Meddirektør for Sammenslutningen af Medier og Lov Studier (MLSA), advokat Veysel Ok, Istanbul, redegør i en samtale med ANF for, hvordan regeringen i Tyrkiet startede internetcensur i 2012 og flere gange har forsøgt at kontrollere sociale medier ved at vedtage internetlove. Han mener, at internettet vil være på dagsordenen for regeringen og alle andre i de kommende år, og siger: “Vi og staten vil være opmærksomme på dette. Derigennemskaber det ideer til, ‘hvordan vi kan kontrollere det’.”

Ifølge en censurrapport fra 2023, der blev udarbejdet af FreeWeb, var der på bare ét år 30 domænenavne – for det meste tilhører kurdiske medier – der var blevet forbudt i Tyrkiet. Rapporten fastslog, at i alt 14.680 nyheder blev blokeret i 2023, og at disse nyheder for det meste handlede om personer, der kritiserer regeringen eller er tæt på regeringen.

Regeringen indså allerede i 2012 de sociale mediers magt

I en samtale med ANF siger MLSA’s meddirektør Veysel Ok følgende om censurpraksis mod internettet: “Det er faktisk resultatet af en tendens, der har udviklet sig siden 2012, da Gezi-protesterne startede. Både regeringen og oppositionen indså, at internetmedierne erstattede mainstream-medierne. Folk organiserede møder og demonstrationer på sociale medier og udtrykte deres synspunkter dér. Sociale medier og internetmedier begyndte at erstatte mainstream-medierne. AKP-partiet indså også dette og ændrede internetloven flere gange mellem 2012 og 2023. Hvorfor gjorde de det? Fordi partiet indså styrken i dette.”

93 procent af mainstream-medierne er i hænderne på regeringen

Ifølge data fra Tyrkiets journalist Forbund (TGS) er 93 procent af mainstream-medierne i hænderne på regeringen. Veysel Ok mener, at journalister derfor er blevet tiltrukket af internetmedierne, og siger: “Da internetmedierne og de virtuelle medier begyndte at sætte dagsordenen, ændrede regeringen gentagne gange loven for at kontrollere den. Forfatningsdomstolen har udtalt, at den nuværende internetlov er i strid med loven og bør ændres. Dette er resultatet af styrkelsen af den autoritære tendens i Tyrkiet, monopoliseringen af medierne og regeringens ønske om at kontrollere adgangen til information.”

En konsekvens af det autoritære regime i Tyrkiet

Ok fortsætter: “Regeringen ønsker ikke, at information skal komme ud fra andre steder end fra den selv, så den censurerer enhver information, den ikke kan kontrollere. Selv en fredsdommer i Gümüşhane, som ikke har noget kendskab til det emne, der bliver skrevet om, kan blokere for dine nyheder, hvis du rapporterer om regeringens røde linjer såsom det kurdiske spørgsmål, korruption, syrisk politik eller flygtninge. Journalistik i Tyrkiet er i dag som at skrive på vand. I det øjeblik du skriver, indgives en kriminel anmeldelse, nyheden forbydes, og adgangen blokeres på samme tid. Dette er en konsekvens af det autoritære regime i Tyrkiet. Adskillige statslige institutioner, fra Det tyrkiske Klasse Lotteri til National Lottery til Direktoratet for religiøse anliggender, har fået tilladelse til at blokere adgangen uden en direkte domstols- eller dommerafgørelse. Dette er den største indikation på, at situationen er kommet ud af kontrol og er forfatningsstridig, da den ikke kræver en dommers vurdering. Direktoratet for religiøse anliggender har magt til direkte at blokere kritik af et islamisk samfund. Andre institutioner har også beføjelse til direkte at blokere for kritik på deres egne områder. Dette er et tegn på lovens mangehovedede karakter i Tyrkiet.”

Selv nyheder om korruption, mord og børnemisbrug blokeres

Ok understregede, at artikel 8/A og 9 i lov nr. 5651, som bruges til adgangsblokering og -forbud, anvendes forkert og erklærede, at disse artikler er relateret til personlige rettigheder: “Artikel 8/A og 9 er de mest forkert anvendte artikler. Disse artikler handler om beskyttelse af personlige rettigheder, men i Tyrkiet blokeres selv nyheder om korruption, mord og misbrug af børn på grund af personlige rettigheder. Forfatningsdomstolen anerkendte også dette i sin afgørelse. Man kan ikke blokere nyheder om korruption med den begrundelse, at “der er et angreb på mine personlige rettigheder”. Personlige rettigheder er én ting, korruption er en anden, men i Tyrkiet blokeres nyheder om korruption, det kurdiske spørgsmål og mord på grund af krænkelse af personlige rettigheder. Dette er en klar indikation af, at artiklen er forkert anvendt.”

I takt med at det autoritære regime øges, vil presset på de kurdiske medier også stige

Ok bemærkede, at regeringen er mest rettet mod de kurdiske medier, og at dette er et resultat af den autoritære politik, der er implementeret i det kurdiske spørgsmål, og sagde: “Som et resultat af dødvandet i det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet, er de kurdiske medier mest forbudt. Efterhånden som det kurdiske spørgsmål bevæger sig væk fra et fredeligt område og forsøges undertrykt med vold, efterhånden som staten bliver autoritær, er det første mål de kurdiske medier og kurdiske brugere af virtuelle medier. Staten ønsker ikke, at andre ideer end dens officielle ideologi om det kurdiske spørgsmål skal diskuteres. Staten ønsker ikke, at der tales kurdisk. Institutioner tæt på staten ønsker ikke, at kurdernes forfatningsmæssige rettigheder skal diskuteres. Da den nuværende politiske konjunktur langt fra skaber fred, er dette en konsekvens af den. Efterhånden som autoritarisme øges i det kurdiske spørgsmål, vil presset på de kurdiske medier også tage til.”

De venstreorienterede medier er også under pres

Ok påpeger, at: “Udover de kurdiske medier er de venstreorienterede medier under pres for at rapportere om kurdere, korruption eller Erdoğan og hans familie. De venstreorienterede medier er blevet blokeret for adgang mange gange. Når vi ser på beslutningen om at blokere adgangen eller de nyheder, der citeres som begrundelse, er det enten nyheder om korruption, nyheder om kurdere eller nyheder, der kritiserer statens Syrien-politik. Det er ikke, fordi de er venstreorienterede medier, men på grund af indholdet af nyhederne.”

Med henvisning til udtalelser på YouTube fra Tyrkiets højeste råd for Radio og TV (RTÜK) siger Ok: “YouTube er et af de områder, som staten endnu ikke har været i stand til at kontrollere. Der er stadig en chance for at lave gratis journalistik der. I 2021 blev der foretaget en regelændring af RTÜK. Med denne ændring blev det besluttet, at YouTube også skulle komme under RTÜK-tilsyn. Desuden er journalister, der sender der, nu forpligtet til at indhente en licens, men denne praksis er endnu ikke begyndt. I takt med at omfanget af kritik mod regeringen er steget i gadeinterviews på det seneste, er YouTube blevet et mål for regeringen. RTÜK’s præsident meddelte, at der ville blive sendt et advarselsbrev om atgadeinterviews eller andre kanaler kræver en licens og overholdelse af RTÜK’s regler. Vi ved ikke, hvor mange kanaler der er. Disse kanaler kan enten blive lukket, tvunget til at få en licens eller skifte emne. Den tyrkiske regering ønsker at lægge det samme pres på YouTube, som den tidligere har udøvet på Instagram og Twitter.”

Internettet vil være på dagsordenen for regeringen og alleandre

Advokat Veysel Ok udtalte, at internettet vil være på dagsordenen for regeringen og alle andre i de kommende år, og tilføjede følgende: “Både vi og staten er opmærksomme på dette, og derfor skaber de ideer til, ‘hvordan vi kan kontrollere det’. Derfor mener jeg, at journalister bør forberede sig. I den kommende periode vil alt være på internettet.”

Kilde:

Veysel Ok, 2024: OK: Kurdish media becomes a target in line with the deadlock in the Kurdish question. ANF-News, 28. September 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt