Tirsdag morgen d. 10 december, besøgte en delegation fra den demokratiske autonome administration i Jazera-kantonen tilflugtscentrene for tvangsfordrevne personer fra Afrin og Shahba i byen Hasaka, som var blevet fordrevet på grund af angreb fra tyrkiske besættelsesstyrker og deres lejesoldater.
Delegationen bestod af medformændene for Jazera-kantonens eksekutivråd, Hassan Sharo og Vivian Baho, medformændene for Det Demokratiske Folkeråd, Hikmat Habib og Arya Mala Ahmad, sammen med rådgiver Shahnaz Sharif og medformanden for mediedirektoratet, Hawker Najar.
INSPEKTION AF KRISECENTRE OG STØTTE
Besøget dækker indsamlingscentret for tvangsfordrevne personer i Panorama-boliger og andre centre, hvor de fordrevne er blevet fordelt over hele byen. Under besøget understregede repræsentanter for den autonome administration at de prøver at gøre alt for at lindre de fordrevnes lidelser og overvinde de nuværende udfordringer.
I et interview med ANHA-agenturet udtalte Arya Mala Ahmad, medformand for Det Demokratiske Folkeråd: “De accelererende udfordringer i Syrien har påvirket den hastighed, hvormed behovene hos de tvangsfordrevne kan opfyldes.”
Hun bekræfter, at formålet med deres besøg er at vurdere manglerne i de midlertidige krisecentre og lytte til beboernes krav og behov. Hun bemærker også, at besøgene fortsat vil sikre, at forholdene for de fordrevne forbedres, og at deres basale behov opfyldes.
STATISTIK OVER ANTALLET AF TVANGSFORDREVNE PERSONER
Zahra Samo, medformand for Arbejdernes Interesseorganisation i Jazera-kantonen, forklarede på sin side, at antallet af fordrevne familier, der ankom til Jazera-kantonen, var nået op på 4.500 familier, som var fordelt på 23 midlertidige huslycentre.
Hun påpegede, at antallet af ankomster stadig er støt stigende, hvilket kræver en yderligere indsats for at sikre deres basale behov.
Det bemærkes også, at mere end 100.000 tvangsfordrevne personer fra Afrin og Shahba, såvel som fra Aleppo og landskabet i Hama, er ankommet til forskellige områder i Nord- og Østsyrien-regionen.
Kilde:
Anonymous, 2024: 4,500 IDP families arrive in Jazera Canton. ANHA Hawar News Agency, 10. December 2024.
Oversættelse: Jesper Brandt