Kvindernes Medie Union YRJ fordømmer lukning af kvindemedievirksomheder i Sydkurdistan

Kvindernes Medie Union YRJ fordømmer lukning af kvindemedievirksomheder i Sydkurdistan

Kvindernes Medie Union (YRJ) har d. 1. januar udsendt en skriftlig erklæring om en razzia og lukningen af Kazngi Barbieani Kompagniet, der producerer programmer for den Nord-syriske TV-station JIN TV i Sulaymaniyah, Sydkurdistan:

“Den mentalitet, der retfærdiggør drab på kvindelige journalister, har nu angrebet Kazngi Barbieani Kompagniet. Den irakiske centralregering, den føderale regering i Sydkurdistan og Asayish-styrkerne i Sulaymaniyah har besluttet at lukke Kazngi Barbieani Kompagniet uden nogen officiel dokumentation eller varsel.

Kazngi Barbieani Kompagniet producerer programmer for JIN TV og overvåger og adresserer samtidig kvindeproblemer i det sydlige Kurdistan.

Samme dag ransagede styrker centret Frie KurdiskeK kvinders Organisation (RJAK), Nogar Organisationen for Kulturel udvikling og Marzia Organisationen for Opklaring af Forbrydelser mod Kvinder. Alle institutioner og organisationerne blev tvangslukket uden nogen retskendelse.

På en enkelt dag blev altså fire kvindeorganisationer, der arbejderfor kvinders eksistens, identitet og frihed, lukket. Dette angreb er systematisk og baseret på en beskidt politisk dagsorden. Vi fordømmer på det kraftigste de kræfter, der er ansvarlige for denne beslutning og angrebet på kvindeorganisationer.

Kazngi Barbieani Kompagniet er det første kompagni, der er dedikeret til at være kvinders stemme i det sydlige Kurdistan. Dethar i syv år arbejdet for at styrke kvinders eksistens og identitet. Virksomheden repræsenterer stemmen for enhver kvinde, der har været udsat for diskrimination og vold, dokumenterer historierne om kvinder, der fortjener anerkendelse, og registrerer menneskers lidelser fra by til by og landsby til landsby.

Gennem sit arbejde vandt virksomheden alle kvinders tillid og blev en destination for enhver kvinde, der opdagede sin sandhed og rørte ved sin frihed. Samtidig blev det et rum, hvor kvinder indså deres styrke og tjente som en alternativ kraft for kvinders frihed inden for en mediesektor domineret af undertrykkende magter i det sydlige Kurdistan. Gennem sin dedikerede indsats inspirerede den mange kvinder og blev et sandhedsinstitut for unge piger. Virksomheden er på mange måder blevet en og en platform, der har vist alle kvinders magt, og den har haft en betydelig indflydelse.

Det er tydeligt, at kræfterne bag denne beslutning er dybt foruroligede over denne sandhed. På et sted som Sydkurdistan, hvor mandlig dominans styrer alle livets områder, anses kvinder, der arbejder for at opnå frihed, for at begå de alvorligste forbrydelser. Beslutningen afspejler denne virkelighed. De ønsker ikke, at kvinder i Sydkurdistan skal have en stærk vilje og identitet eller at modsætte sig det nuværende hegemoniske system.

Den samme mentalitet, der dræbte vores kammerater Nagihan Akarsel, Gulistan Tara, Hero Bahaddin og for nylig Nazim Dashtan og Cîhan Bîlgîn, er den, der også har angrebet Kazngi Barbieani Kompagniet. Den mentalitet, der retfærdiggør drabet på kurdiske journalister og er vidner til angrebet på Kazngi Barbieani, er den samme, som undertrykker tankefriheden og mediefriheden.

Kvindernes Medie Union (YRJ) vil i sin søgen efter sandheden følge denne hændelse nøje. Vi vil bruge al vores styrke på at afsløre de kræfter, der frygter sandheden og kvinders stemme. Det er en kamp for os. Det er skammeligt, at myndighederne træffer en sådan beslutning.

Som Kvindernes Medie Union udtrykker vi vores støtte til kvindeinstitutioner og -organisationer og opfordrer alle kvindelige journalister i det sydlige Kurdistan og andre dele af Kurdistan til at støtte Kazngi Barbieani Kompagniet, som har været kvinders stemme i de sidste syv år.

Endnu en gang fordømmer vi de kræfter, der er ansvarlige for denne beslutning, og opfordrer dem til at omgøre deres forkerte beslutning.”

Kilde: 

News desk, 2025: YRJ condemns closure of women’s media company in S. Kurdistan. ANHA Hawar News Agency, 1. January 2025

Oversættelse: Jesper Brandt

KVINDER NYHEDER