En ny geopolitisk virkelighed udfolder sig i Mellemøsten. Spændingerne mellem Tyrkiet og Israel belaster ikke kun de bilaterale relationer, men påvirker også dybt den regionale balance, især i Syrien. Bedran Ciya Kurd, der er rådgiver for den demokratiske autonome administration i Nord- og Østsyrien, har besvaret ANF’s spørgsmål om Tyrkiets militære planer i Syrien, Israels interventioner, virkningen af denne udvikling på regionen og både den demokratiske autonome administrations og kurdernes plads i denne ligning.

I DEN SENESTE TID HAR DER VÆRET ALVORLIGE DIPLOMATISKE SPÆNDINGER MELLEM ISRAEL OG TYRKIET. HVORDAN VURDERER DU, SET FRA ET NORD- OG ØSTSYRISK SYNSPUNKT, DENNE KRISE?

Syrien har en geopolitisk vigtig position i Mellemøsten. Af denne grund forsøger regionale og globale magter at etablere sig her på forskellige måder: for at beskytte deres interesser og bruge regionen som et strategisk indflydelsespunkt. Tidligere var Syrien fragmenteret mellem flere regionale og internationale magter. Disse magter opererede på tværs af det syriske territorium for at gennemføre deres egne projekter og skabe forandringer i regionen. Men med Baath-regimets sammenbrud har billedet fuldstændigtændret sig, og den gamle magtbalance, som havde varet i årevis, er blevet forstyrret. Regionale magter spiller en væsentlig rolle i denne proces. I dag, i lyset af udviklingen på stedet og på grund af bredere politiske forandringer, forsøger de magter, der har indflydelse i Syrien, at gennemtvinge en ny balance over regionens geografi og politik.

Tyrkiet er en af disse magter, der søger at gennemtvinge sin politiske, militære og økonomiske tilstedeværelse og indflydelse i Syrien. Det forsøger også at etablere dominans over den såkaldte syriske overgangsregering. Denne aggressive aktivisme fra Tyrkiets side påvirker direkte andre regionale staters synspunkter og interesser – hvoraf en er Israel. Israel ser Tyrkiets overdrevne regionale ekspansion som en trussel mod sin egen sikkerhed fra et militært perspektiv. Tidligere har det lidt under flere slag fra Hamas og Hizbollah.

Israel ønsker, at Syrien skal forblive svagt og fragmenteret. Men det er ikke tilfreds med blot at afvæbne Syrien; den ønsker ikke, at nogen aktør eller militær gruppe – især Tyrkiet – skal få styrke der. Det skyldes, at Tyrkiet er den syriske overgangsregerings vigtigste støtte og yder støtte og opbakning til politiske islamistiske og salafistiske grupper. Israel betragter politisk islam i alle dets former som en alvorlig trussel mod sin nationale sikkerhed. Af denne grund tolererer Israel ikke tilstedeværelsen af en stærk og organiseret politisk islamistisk kraft i Syrien. Desuden er de arabiske stater også utilfredse med de islamistiske gruppers og Tyrkiets udvidelse og uddybning af indflydelsen i Syrien.

DET SIGES, AT TYRKIET PLANLÆGGER AT ETABLERENYE MILITÆRBASER UD OVER SINE EKSISTERENDE I SYRIEN. HVILKE KONKRETE OPLYSNINGER HAR DU OM DETTE?

Der er bekræftede oplysninger om, at Tyrkiet har til hensigt at etablere nye militærbaser i Syrien, og disse baser er planlagt til at blive bygget dybere inde på syrisk territorium med det formål at hævde dominans over hele Syriens geografi. Formålet med dette skridt er at kontrollere vitale ruter og økonomiske projekter, hvor Syrien som en central stat bør være en nøglespiller. Tyrkiet har allerede sendt adskillige specialister og militært udstyr til flere syriske regioner, herunder Hama og Tadmor. Disse indsættelser er en del af forberedelserne til at bygge militærbaser udstyret med avancerede og forskelligartede våben. Dette vil utvivlsomt blive en del af Tyrkiets bredere militære støtte til grupper med islamistiske ideologier, som i øjeblikket kontrollerer en væsentlig del af det syriske territorium. I lyset af den seneste regionale udvikling får denne politik ikke anerkendelse eller legitimitet på internationalt plan.

ISRAEL HAR UDFØRT LUFTANGREB PÅ OMRÅDER, HVOR TYRKIET ANGIVELIGT PLANLÆGGER AT ETABLERE NYE MILITÆRBASER. HVORDAN FORTOLKER DU TIMINGEN AF DISSE ANGREB? HVILKET BUDSKAB SENDES TIL TYRKIET?

Formålet med Israels nylige militære angreb på Syrien for et par dage siden var at begrænse Tyrkiets indflydelse i landet. Tyrkiet forfølger forskellige strategier for at udvide sin tilstedeværelse i Syrien. Det søger at styrke sin militære og efterretningsmæssige rolle gennem aftaler med den syriske regering i Damaskus og at forme dannelsen af en ny syrisk hær gennem inddragelse af militære ekspertrådgivere.

Tyrkiet er gået ind i Damaskus med en betydelig militær og sikkerhedsmæssig tilstedeværelse, og det har ekspanderet umådeholdent for at påtvinge sin tilstedeværelse og kontrol over sikkerhedsanliggender i Syrien. Dette afspejler utvivlsomt også Tyrkiets bestræbelser på at etablere en stærk økonomisk tilstedeværelse gennem virksomheder og investeringer, som et skridt i retning af at drage fordel af Syriens ressourcer og indlede genopbygningsprocessen.

Tyrkiets tilstedeværelse og voksende indflydelse udgør en alvorlig trussel mod regionen generelt – og især mod Israel. Israel vil ikke tillade andre lande at etablere sig nær dets grænser eller at tage kontrol over Syriens rige ressourcer. Israel spillede en nøglerolle i Assad-regimets sammenbrud ved at besejre Hizbollah-styrker i Libanon og begrænse Irans indflydelse. Af denne grund vil det ikke tillade Tyrkiet at udvide sin indflydelse i stedet for Iran, da de farer, som Tyrkiet udgør for Mellemøsten og Israels sikkerhed, ikke er mindre alvorlige end dem, som Iran udgør.

ISRAEL HAR TIDLIGERE OG OGSÅ FOR NYLIG FREMSAT UDTALELSER, DER ANTYDER, AT DET VIL STØTTE KURDERNE. HVAD ER DIT SYN PÅ ISRAELS POLITIK OVER FOR KURDERNE?

Som den autonome administration og kurdiske styrker byder vi enhver regional eller international magt velkommen, der bidrager til stabiliteten i Syrien og regionen, fremskynder vejen mod en politisk løsning i Syrien og forhindrer splittelse og eskalering af spændinger.

HVORDAN VIL SPÆNDINGERNE MELLEM TYRKIET OG ISRAEL PÅVIRKE NORD- OG ØSTSYRIEN? HVORDAN VURDERER DU JERES POSITION I LYSET AF DEN REGIONALE BALANCE?

De spændinger, der udspiller sig i Syrien, påvirker direkte alle folk og regioner i landet, inklusive os. Selv om vi beskytter vores områder med forskellige direkte og indirekte midler, vil ustabiliteten i Syrien uundgåeligt også påvirke vores egen sikkerhed og stabilitet. Vi ønsker, at de internationale magter, der er til stede i Syrien, skal tjene som stabilitetsstyrker. De bør ikke gøre Syrien til en slagmark for at løse deres egen rivalisering ellergøre det til et rum for at udnytte regionens ressourcer på bekostning af syrisk blod.

Regionale magter skal respektere Syriens suverænitet, trække sig tilbage fra dets territorium og afholde sig fra at blande sig i dets indre anliggender. Det syriske folk er i stand til at finde fælles fodslag og løse tvister gennem dialog og konstruktivt engagement. Derfor må Syriens nabolande – især Tyrkiet – ophøre med at blande sig i Syriens indre anliggender. En sådan negativ indblanding komplicerer kun situationen yderligere, fjerner os fra en løsning og forlænger løsningsprocessen. Derfor må enhver reel løsning i Syrien begynde med Tyrkiets militære tilbagetrækning og afslutningen af dets interventioner i Syriens politiske og interne anliggender.

HVILKEN SLAGS DIPLOMATISK HOLDNING INDTAGER DEN AUTONOME ADMINISTRATION AF NORD- OG ØSTSYRIEN MED HENSYN TIL SPÆNDINGERNE MELLEM ISRAEL OG TYRKIET?

I Nord- og Østsyrien betragter vi os selv som en vigtig national kraft i bestræbelserne på at finde en national løsning for Syrien. Både tidligere og i dag har vi fremlagt adskillige forslag til en omfattende og holdbar politisk løsning i Syrien. Men de kræfter, der i øjeblikket kontrollerer Damaskus, både tidligere og nu, har ikke vist vilje til at engagere sig i en løsning og har ignoreret de forslag, vi har fremsat. I dag kan de syriske demokratiske styrker (SDF) – som repræsenterer Nord- og Østsyrien både politisk og militært – tjene som en central søjle i at fremme stabilitet og sikkerhed i hele Syrien. Derfor opfordrer vi alle dele af Syrien og det syriske folk som helhed til at deltage i udviklingen af en omfattende national dialog. Vi tror på, at denne dialog vil lægge grundlaget for en varig løsning i landet, og at ingen alternativ tilgang kan lykkes.

HVORDAN VIL RIVALISERINGEN MELLEM ISRAEL OG TYRKIET PÅVIRKE DERES FORHOLD TIL ANDRE AKTØRER I REGIONEN, SÅSOM IRAN, RUSLAND, USA OG ARABISKE LANDE?

Enhver konflikt og enhver eskalering i regionen, især dem mellem Tyrkiet og Israel, vil presse alle aktører til at søge muligheder for at udvide deres tilstedeværelse og beskytte deres interesser i Syrien. Alt dette vil utvivlsomt ske på bekostning af det syriske folks sikkerhed og velbefindende. Denne udvikling vil åbne døren for fornyet ustabilitet, udløse nye bølger af fordrivelse og forlænge vejen mod en omfattende politisk løsning i landet.

I dag er Ruslands indflydelse svagere, end den var engang; men det kan forsøge at genvinde sit fodfæste i Syrien ved at styrke sine bånd til Israel, reducere sine konfrontationer med USA og forfølge en forsigtig tilnærmelse til Damaskus. Iran har været hårdest ramt af de seneste skift i Syrien, og dets indflydelse i landet er faldet betydeligt. Iran står nu over for flere andre udfordringer ud over den syriske krise, og det vil sandsynligvis bruge enhver mulighed eller et øjeblik af svaghed til at genvinde sin tilstedeværelse i Syrien – hvis geografi det anser for at være af strategisk betydning. Samtidig er mange europæiske lande imod enhver iransk tilstedeværelse i Syrien. Men de ser også på Tyrkiets voksende indflydelse med en lignende bekymring. Af denne grund kan de søge at beskytte deres interesser gennem tilpasning til USA og Israel.

HVORDAN SER DU FREMTIDEN FOR FORHOLDET MELLEM TYRKIET OG ISRAEL? HVORDAN KAN DENNE RIVALISERING UDFOLDE SIG I DEN KOMMENDE PERIODE?

Situationen i Syrien – og regimeskiftet i Damaskus – har haft en dybtgående indvirkning på både regionen og resten af verden. I betragtning af Syriens strategiske geopolitiske placering i Mellemøsten spiller det en nøglerolle i udformningen af den regionale og globale dynamik. Hvis ustabiliteten og kaosset i Syrien fortsætter med at blive dybere, vil det uundgåeligt påvirke nabolandene og omforme den eksisterende magtbalance i hele regionen. Derfor skal der findes bæredygtige og varige løsninger i Syrien for at bevare stabiliteten og sikkerheden i regionen.

De igangværende spændinger mellem Israel og Tyrkiet vil have en betydelig indvirkning på Syrien. Tyrkiets nuværende politiske strategi i Syrien uddyber modsætningerne. Dets fjendtlighed over for kurderne og den autonome administration, dets gentagne angreb på vores regioner og dets bredere ambition om at ekspandere til hele det syriske territorium har åbnet døren for fornyet konfrontation med Israel. Hvis Tyrkiet insisterer på at indføre sit hegemoni og fortsætter sin politiske og militære støtte til politisk islam, kan denne spænding sprede sig over et meget større geografisk område. Af den grund vil en løsning af konflikten og en dæmpning af spændingerne kræve, at Tyrkiet trækker sig helt og betingelsesløst tilbage fra syrisk territorium og stopper al indblanding i Syriens indre anliggender.

Afslutningsvis er der en voksende virkelighedsforståelse af, at Mellemøsten er på vej ind i en periode med forandring, og at det internationale samfund søger efter varige og stabile løsninger forregionen. Dette er drevet af støtte fra stormagter og et ønske om at iværksætte store økonomiske projekter. Disse bestræbelser vil dog ikke lykkes i skyggen af Tyrkiets regionale konkurrence og ekspansionistiske ambitioner over for strategisk vigtige lande som Syrien, Irak og Libanon. Efter en mulig våbenhvile i Ukraine kan ændringer i den globale magtdynamik yderligere begrænse Tyrkiets evne til at intervenere i det østlige Syrien, da dets ambitioner i stigende grad vil blive betragtet som en trussel mod både regionale og globale magters interesser.

Kilde:

Mansur Adali-Nujiyan Ada, 2025: How do Israel-Turkey tensions affect Syria and the Kurds? ANF-News, 7. April 2025.

Oversættelse: Jesper Brandt