Medlem af KCK’s eksekutivråd, Duran Kalkan, fortæller om kampen for den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalans fysiske frihed og den igangværende konflikt i Medya-forsvarsområderne.

Til at starte med vil vi gerne tale om den kurdiske folkeleder Abdullah Öcalan. Der har hverken været nye oplysninger fra fængselsøen Imrali eller om Öcalan i over tre år. Isolationen fortsætter, men det gør modstanden også, som ser ud til at være steget markant i de seneste måneder. Hvordan vurderer du den nuværende situation?

Først og fremmest vil jeg med den dybeste respekt sende mine hilsener til Rêber Apo [Abdullah Öcalan], pioneren for Imrali-modstanden. Angrebene, isolationen, torturen og isolationsfængslingen fortsætter på Imrali, hvor den mest omfattende og meningsfulde modstand i historien samtidig fortsætter. Denne situation har ikke ændret sig på det seneste. Vi har allerede tidligere påpeget, at de såkaldte “disciplinære sanktioner” er udviklet som en undskyldning for isolationen. Men det var ikke kun en undskyldning for isolation eller bare for at forhindre møder med Rêber Apo; Det var faktisk et juridisk dække for at forhindre genoptagelsen af hans retssag og hans fysiske frihed inden for rammerne af den såkaldte “Retten til håb”. Det var allerede forventet, at den tyrkiske stat ville spille dette kort igen, og de udstedte faktisk endnu en disciplinær straf. Selvfølgelig giver de ingen grund eller forklaring på denne beslutning, hvilket gør den endnu mere uacceptabel. 

Man kan sige, at Rêber Apo er den mest disciplinerede og organiserede person i denne verden. Tusinder, titusinder af mennesker ved dette. Faktisk er lederne af den tyrkiske stat, som pålagde disse svigagtige sanktioner, også meget opmærksomme på dette. Dette er noget, det er nødvendigt at forstå indgående.

På den anden side er det faktum, at dette angreb øges i en sådan grad, et bevis på, at der er stor modstand i Imrali, og at de internationale konspiratoriske kræfter og især den tyrkiske stat med deres folkemorderiske system faktisk har fejlet og blev besejret i Imrali-kampen. Der er en stor modstand, der fortsætter på grundlag af en fordømmelse af den fascistiske, kolonialistiske og folkemorderiske mentalitet og politik. Det er også nødvendigt at forstå det aspekt, og derfor bør man korrekt og i tilstrækkelig grad tilslutte sig denne modstand. Det er af stor betydning.

Vi må afsløre systemet på Imrali, som er baseret på ulovligheder og mangel på moral. Som vi tidligere har påpeget, er den juridiske kamp også af stor betydning i denne henseende. Mange advokater og jurister fører denne kampgennem forskellige møder og konferencer, hvilket er meget vigtigt og meningsfuldt. Imrali er et unikt eksempel på umoral og lovløshed. De, der tror på lovens retfærdighed, vil nægte at acceptere dette. Man behøver ikke engang at være demokrat eller venstreorienteret, socialist for at føle trang til at modsætte sig dette system. Med andre ord kan de, der tror på loven, ikke legitimere eller acceptere systemet og regimet i Imrali. I denne henseende er det meget vigtigt at afsløre, dechifrere, afsløre og afsløre, hvilken slags umoralsk og lovløst angreb Imrali-systemet er.

Kampen mod Imrali folkedrabssystemet spreder sig og udvikler sig både i Kurdistan og i udlandet. Kampen har fået nye facetter og er diversificeret lidt. Siden den 10. oktober har der på grundlag af vores globale frihedskampagne været en spredning, berigelse og vækst i aktioner rettet mod RêberApos fysiske frihedsberøvelse. Selvfølgelig skal efterspørgslen efter Rêber Apo’s frihed vokse mere. Vi bør bestemt ikke stille os tilfredse med den fase, der er nået. Det er nødvendigt at udvikle kampagnen yderligere på alle områder, at gøre den meget større, for at få succes i denne kamp. For kun gennem kamp kan der opnås resultater. Enhver anden vej er en blindgyde.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at sende en hilsen til alle dem, der spiller en aktiv rolle i denne kampagne. For eksempel dem, der udfører handlinger i og omkring fængslerne. De fortsætter uden det mindste tilbageslag eller svækkelse. Gradvist vokser masseaktionerne omkring fængselsmodstanden trin for trin. Denne udvikling er af stor værdi. På alle områder fortsætter masseaktionerne. Der har været et betydeligt pres på Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT) i denne proces. Da det viste sig, at CPT ikke opfyldte sine juridiske forpligtigelser, og det blev afsløret og afspejlet i den offentlige meningsdannelse, blev der udviklet mange nye tiltag. Der var aktioner fra kvinder, aktioner, hvor breve, der var underskrevet af offentligt kendte intellektuelle blev sendt, forfattere, kunstnere, arbejdere, fagforeningsfolk, demokrater, venstreorienterede, socialister, venner af kurderne, faktisk næsten alle samfundsgrupper, der udgørhjernerne og hjerterne i ethvert samfund, der tror på lov og retfærdighed, og tilmed fra næsten alle stater i Europa. Deres breve blev sendt til CPT, som blev bedt om at fastholde sit mandat. Der blev ringet op, og der blev fremsat flere krav om, at CPT skulle tage til Imrali og indkente information. CPT blev opfordret til at vedkende sig sin pligt og sit ansvar.

Dette er meget vigtigt og skal fortsættes og videreudvikles. Det er blevet klart, at i takt med at lovløsheden og uretfærdigheden i Imrali vokser, så vokser modstanden forfrihed og demokrati også. Denne modstand stammer fra Imrali og fortsætter med at sprede sig til flere og flere segmenter og spredes i form af bølger til samfund over hele verden. Hvor end denne bølge når hen, modsætter folk sig denne lovløshed. de bekymrer sig om kampen for RêberApos frihed og deltager i denne kamp på forskellige måder. Dette er en meget vigtig og meningsfuld tendens. For det første kan ingen stå i vejen for en kamp, der har nået sådanne højder. Ingen kan forhindre succesen med den globale frihedskampagne, der er blevet lanceret for Rêber Aposfysiske frihed. Denne kampagne vil helt sikkert lykkes. Kunstnere, intellektuelle og alle andre kredse deltager i denne kampagne. Unges og kvinders handlinger fortsætter også. Vi er nødt til at udbrede dette. Vi er nødt til at få det til at vokse.

Selvom denne globale frihedskampagne, denne massive kamp for Rêber Apos fysiske frihed, blev annonceret den 10. oktober 2023, startede den længe før. Der er f.eks. frihedsvagten i Strasbourg, som startede for 12 år siden, og som siden da uafbrudt fortsætter med at gennemføre vagten for Rêber Apos frihed. Denne årvågenhed udføres stort set af kurdiske patrioter, der bor i Europa. Unge, kvinder, arbejdere og arbejdere fra forskellige lande i Europa mødes fra forskellige steder hver uge for at holde vagt sammen. Den 25. juni afslutter denne handling sit 12. år. Det er blevet meddelt pressen, at der vil være en massedemonstration på denne årsdag. Der bør lægges vægt på denne aktion, ikke kun fordi det er en af de længstvarende frihedsaktioner, men også fordi det er en aktion, der banede vejen for nutidens globale kampagne for Rêber Apos fysiske frihed og den demokratiske løsning på det kurdiske spørgsmål. Det skal ses på denne måde. Vi opfordrer til stærk deltagelse i massedemonstrationen på 12-årsdagen for demonstrationen i Strasbourg.

Diasporaen i Europa bør især tage dette i betragtning. I 12 år er denne handling fortsat uafbrudt. På vegne af vores partiledelse lykønsker og hilser jeg alle, der deltog i denne aktion. De vil få succes, og de har allerede skabt grundlaget for et stærkt håb, en stærk vilje, der vil føre til succes. De har påvirket hele det kurdiske folk, vores folk, der bor over hele verden, såvel som alle de frihedssøgende og demokratiske kredse i verden. Nu er deres handlinger vokset og er blevet et benchmark. Faktisk er det blevet den mest grundlæggende søjle i vores nuværende globale frihedskampagne. Jeg er overbevist om, at den vil udvikle sig yderligere, at den vil fortsætte, og at den vil give vigtige resultater. Baseret på dette hilser jeg endnu en gang alle, der har deltaget i denne handling, og ønsker dem succes.

Mens den tyrkiske stat fortsætter med at angribe guerillaområderne (Medya-forsvarsområderne), synes guerillaens handlinger, især nedskydningen af droner og UAV’er, at have sat den tyrkiske hær i en hårdknude. Hvordan vurderer du den igangværende konflikt?

For nylig har der været guerillaaktioner på tværs af Medya-forsvarszonerne, i Avashin, Zap og Metina. Der har også været aktioner i Xakurke, og disse fortsætter. Guerillaerne fortsætter dagligt med angreb efter angreb mod de invaderende, aggressive fascistiske horder fra AKP-MHP.

Det, den tyrkiske hær har stolet mest på, har været densteknologiske fordel. De har kaldt krigen “en krig om teknologi og efterretninger”. Lige nu ligner situationen for deres efterretningsofficerer situationen for deres teknologi. Set udefra ses dette naturligvis ikke så let, fordi den tyrkiske hær opererer skjult. Fra deres side afsløres ikke mange detaljer. Hverken offentligheden i Tyrkiet eller den udenlandske offentlighed har kendskab til den tyrkiske hærs aktiviteter. Men nogle ting kan ikke længere skjules. På en eller anden måde afsløres den tyrkiske hærs aktiviteter. HPG-BIM har rapporteret om den seneste udvikling i krigen, og forskellige andre kredse blandt pressen spreder også information. Nu falder resterne af AKP-MHP ned fra himlen. Det er, hvad der er blevet af Sydkurdistan.

Det er blevet sagt, at Zap og Medya-forsvarsområderne som helhed ville blive forvandlet til fascismens grav. Men lige nu kollapser fascismen netop der. At situationen i disse områderforværres, er et bevis på, at det fascistiske AKP-MHP med vold og magt forsøger at holde sig selv i live, ikke at fascismen er blevet stærkere. De forsøger at forlænge deres levetid, og det er en proces, der ikke bør undervurderes.

I årevis har AKP’s og deres tv-kanalers håndlangere fortalt vidt og bredt om, hvordan deres UCAV’er flyver. De benytter enhver lejlighed til at udstille de UCAV’er, der flyver og angriber, men af en eller anden grund viser de ikke, hvordan UCAV’erne ser ud, når de falder ned. Det er derfor, vi viser dette overfor verdensoffentligheden. Lad alle se nærmere på det.

De seneste sammenstød den 27. maj og 6. juni var igen vigtige. Det er klart, at der nu er mere balance i den teknologiske kløft. AKP-MHP-fascisterne vil ikke længere være i stand til at handle, som de har lyst til. Derfor lykønsker jeg både de kammerater, der slog hårdt ned på AKP-MHP’s fascistiske horder, især i Zap, Avashin, Metina og Xakurke, og også alle dem, der bidrog til nedskydningen af disse UCAV’er. Jeg hylder HPG’s og YJA STAR’skommando- og jagerstyrke, som kæmper under de vanskeligste forhold for at knuse AKP-MHP-fascismen.

Derfor mindes jeg med kærlighed og taknemmelighed alle de store martyrer i denne heroiske kamp, især kammeraterne Zîlan, Şahan og Serhat, de seneste martyrer fra Metîna. De kæmpede i overensstemmelse med de apoistiske principper om selvopofrelse [apo er som tidligere angivet ’kælenavnet’ for Abdullah Öcalan, o.a.] og forblev loyale over for martyrernes minde. Cheferne for vores centrale hovedkvarter har udsendt mange pressemeddelelser på det seneste, hvor de understreger, at vores folk bør observere og forstå den seneste udvikling. Det er vigtigt. Ja, UCAV’erne skydes ned, men vores folk må spørge, hvordan de skydes ned. De fascistiske horder udsat for slag efter slag. For en uge siden offentliggjorde HPG balancen for maj, som tydeligt viste denne virkelighed. Denne krig er meget alvorlig. 

Der blev også offentliggjort en balance over dødstallene i Gaza. De taler om ti, tyve og endda tredive tusinde mennesker! Dette er en grusomhed. Kan det være så let at dræbe tredive tusinde mennesker? De, der bliver dræbt, er mennesker! Faktisk er de, der dræbes dér, ikke kun en gruppe mennesker, men menneskeheden som helhed. Det må der sættes spørgsmålstegn ved. Lige nu finder der en nedslagtning sted. Folk må spørge sig selv, hvordan det er muligt, at denne gruppe mennesker kan gøre modstand i en sådan grad. Hvordan klarer de at holde stand mod en så stor hær, der støttes fuldt ud af NATO, døgnet rundt? De forsvarer ikke kun sig selv, men påfører denne hær alvorlige slag. I mener, at vores folk skal lære at forstå, hvordan dette er muligt. Det er ikke nok, at ‘guerillaerne eksisterer; De vil kæmpe og slå til”. Men guerillaen er også meget mere end det. Der må være en udbredt bevidsthed, overbevisning, vilje, modstand, mod og offervilje. Alle kurdere, unge som gamle, kvinder eller mænd, men frem for alt unge, må affinde sig med dette. De skal lære at forstå og føle dette. De må internalisere denne ånd og leve i overensstemmelse hermed. Enhver anden måde at leve på er urigtig og derforuacceptabel.

Det niveau, guerillaerne har nået, er virkelig vigtigt, det er imponerende. I 80’erne plejede vores folk i Europa at råbe slogans som “guerillaen angriber fjenden og bygger Kurdistan”. Nu, stillet overfor et internationalt konspirationsbaseret angreb, slår guerillaerne til og opbygger et frit Kurdistan skridt for skridt. Sammen med modstanden fra kvinderne, ungdommen, guerillaerne og folket som helhed er der virkelig ved at blive skabt et nyt liv. De skaber et frit liv, danner en ny moral og bygger nye livsstandarder. Et nyt folk, frie mennesker, skabes, og grundlaget for frie relationer lægges. Der er ikke kun blodsudgydelser her. Selvfølgelig er der krig, og der er vanskelige forhold, men der er også en anden side af mønten. Hvilken slags krig udkæmpes? Hvilken slags bevidsthed og tro vil udvikle sigsammen med det? Hvilken slags personlighed er skabt af det? Hvordan kan livet omformes baseret på frihedens principper? Hvordan vil kvinders frihed og frie vilje baseret på sameksistens af forskelle blive formet? Der skabes frihed og demokrati. Det må man se. Guerillakrig er fortroppen i alt dette, og krigen føres på dette grundlag. Det skal forstås og understøttes korrekt.

Vi er nødt til at sprede denne krig yderligere. Det bør ikke begrænses til guerillaerne i bjergene. Det bør også sprede sig mere til byerne. Der er allerede en vis aktivisme i byerne; Jeg hylder de ansvarlige for det, men det er ikke tilstrækkeligt. Vi er nødt til at gøre dette til en selvforsvarskrig overalt. Uden at føre en sådan krig kan vi ikke opnå frihed eller indføre demokrati. Det er nødvendigt at være opmærksom på denne virkelighed. I denne henseende spiller guerillaerne en ledende rolle. Det kurdiske folk, som er pionerer af ungdommen, støtter denne kamp med al deres styrke. Guerillaens offer og folkets patriotisme supplerer hinanden. Det er vigtigt, da krigen naturligvis vil fortsætte. I den kommende periode vil guerillaaktiviteterne diversificere, berige, sprede og udvikle sig. Det kan jeg forsikre alle om.

Kilde:

Anonymous, 2024: Kalkan: The struggle against Imralisystem of genocide is spreading both in Kurdistan and abroad. ANF News, 14. June 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt