Af Hîvda Hebûn 

PYD-politikeren Aldar Xelîl har talt med ANF i Qamishloom aktuelle problemer. Xelîl giver sin vurdering af den tyrkiske stats fortsatte angreb på det nordlige og østlige Syrien, den nye styrkelse af Islamisk Stat og lokalvalgene i den autonome region, der er blevet udsat flere gange.

Den tyrkiske stats angreb på regionen fortsætter. Besætterne bruger alle midler til at udvide deres angreb. Hvad kan du sige om dette?

Den tyrkiske stat og især AKP-MHP-regimet ser sin eksistens i ødelæggelsen af kurderne. De ser deres eksistens i afviklingen af det demokratiske projekt. Ifølge deres logik vil det betyde enden på tyrkernes tilstedeværelse, hvis det demokratiske nationsprojekt gennemføres i Syrien, og det kurdiske folk får deres rettigheder og kan leve frit som andre folk. Hvorfor er de så bange? Fordi oprettelsen af Republikken Tyrkiet var baseret på udslettelsen af kurderne.

Kurdere og tyrkere grundlagde denne republik sammen. Men hvad har den tyrkiske stat gjort? Den har glemt sine løfter til kurderne og ført en politik med massakre og folkemord. Kurderne blev angrebet og skulle udslettes, så de ikke ville kræve deres rettigheder. Den tyrkiske stat har levet med denne frygt i hundrede år. Det kurdiske folk har legitime rettigheder. De har boet her i tusinder af år og har deres egen historie, kultur og sprog. Hvis du ser på historiske udgravninger og forskning, kan du se de civilisationer, de har bygget i denne region.

Den tyrkiske stat er bange for denne virkelighed. Det vil blive afsløret, at tyrkerne ikke ejer denne region, at de kom udefra, og at de plyndrede og massakrerede kurdere, assyrere, armeniere og mange andre folk. Det er det, den tyrkiske stat faktisk er bange for. Af denne grund ser denkurderne som sin hovedfjende for at udvide sin besættelse og udvide sit herredømme over alle folkeslag. Den tyrkiske statønsker ikke kun at bevare det, det har, men ønsker også at besætte nye territorier. På denne måde tror den, at den kan beskytte sin egen eksistens.

Den tyrkiske stat tænker på den her måde: Efter afslutningen af første verdenskrig blev der tegnet nye kort over regionen. Ifølge disse kort mistede det osmanniske rige de territorier, det engang kontrollerede. Det Osmanniske Rige blev ødelagt. I dag planlægger den tyrkiske stat at genbesætte de territorier, som osmannerne mistede under første verdenskrig. Der er krig og konflikt i regionen, og der er et sikkerhedsproblem. Den tyrkiske stat ønsker at forværre denne konflikt og dette miljø ved at skabe en permanent ustabilitet. På den måde ønsker den at udvide sit territorium i regionen. Dens mål er at opbygge et stort Tyrkiet. Og dermed ønsker den at slå to fluer med ét smæk. På den ene side skal de kurdiske områder erobres og kurderne skal udryddes. På den anden side skal den tyrkiske stats grænser udvides. Det ønsker at besætte Rojava og Başûr, det nordlige Irak.

Siden begyndelsen af folkenes forår har den tyrkiske stat forsøgt at forhindre, at der oprettes en ny og anderledes administration her. Den ønsker ikke, at der opstår et demokratisk system i Syrien. Det er derfor, den støtter jihadistgrupper og får dem til at arbejde for den tyrkiske stat. Den bruger disse bander som lejesoldater overalt, fra Somalia til Libyen, i Aserbajdsjan og endda i kampen mod guerillaer. I Syrien er lejesoldaterne placeret i Idlib, Afrin, Girê Spî og Serêkaniyê, og de holdes klar og de holdes veltrænede til videre operationer. Den tyrkiske stat ønsker ikke, at der opstår en demokratisk republik Syrien. Syrien bør forblive i hænderne på bander for evigt, fordi Tyrkiet tror, at det er sådan, det kan realisere sin osmanniske drøm.

Islamisk Stat er opmuntret af angrebene fra den tyrkiske stat og bruger også det tomrum, der er skabt af krigen mellem Israel og Hamas, til at reorganisere sig. Da den autonome administration og SDF har travlt med at imødegå den tyrkiske stats angreb, er kampen mod Islamisk Stat svækket. Internationale stater hævder, at de bekæmper islamismen, men de er tavse om den tyrkiske stats angreb, der styrker den Islamiske Stat. Hvordan vurderer du denne situation?

Islamisk Stat er kendt verden over som en ekstremistisk og fascistisk organisation. De handler angiveligt i islams navn, men blev skabt netop af fascistiske magtorganisationer. Med Islamisk Stat (ISIS) er hele regionen blevet destabiliseret. Alle laver politik gennem ISIS. For ti år siden kontrollerede det dele af Syrien og Irak. Da den tyrkiske stat dirigerede den mod Rojava, blev den stoppet for første gang i Kobanê af YPJ og YPG. Hele verden havde set, at ingen andre var i stand til at gøre det. Siden sejren over Islamisk Stat i 2019 er der ingen, der bekymrer sig om ISIS længere. Alle bruger dem nu til deres egen politik. De placerer ISIS, hvor de vil, og styrker eller blokerer dem efter forgodtbefindende. En af de magter, der bruger ISIS, er selvfølgelig den tyrkiske stat. Den hemmelige leder af Islamisk Stat er Erdoğan, som forsøger at styrke og genoplive terrororganisationen under de nuværende omstændigheder. Hans mål er at blokere den demokratiske nations projekt. Han ønsker at forhindre frihedsprojektet i at sprede sig. Den tyrkiske stat støtter ISIS, men ikke den demokratiske nations projekt, ikke kvinders frihed og ikke folkenes enhed. Det gør den helt bevidst for at fortsætte sine planer og projekter gennem Islamisk Stat.

Lokalvalgene i Nord- og Østsyrien måtte udsættes flere gange og er nu planlagt til at finde sted den 8. august. Hvordan skal valget vurderes?

Som det er kendt, var revisionen af den sociale kontrakt på dagsordenen i to år. En kommission blev dannet bestående af 158 personer fra alle dele af befolkningen i det nordlige og østlige Syrien. I slutningen af sidste år blev den nye aftale godkendt og annonceret. Den autonome administration vil organisere og omstrukturere sit system i overensstemmelse med denne kontrakt. En af ændringerne vedrører kommunerne. For at kommunerne kan levere bedre service, skal der skabes et nyt system. Det kan ikke være rigtigt, at et enkelt parti kommer og præsenterer sit eget system for, hvad der skal foregå. Til dette skal alle offentlige institutioner i et område forene sig for at forme deres egne kommuner. Dette har intet at gøre med politiske spørgsmål og landets enhed. Det handler om tjenesteydelser. Det er noget, der har at gøre med samfundslivet og afhænger af lokale forhold. Men den tyrkiske stat og dens partnere accepterer ikke det. De er imod valget. For hvis det lokale niveau styrkes, bliver folk bedre betjent. Problemer løses, samfundets organisation bliver stærkere, når et lokal selvstyre er etableret. Det ønsker den tyrkiske stat ikke. Det skræmmer dem og hævder, at kurderne ønsker at etablere en ny stat, og Syrien vil kollapse.

Lokalvalgene er kun et første skridt. Det andet og vigtigste skridt er at omstrukturere rådene og kommunerne for at decentralisere administrationen. Der er dog mangler i forberedelserne. Nogle ting kunne ikke gennemføres i tide. Det er meget praktiske ting. Der opstår vanskeligheder i enhver revolution. Valget bør afholdes på en gennemsigtig og demokratisk måde og være et eksempel på demokrati.

Kilde:

Hîvda Hebûn, 2024: Xelîl: The Turkish state supports the Islamic State, but not the project of the democratic nation. ANF News, 26. June 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt