Autonom administration opretter kriseafdeling for syriske hjemvendte fra Libanon

Autonom administration opretter kriseafdeling for syriske hjemvendte fra Libanon

Ifølge FN er mere end 50.000 mennesker flygtet til Syrien som følge af de igangværende israelske angreb i Libanon. Syriske medier rapporterer om meget højere tal. Den Demokratiske Administration i Nord- og Østsyrien (DAANES) har erklæret sig klar til at modtage hjemvendte syrere fra Libanon. Som DAANES’ udenrigsministerium meddelte i dag, er der blevet dannet et krisestyringsteam til dette formål. Tusindvis af mennesker er allerede ankommet til regionen.

OPFORDRING TIL ÅBNING AF GRÆNSEOVERGANGE

Gulistan Eli, næstformand for udenrigsafdelingen i den demokratiske autonome administration i Nord- og Østsyrien (DAANES), har udsendt en erklæring om de næste skridt ved grænsen mellem den autonome region og det Damaskus-kontrollerede område i Syrien og fortæller, at kriseenheden erblevet vedtaget på et hastemøde og består af repræsentanter fra de institutioner, der er ansvarlige for at huse flygtningene. Formålet er at sikre syrere fra Libanon en sikker tilbagevenden og sørge for deres indkvartering.

Gulistan Eli forklarer, at flygtninge modtages og registreres af kriseenheden ved deres ankomst til Nord- og Østsyrien. Når deres identitet er blevet fastslået, kan folk, der kommer fra regionen og kan bo hos deres familier, fortsætte deres rejse. For flygtninge uden denne mulighed vil DAANES sørge for indkvartering. Kriseenheden vil overvåge indkvarteringsprocessen.

Gulistan Eli opfordrer til støtte fra det internationale samfund og at man genåbner grænseovergangen Til Koçer (Al-Yarubiyah) for humanitær hjælp. Grænseovergangen til Irak blev lukket i 2018 efter beslutning fra FN’s Sikkerhedsråd som følge af et krav fraRusland. DAANES-repræsentanten opfordrer regeringen i Damaskus til at lette adgangen til den autonome region for flygtninge.

Kilde:

Anonymous, 2024: Autonomous Administration sets up crisis desk for Syrian returnees from Lebanon. ANF-news, 29. Sept. 2024

Oversættelse: Jesper Brandt

Nordsyrien NYHEDER