de “vi har bragt KDP til toppen af forræderi; vi bruger det i alle aspekter.” Det er sådan, vi skal forstå, hvad de sagde. Bamerne, Amediye, Dereluk og Sheladize på den sydlige side var byer, der var domineret af KDP. Nu er de domineret af den tyrkiske stat. Sammen med KDP har de omringet guerillaen derfra. Dette er en belejring sammen med KDP. Tidligere var belejringen til dels en belejring fra den tyrkiske stats side. Men nu er KDP også en del af belejringen. Den tyrkiske stat belejrer sammen med KDP. Det er en ny proces. Den tyrkiske stat ønskede at gå i land på Bahar-bjerget, men det mislykkedes på grund af modstand fra vores venner. De formåede ikke at indtage bakken. Men nu hvor de har taget KDP helt med ind i denne belejring, har de selvfølgelig rettet sig mod Bahar Hill. Men vi kender dens geografi godt; Bahar Hill er meget stejl, så den tyrkiske hær kunne ikke rykke frem. Kun med en fuldstændig belejring, en belejring, der også omfattede KDP, kunne de opnå nogle resultater. Det er det, de forsøger at gøre nu. De forsøger at bygge en vej fra dæmningen til det sted, hvor KDP er.

Det, KDP gør, er foragteligt. Dengang var der nogle steder, hvor den tyrkiske hær ikke kunne komme ind, uanset hvad KDP gjorde. Med den forestilling, at KDP også er kurdisk, tillod vores venner dem at bosætte sig på nogle nærliggende steder. Fra Dereluk, nær Zap, fik de lov til at oprette en politistation der. På den anden side var de også tilladt på Amediye-siden. Nu bliver denne tilgang fra bevægelsen, guerillaen og HPG brugt mod dem. Modstanden mod dette vil fortsætte, og kampen vil fortsætte. Det er ikke muligt for den tyrkiske stat at opnå de resultater, den ønsker. Kampen vil fortsætte til det sidste.

Du nævnte forskellen mellem disse seneste angreb og de tidligere og henledte også opmærksomheden på den rolle, som KDP spillede i dette angreb. Det ses, at den irakiske regering også spillede en afgørende rolle i dette seneste angreb, især ved sin passivitet. Hvordan skal den kurdiske offentlighed forstå KDP’s rolle i disse invasioner?

KDP spiller en primær rolle i disse invasioner. Lige nu er Irak også involveret i det. Det var KDP, der bragte Irak ind i det. Irak ønskede ikke rigtig at blive involveret. Men KDP afpresser Irak ved at knytte sig til Tyrkiet. Derfor blev Irak også involveret i dette angreb. Måske ikke åbent, men det blev godkendt og accepteret. Men KDP gør det. KDP mener ikke, at det er nok at inkludere Irak; de ønsker også at inkludere PUK, så nu lægger den pres på PUK.

Faktisk er den tyrkiske stat, KDP, nogle internationale magter, USA og nogle stater i Europa i gang med at gennemføre denne plan. De vil angiveligt overtage vores bevægelse eller knuse den. Så de ønsker at gøre folkene i denne bevægelse til flygtninge og placere dem et sted i Irak. De har faktisk sådan en plan.

Iraks involvering i dette angreb, KDP, det faktum, at USA og nogle europæiske magter står bag det, viser, at der er en sådan plan, og KDP står i centrum af dette. KDP lægger pres på Irak. Som kammerat Besê har sagt, lobbyer de også på vegne af Tyrkiet. Ligesom Tyrkiet har erklæret PKK for en terrororganisation og ønsker at udelukke det fra verden, gør KDP det samme. Og KDP sigter mod at knuse og likvidere vores frihedskamp ved at forene alle disse kræfter mod os. KDP anerkender ikke andre kurdere end sig selv. For KDP er det nok at være ved magten i to eller tre byer. For dette ofrede de hele Kurdistan og overgav sig til dem, der ønskede at begå folkedrab i Kurdistan.

I denne henseende mindes jeg Dr. Shivan med taknemmelighed og respekt. I 1960’erne var der nationale befrielsesbevægelser over hele verden; i denne tradition, som kurder fra Dersim (tyrkisk:Tunceli) og læge, ønskede Dr. Shivan at udvikle en kamp for Nordkurdistan. Han troede, at KDP var kurdisk, og tog til det sydlige Kurdistan i den tro, at det ville hjælpe ham. Han skulle angiveligt tage dertil for at etablere en organisation, en hær og en væbnet styrke mod Tyrkiet. Han gik med sådanne hensigter og gjorde en indsats. I Irak etablerede han forbindelser med landsbyer og stammer også ved den tyrkiske grænse. Tyrkiet indså dette og advarede KDP. De beordrede dem til at myrde ham og likvidere hans bestræbelser. Og KDP gjorde det. Selv den tyrkiske intellektuelle Ismail Beshikci siger, at mordet på Dr. Shivan blev udført af KDP på anmodning af Tyrkiet. Der findes sådan en virkelighed. Det er sådan, de også har myrdet mange politiske ledere i Østkurdistan. I den henseende skal KDP’s virkelighed forstås korrekt. Der er ikke tale om en politisk-taktisk uenighed mellem PKK og KDP. Det er der ikke. KDP ønskede simpelthen at forhindre 15. august-revolutionen i Syrien i 2011. De ønskede at tage den under kontrol. Den ønskede at få PKK under kontrol. Senere, da den 15. august-revolutionen fandt sted, stod KDP over for store problemer. Fordi KDP lovede den tyrkiske stat at forhindre en kurdisk kamp i Tyrkiet.

I 1960’erne og 1970’erne var Tyrkiet allerede et NATO-land. Og Iran var allerede et land, der var forbundet med USA og Europa. Iran udgør sammen med Tyrkiet Mellemøstens gendarmeri og har vendt det blinde øje til KDP. Men selvfølgelig vil en vigtig magt, der er NATO’s gendarm, ikke ønske, at en kurdisk bevægelse og kamp udvikler sig i Tyrkiet. De ønsker ikke, at NATO-medlemmet skal svækkes. Det var i det miljø, i 1960’erne, hvor Dr. Shivan ønskede at udvikle en kamp, men KDP forhindrede det. KDP er en magt af den type. KDP har kun magten i nogle få byer. De regner med, at hvis de gør indrømmelser, hvis de gør det ene og det andet, kan de få lov til at eksistere. Det tror, at Tyrkiet vil holde KDP i live, hvis det gør disse indrømmelser, og at Tyrkiet vil tillade dem at regere i nogle få byer. Eller at endog nogle internationale magter vil støtte dem. KDP er virkelig en meget tilbagestående magtgruppering. Den kan ikke stå imod en politisk og ideologisk magt som Rêber Apo [leder Abdullah Öcalan] og PKK. Deres ideologi og politik kan ikke bestå. Det er derfor, de er så fjendtligt indstillet over for PKK og Rêber Apo.

KDP siger, at de vil etablere en stat. Det er sådan, de forsøger at påvirke samfundet. Det er sådan, de forsøger at bedrage kurderne. Faktisk er det derfor, de afholdt folkeafstemningen om uafhængighed. Hvad skete der? De mistede 40 procent af det sydlige Kurdistan. Faktisk opfordrede Rêber Apo fra den allerførste dag KDP og PUK til at “spille en rolle i demokratiseringen af Irak.” I stedet for at gøre det, stolede KDP på Tyrkiet og afpressede Irak. Angiveligt ville de få noget af Irak. Hvis de havde gjort en indsats for at demokratisere Irak, ville de ikke have mistet de 40 procent. Disse områder vil stadig være under kurdisk indflydelse. Faktisk har hele Irak brug for demokratisering. Men selvfølgelig mistede KDP 40 procent af de såkaldte muligheder, gevinster eller militær og politisk dominans.

Reaktionerne mod dette invasionsangreb og den dybe samarbejdsvilje stiger dag for dag. Hvilken betydning har væksten og effektiviteten af disse reaktioner for Kurdistans frihed og fremtid?

Sådan fungerer det ikke. Det, KDP gør, er et forræderi. Det faktum, at dette er ved at blive normaliseret, er meget dårligt. Den farligste situation for kurdisk historie, for det kurdiske samfund, er, når dette bliver normaliseret og almindeligt. Som termitterne i et træ forbruger KDP patriotismen og svækker kampen. Det slider på og svækker de kurdiske nationale følelser. Kurderne yder så mange ofre gennem en storslået kamp. Kampmetoderne, livsfilosofien og selve kampen styrkes på den ene side, men på den anden side slider KDP’s handlinger dem ned, svækker dem og gnaver i dem. Det er meget farligt. Det ødelægger den kurdiske stemning. Det ødelægger og svækker deres nationale reflekser. Alle kurdere bør tænke over konsekvenserne af dette for fremtiden.

I den henseende bør alle gøre deres holdning klar. Især intellektuelle og kunstnere bør tage stilling. Det er på grund af svagheden i KDP’s holdning, at den er så samarbejdsvillig og er sunket så dybt i forræderiet. De, der ikke tager stilling mod KDP, er også medansvarlige for dette. KDP antager, at det kan samarbejde og forråde så meget, de vil, og at der ikke vil være nogen konsekvenser. KDP tror, at samfundet ikke gennemskuer deres forræderi. I den henseende skal der indtages en klarere holdning. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre dette. Det kurdiske folk har magten til at forhindre det. Faktisk er KDP’s grundlag også rystet. Men da intellektuelle og kunstnere ikke tager et generelt standpunkt, reagerer samfundet ikke særligt meget. For når de reagerer, bliver de undertrykt. Der bør komme en reaktion i Hewler (Erbil), i Sulaymaniyah, i Ranya og i det nordlige og østlige Kurdistan. Ja, Rojava reagerer. Rojava tager en klar holdning mod KDP’s forræderi. Det er faktisk Rojava, der har den klareste åbne holdning til dette spørgsmål. Fordi KDP også er fjendtligt indstillet over for Rojava. KDP er også ansvarlig for besættelsen af Afrin og Serekaniye. I den henseende bør befolkningen for at standse denne situation tage stilling mod KDP overalt: i det nordlige og sydlige Kurdistan, i Europa, i Rojava og overalt. Især intellektuelle, kunstnere, andre kurdiske organisationer og kurdiske grupper. Når man ser på andre kurdiske gruppers tilgang, kan man let se, hvor svage deres foranstaltninger er. Dette er virkelig en dårlig situation for alle. Disse partier er nødt til at komme ud af denne situation.

Kilde:

Anonymous, 2024: Mustafa Karasu: KDP plays a primary role in Turkish invasions ANF-News, 30 July 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt