.

Den amerikanske regering indfører i øjeblikket sanktioner mod en tredjedel af alle nationer på jorden i en situation, der uforholdsmæssigt påvirker lavindkomstlande – hvoraf 60 procent er under amerikanske sanktioner af en eller anden art – ifølge en analyse af Det Hvide Hus’ mangeårige politik for økonomisk krigsførelse, foretaget af Washington Post.

Denne tendens toppede under de sidste fire amerikanske regeringer og nåede et feberhøjdepunkt under præsident Biden, der indførte over 6.000 sanktioner på bare to år.

“Det er det eneste middel, der ligger mellem diplomati og krig og er som sådan blevet det vigtigste udenrigspolitiske værktøj i det amerikanske arsenal,” sagde Bill Reinsch, en tidligere embedsmand i handelsministeriet, til det amerikanske nyhedsmedie. “Og alligevel er ingen i regeringen sikker på, at hele denne strategi overhovedet virker.”

Washingtons overdrevne afhængighed af at bruge den amerikanske dollar som et krigsvåben tog en markant drejning efter angrebene den 11. september i New York City. Indtil da havde økonomiske sanktioner primært været rettet mod “slyngelstater” som Cuba og Libyen for at forhindre dem i at deltage i det globale finansielle system og tilskynde til regimeskifte.

Men fra 2001 og fremefter blev sanktioner mere frit brugt af skiftende amerikanske præsidenter til at isolere nationer over hele verden, især ved at flytte deres strategi til Vestasien og længere østpå. “Da finansministeriet blev en nøglespiller i den globale krig mod terrorisme, begyndte amerikanske politikere at forstå magten i nationens finansielle hegemoni,”  beskriver Washington Post.

Stigningen i USA’s globale økonomiske sanktioner kom hånd i hånd med væksten i en parallel lobby- og indflydelsesindustri på flere milliarder dollars, hvor udenlandske regeringer og transnationale virksomheder “bruger ublu summer på at påvirke systemet.”

“Kongressen blandede sig i disse handlinger og oversvømmede udenrigsministeriet og Det Hvide Hus med anmodninger om sanktioner, der i nogle tilfælde syntes at have til formål at afskære udenlandsk konkurrence overfor indenlandsk amerikansk industri,” beskriver rapporten og tilføjer, at Adam Szubin, daværende direktør for Office of Foreign Assets Control (OFAC), ved en feriefest i 2011 sang en sang med titlen “Every Little Thing We Do Is Sanctions.”

“Smarte sanktioner var tænkt til at være en buffet af valg, hvor man tilpasser den særlige pålagte sanktion til landets lovovertrædelse og sårbarhed,” sagde George Lopez, en sanktionsforsker ved University of Notre Dame, til Washington Post. “Men i stedet gik politikerne til buffeten og sagde: ‘Jeg vil stable alt på min tallerken.'”

Denne tilgang fra en svingdør af embedsmænd i Det Hvide Hus ignorerer den ødelæggende effekt som den økonomisketvangspolitik kan have på civilbefolkningen, da utallige undersøgelser har vist, at sanktioner forårsager enorme lidelser og muligvis dødsfald i hundredtusindvis.

“Den ubekvemme sandhed er, at disse sanktioner indirekte påvirker folks sundhed og generelt resulterer i ødelæggende konsekvenser … Kort efter at have indført økonomiske sanktioner mod et land, bliver mange vigtige livreddende lægemidler utilgængelige. Selv produktionen af nogle lægemidler, der fremstilles i et land, bliver reduceret, eller endda stoppet, på grund af mangel på basale ingredienser eller reservedele til maskiner,” skrev den iranske forsker Farrokh Habibzadeh i et brev offentliggjort af The Lancet i 2018.

“Mangel på reservedele påvirker ikke kun medicinsk udstyr, men også andre nødvendige typer infrastruktur såsom elektriske generatorer; Hyppige strømafbrydelser forårsager alvorlige problemer (tab af vacciner, medicin, respiratorer, monitorer osv.). Hundredtusindvis af mennesker dør i stilhed af sygdomme. Dette stille massemord i en del af verden, der er er sunket ned i uroligheder, bliver ikke engang bemærket eller måske endda overset,” tilføjer Habibzadeh.

“Mentaliteten i Washington er bare blevet en næsten en mærkelig refleks: Hvis der sker noget slemt, hvor som helst i verden, vil USA sanktionere nogle mennesker. Og det giver ikke mening,” sagde Ben Rhodes, der fungerede som vicenational sikkerhedsrådgiver i Obama-regeringen, til Washington Post. “Vi tænker ikke en gang på de indirekte skader af sanktioner på samme måde, som vi tænker på de indirekte skader af krig,” tilføjede Rhodes.

Ifølge rapporten udarbejdede medarbejdere fra det amerikanske finansministerium et internt forslag i 2021 til den nyvalgte Biden-regering om at omstrukturere sanktionssystemet i, hvad der kunne have været “den mest omfattende fornyelse af sanktionspolitikken i årtier.”

Det Hvide Hus nægtede dog at gennemføre de fleste af ændringerne og har i stedet fordoblet opretholdelsen af tusindvis af sanktioner mod hundredvis af nationer og fortsat med at indføre endnu flere.

“Da finansministeriet offentliggjorde sin ‘2021 Sanctions Review i oktober samme år, var det 40 sider lange udkast skrumpet ind til otte sider og indeholdt det tidligere dokuments mest tandløse anbefalinger,” har folk, der er bekendt med det interne forslag, fortalt.

Lignende diskussioner om at modernisere Washingtons økonomiske tvangspolitik kollapsede i 2022 efter starten på krigen mellem Rusland og Ukraine.

“Indtil for nylig har vestlige politikere fastholdt en dogmatisk tro på effektiviteten af sanktioner på trods af det faktum, at de tydeligvis ikke havde opnået deres tilsigtede politiske resultater i de fleste lande … Men ligesom St. Augustine, der frarådede at forsøge at forstå, hvordan himlen fungerer, følte politikere, der var forpligtet til sanktionspolitik, at det ‘ikke var nødvendigt at undersøge tingenes natur’,” skrev Esfandyar Batmanghelidj, administrerende direktør for Bourse & Bazaar Foundation, for Responsible Statecraft tidligere i år.

USA’s fortsatte afhængighed af sanktioner har fået mange nationer over hele verden til at overveje at af-dollarisere bilateral handel. Det har også øget interessen for alternative økonomiske blokke som BRICS, Mercosur og Shanghai Cooperation Organization(SCO).

Kilde:

News Desk, 2024: One third of the world under US sanctions: Report. The cradle, 26. July, 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt