Den schweiziske politiker Prof. Franco Cavalli har udtalt til ANF, at den demokratiske autonome administration i det nordlige og østlige Syrien (DAANES) er et enestående eksempel og repræsenterer det eneste håb for et fredeligt og demokratisk Mellemøsten. Cavalli er bekymret over, hvad den tyrkiske præsident Erdoğan finder på, hvilket han beskriver som “folkedrabsintentioner”. Han tilføjer, at “beskyttelse af Rojava kræver i dag en endnu større indsats end før.”
Diskussionerne om et nyt Syrien under HTS’ (Hayat Tahrir al-Sham) kontrol har stået på siden Assad-regimets fald den 8. december. Den tyrkiske stat forsøger at bruge sin indflydelse på overgangsregeringen i Damaskus mod kurderne og indsætter den tyrkisk-opbyggede og -ledede syriske nationale hær (SNA), samt andre SNA-kontrollerede militser mod det nordlige og østlige Syrien. Krigere fra SDF (Syriens Demokratiske Styrker) har modsat sig Tyrkiets planer i over en måned ved at forsvare Tişrîn- og Qereqozax-overgangene over Eufrat floden.
“JEG TROR IKKE PÅ JIHADISTERNES MODERATE SPROGBRUG”
Professor Cavalli siger, at den nye regering i Damaskus er i tæt kontakt med Tyrkiet og indtil for en måned siden stadig blev betragtet som terrorister af de fleste lande, ligesom Islamisk Stat. “I dag bruger disse grupper et moderat sprog, – sagde professor Cavalli – men jeg tror ikke på dem. Det farligste er, at dette i betydelig grad øger indflydelsen fra de islamistiske grupper, der er tæt på Islamisk Stat. Derudover styrker denne udvikling den tyrkiske præsident Erdoğans magt. Han har gentagne gange understreget, at alt, hvad der er blevet bygget i Rojava, skal ødelægges.”
“ERDOĞAN SØGER AT GENNEMFØRE ET FOLKEDRAB PÅ KURDERNE”
Professor Cavalli tilføjer: “Jeg tror ikke, at dette nye syriske regime vil være demokratisk eller beskytte minoriteters og kvinders rettigheder. Derfor er jeg meget bekymret. I de sidste ti år har jeg aldrig været mere bekymret, end jeg er nu. Situationen er særlig farlig, fordi Erdoğan tidligere klart har givet udtryk for sine forfærdelige hensigter. Han står for at ville begå søge folkemord på kurdere, svarende til hvad Tyrkiet gjorde mod armenierne for et århundrede siden. Det bekymrer mig virkelig meget.”
“VESTEN SÆTTER SINE EGNE INTERESSER FØRST”
Professor Cavalli fortsætter: Vesten synes at glemme, hvad regimet i Syrien faktisk er, og opfører sig, som om alt er fint. Vestens prioritet er dets egne geopolitiske fordele.”
“ROJAVA ER DET ENESTE SANDE DEMOKRATI I MELLEMØSTEN”
Professor Cavalli understreger, at “Rojava er det eneste sande demokrati i Mellemøsten. Dér har alle – mænd, kvinder, minoriteter – lige rettigheder. Jeg betragter Rojava-modellen som et enestående eksempel for alle. Kurderne har skabt en demokratisk struktur under de vanskeligste forhold, der kan tjene som model på verdensplan. Alle demokratiske kræfter i verden må gøre mere for at bevare dette demokratiske eksperiment. På lang sigt er Rojava-modellen det eneste håb for et fredeligt og demokratisk Mellemøsten. Der er ikke noget andet eksempel. I lyset af højreorienterede terrorgruppers bestræbelser på at ødelægge denne model, må den demokratiske og progressive verden gøre en meget større indsats for at beskytte Rojava.”
HVEM ER PROFESSOR FRANCO CAVALLI?
Prof. Franco Cavalli er en berømt schweizisk onkolog(kræftforsker) og politiker. Cavalli blev født i Schweiz i 1942 og er bedst kendt for sit banebrydende arbejde inden for kræftforskning og -behandling. Han er anerkendt over hele verden for sin ekspertise og sine internationale bidrag inden for onkologi. Ud over sin medicinske karriere er han også politisk aktiv. Som medlem af det schweiziske socialistparti var Cavalli i mange år medlem af parlamentet. Han har haft lederstillinger i forskellige internationale organisationer, såsom Union for International Cancer Control (UICC) og European Society for Medical Oncology (ESMO). Han har modtaget adskillige prestigefyldte priser for sine fortjenester, herunder en fra American Cancer Society.
Kilde:
Serkan Demirel , 2025: Prof. Franco Cavalli: Kurds have created a democratic system that is a model for the world. ANF-News, 17. January 2025.
Oversættelse: Jesper Brandt