Onsdag og torsdag i denne uge afholdes en folkedomstol i Bruxelles om Tyrkiets forbrydelser mod NØ-Syrien. Nudem vil i den kommende tid levere artikler, der omtaler de problemer og resultater, der kommer ud af domstolens arbejde. 

Baggrunden for domstolen er følgende:

Siden begyndelsen af krigen i Syrien har den nordøstlige del af landet, herunder de kurdisk dominerede områder, der går under det kurdiske navn Rojava (=Vest- kurdistan), skilt sig ud for sin inkluderende, demokratiske og ligeværdige samfundsmodel. Dette unikke initiativ, der har skabt genklang blandt demokratiske kræfter over hele verden, har med succes bragt kurdere, arabere, yazidier, kristne og andre minoriteter sammen under gennemførelsen af fredelig sameksistens, baseret på principper om autonomi, kvinders rettigheder, kulturel mangfoldighed, økologisk økonomi og miljøbeskyttelse, samt social retfærdighed.

Men den tyrkiske stat og dens militser har i samme periode regelmæssigt angrebet denne region med det formål at afvikle denne model, affolke området og gennemføre etnisk udrensning. Til trods for, at der på intet tidspunkt er foretaget nogen som helst angreb fra Syrien og ind over Tyrkiet – heller ikke i forsvarsøjemod, er der imidlertid ikke internationalt gjort nogen væsentlig indsats inden for rammerne af folkeretten for at imødegå disse angreb, og der er heller ikke etableret en mekanisme til at holde Tyrkiet ansvarlige. Derfor er der opstået etbehov for en folkedomstol for at kunne dokumentere kendsgerningerne fra ofrenes, vidnernes og eksperternes perspektiv og for at fordømme dem i den offentlige mening.

PROBLEMER, DER VIL BLIVE BEHANDLET AF DOMSTOLEN

Den tyrkiske stat har begået mange alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret. Det omfatter bl.a. disse problemer, der vil blive behandlet under tribunalet d. 5-6. februar i Bruxelles:

– Tvangsfordrivelse af befolkninger: I forskellige regioner, især i Afrin og Ras al-Ayn, er kurdiske indbyggere blevet tvangsfordrevet i strid med grundlæggende humanitære principper. Disse fordrivelser, der er præget af voldelige og tvangsmæssige foranstaltninger, udgør direkte overtrædelser af Genève-konventionerne og de principper, der er nedfældet i FN-pagten.

– Brug af forbudte våben og angreb på civile: Tyrkiske styrker har angiveligt anvendt forbudte våben, herunder hvidt fosfor, mod civile og civil infrastruktur. Disse hændelser har påvirket skoler, hospitaler og religiøse steder, hvilket understreger en systematisk tilsidesættelse af civil beskyttelse.

Målrettede mord og civile massakrer: Blandt de symbolske ofre for disse grusomheder er Hevrin Khalaf, generalsekretær for Future Syria Party, som blev myrdet i en handling, der havde til formål at lukke munden på stemmer for fred og regional stabilitet. Derudover er hændelser som massakren i Taqal Baqal, hvor civile blev brutalt angrebet, mens de forsøgte at yde hjælp, eksempler på forsætlige voldshandlinger mod ikke-kombattanter i strid med de grundlæggende principper i den humanitære folkeret.

– Bevidst afbrydelse af vandforsyningen – Alouk vandstation:Alouk vandstation, et kritisk infrastrukturområde nær Ras al-Ayn, har stået over for gentagne serviceafbrydelser på grund af militære aktioner og manipulation fra styrker tilknyttet den tyrkiske stat. Disse langvarige og ofte uberettigede forstyrrelser har berøvet over en million mennesker sikkert drikkevand, hvilket har udløst en humanitær krise i Hasakah og de omkringliggende områder. FN har konsekvent udtrykt alvorlig bekymring over denne situation og beskrevet den som en “trussel mod liv og menneskelig værdighed”, der forværrer lidelserne for en allerede sårbar befolkning, der er belastet af langvarig konflikt. Adgang til vand er en grundlæggende menneskerettighed, som anerkendes i internationale resolutioner, herunder FN’s Generalforsamlings resolution 64/292, som udtrykkeligt erklærer, at adgang til sikkert drikkevand og sanitet er væsentlige rettigheder for den fulde nydelse af livet. Ved bevidst at fratage regionens indbyggere adgang til vand krænker tyrkiske styrker ikke kun grundlæggende humanitære principper, men skaber også en kritisk sundhedskrise, hvilket øger risikoen for vandbårne sygdomme og truer fødevaresikkerheden. Manipulationen af denne vitale ressource som krigsvåben udgør et alvorligt brud på den humanitære folkeret og er i strid med forbuddet mod umenneskelig behandling af civilbefolkningen.

– Ødelæggelse af kulturarv og religiøse steder: Tyrkisk-allierede styrker har foretaget den systematiske ødelæggelse af kulturelle og religiøse steder i Afrin, herunder hellige yazidi-helligdomme. Dette mønster af ødelæggelse, ledsaget af udbredt plyndring af arkæologiske skatte, udgør en alvorlig overtrædelse af Haagerkonventionen af 1954 om beskyttelse af kulturværdier.

– Tortur og ulovlig tilbageholdelse: Talrige civile er blevet udsat for tortur og vilkårlig tilbageholdelse, herunder fremtrædende sager som Nadiya Sulaiman. Disse handlinger afspejler et koordineret forsøg på at udrydde de kulturelle, religiøse og etniske identiteter hos regionens befolkning.

Disse handlinger er i klar strid med den humanitære folkeret, herunder Genèvekonventionerne og sædvaneret, samt internationale menneskerettighedslove, herunder verdenserklæringen om menneskerettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Selv om vi anerkender, at Tyrkiet og Syrien ikke har ratificeret Rom-statutten, opfordrer vi ikke desto mindre det internationale samfund til at holde disse love til standarden i artikel 7 og 8, som skitserer universelt anerkendte normer vedrørende forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Ved at anvende disse principper understreger vi vigtigheden af ansvarlighed, uanset jurisdiktionsmæssige begrænsninger, og vi appellerer om retfærdighed i overensstemmelse med kerneprincipperne i den humanitære sædvaneret.

FOLKEDOMSTOLENS HISTORIE

Folkedomstole har en lang historie. Mange samfund har tyet til dem i lyset af folkedrab, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden. Denne domstol er inspireret af Russell-tribunalet fra 1967, som afslørede krigsforbrydelser i Vietnam, samt Det Permanente Folketribunal (PPT), der blev oprettet i Italien i 1979.

Folketribunalet i Bruxelles gennemføres med støtte fra Det Permanente Folketribunal PPT. I marts 2018 blev der oprettet en lignende domstol i Paris mod den tyrkiske stat, der behandlede forbrydelser begået mod det kurdiske folk, herunder mordet på tre kurdiske kvindelige revolutionære i 2013. Dommen blev afsagt to måneder senere på et møde i Europa-Parlamentet.

YDERLIGERE INFORMATION

For en generel introduktion til de problemer, der tages op på under Folkedomstolen i Bruxelles, se artiklen: ”Udviklingen af Tyrkiets koloniserings- og folkedrabspolitik – et generelt oplæg til Folketribunalet i Bruxelles d. 5-6. februar”.

Kilde: Permanent peoples’ tribunal on Rojava v. Turkey. https://rojavapeoplestribunal.org/