Asrıns advokatkontor har udsendt en skriftlig erklæring om de løgne og respektløse holdninger, der er blevet rettet mod Abdullah Öcalan. I disse tider er vi alle vidne til, at vores klient, Abdullah Öcalan, stræber efter at opfylde sin historiske rolle i opbygningen af en lige, fri og demokratisk sameksistens. På trods af de isolationsforhold, der er pålagt ham, har han utrætteligt arbejdet for at opnå en ærefuld fred mod dem, der trives med polarisering og det uløste kurdiske spørgsmål.”
Erklæringen tilføjer: “I en så historisk og følsom periode ser vi kommentarer om Abdullah Öcalan baseret på løgne, manipulation og en åbenlys tilsidesættelse af respekt, i stedet for at udvise den etiske overvejelse ved at tænke over, hvordan man kan bidrage til en demokratisk løsning. Vi er også klar over, at disse grundløse debatter og diskurser, der udføres på tv eller sociale medieplatforme under dække af at ‘forstå processen’, er rodfæstet i etiske og intellektuelle mangler med det formål at underminere indsatsen for fred og konfliktløsning.”
Erklæringen fortsætter: “Denne type tilgange er ikke kun rettet mod Abdullah Öcalan personligt, men angriber også hans evne til at tjene som en løsning og den libertære ideologi – rodfæstet i ‘Jin Jiyan Azadî’ (Kvinder, liv, frihed) filosofi – der har spredt sig globalt.
Af disse grunde inviterer vi alle til at tænke og tale et fredens sprog, til at indtage en positiv holdning og til at bidrage med deres indsats og ideer for at opnå et demokratisk miljø.”
Kilde:
Anonymous, 2025: Asrın Law Office warns against attempts to “undermine efforts toward peace and resolution”. ANF News, 10. January 2025.
Oversættelse Jesper Brandt