Kurdistan bliver ødelagt og affolket gennem olieboringer, minedrift, grusgravning og vandkraftsprojekter (HPP). Ahmet Inan, Amed Bar Associations der leder af by- og miljøkommissionen under Amed/Diyarbakur’s advokatsammenslutning , har fortalt ANF, hvordan miljøet i Şırnak er blevet plyndret på grund af manglen på en tilstrækkeligt omfattende kamp mod det.

Han understreger nødvendigheden af at udvide kampen mod denne ødelæggelse og organisere sig på en kollektiv måde og tilføjer, at landsbyerne i Amed/Diyarbakur, der nu står over for mineødelæggelse, blev tvangsevakueret i 1990’erne. På trods af nogle muligheder for landsbyboerne til at vende tilbage, har disse landsbyer aldrig rigtig genvundet deres oprindelige befolkning eller levevis. Inan fortsætter: “Kurdistan står over for en politik med total udslettelse gennem mineprojekter, der sigter mod at afslutte det, som landsbyevakueringerne i 1990’erne startede. I Pîran (Dicle) distriktet, i landsbyerne Pirejman og Heridan, fandt evakueringer sted i 1990’erne, efterfulgt af en langsom og begrænset tilbagevenden. For omkring 15 år siden begyndte en blymine at operere i disse områder, og kort efter begyndte der at dukke tilfælde af lungesygdomme og kræft op blandt beboerne. Disse landsbyer ligger nu helt inden for områder med omfattende mineprojekter. Dette repræsenterer den mest ekstreme fase af destruktiv minedrift i Kurdistan. Det krænker direkte folks ret til en bolig og et levebrød. Man ønsker med andre ord ikke, at der skal bo folk her. I Kasor-bassinet i Pasûr (Kulp)-distriktet udfører virksomheder minedrift under beskyttelse af soldater og statsstøttede militser. Lokalbefolkningens boligarealer bliver plyndret under militær eskorte. Ødelæggelsen er systematisk og bevidst.”

IDENTITET OG KULTUR UDVISKES

Inan påpeger, at den såkaldte minedrift i Kurdistan faktisk er en del af en bevidst politik, der sigter mod at affolke regionen, og tilføjer: “Intensiteten af disse mineudforskninger indikerer tydeligt, at det er en bevidst politik. De data, vi har, bekræfter, at der er tale om en systematisk plan. Lokalbefolkningen ønsker ikke at forlade deres jord og boligområder. Miner ødelægger folks identitet og kultur. Lokalbefolkningen er engageret i en kulturel kamp for overlevelse. Vores folk, der bor der, kæmper for at bevare deres identitet og kultur. På Fis-sletten i Licê er der blevet udført en ufattelig miljømassakre under dække af olieudvinding. Ved siden af minedrift er der en kalkuleret indsats for at afvikle det kurdiske folks økologiske og sociologiske struktur. Den virkelige hensigt er ødelæggelse, plyndring og tvangsfordrivelse. På trods af alt presset stræber lokalbefolkningen efter at beskytte deres jord og miljø.”

DER ER BRUG FOR EN OMFATTENDE KAMP

Inan kritiserer civilsamfundsorganisationernes og de politiske partiers manglende reaktion på ødelæggelsen af natur og identitet. Han hævder, at de ledende institutioner i Kurdistans sociale og politiske dynamik ikke har formået at hæve deres stemmer mod denne situation. Inan understreger, at dette omfatter advokatforeninger, ingeniørkamre, sammenslutningen af tyrkiske ingeniør- og arkitektkamre (TMMOB), kommuner og alle relevante institutioner, og han siger: “Vi gør ikke nok. Se på, hvad der skete på Hasandin-plateauet i Pasûr-distriktet. Lokalbefolkningen og civilsamfundsorganisationerne forenede sig og tog stilling. Landsbyer står klar til at modstå politikken med homogenisering og ødelæggelse. Men hvis ngo’er og kommuner ikke yder støtte, vil resultatet være en fiasko. For at opnå succes og forhindre plyndring må der etableres en omfattende kampvilje. Der skal opbygges en ægte modstand. Vi har eksemplet med Şırnak foran os. Fordi der ikke blev ført nogen forenet kamp i Şırnak, blev dets natur plyndret og udslettet. Vi må udvide omfanget af vores organiserede kamp.”

Kilde:

Anonymous, 2025: Inan: The Turkish state aims to depopulate Kurdistan by destroying nature. ANF-News, 1. February 2025

Oversættelse: Jesper Brandt