Den Progressive Internationale: Syrere har en umistelig ret til selvbestemmelse

Den Progressive Internationale: Syrere har en umistelig ret til selvbestemmelse

Den progressive (Internationale omfatter over 100 organisationer med millioner af medlemmer på alle kontinenter, der stræber mod en progressiv post-kapitalistisk verden.

Ledelsen i Den Progressive Internationale har udsendt en erklæring om Syriens folk og deres vedvarende stræben efter suverænitet, værdighed og selvbestemmelse.

Idet den bemærker, at syrerne besidder en umistelig ret til selvbestemmelse, som bekræftet i FN’s charter, pointerer DenProgressive Internationale: “Alligevel har Bashar al-Assad-regeringens sammenbrud – efter årtier med civile opstande, militær besættelse og hybrid krigsførelse – set eksterne magter frabåde nært og fjernt kapre denne ret, med risiko for både nationens ruin og fjernelse af de syriske folkeslags rettigheder.”

Erklæringen fortsætter: “På den ene side bevæbner og rykker Tyrkiets Recep Tayyip Erdoğan sine allierede styrker frem for at erobre territorium, knuse det kurdiske samfund og ødelægge det demokratiske projekt, de har brugt et årti på at organisere i Syriens nordøstlige del. På den anden side driver Israels Benjamin Netanyahu sine besættelsesstyrker dybt ind i Syriens sydvestlige del, lader bomber regne ned over syrisk infrastruktur, trækker sine kampvogne til hovedstaden og fremmer en genoplivet vision om et Storisrael, der breder sig dybt ind på suverænt syrisk territorium.

I mellemtiden forbereder NATO’s magthavere sig på at rehabilitere billedet af tidligere Al-Qaeda-medlemmer af Hay’at Tahrir al-Sham (HTS) – samtidig med at de benytter sig af HTS’sejrrige march mod Damaskus til at udvise de flygtninge, der engang søgte asyl i deres lande.

Mens mange syrere glæder sig over deres befrielse fra Assads fængselsceller og genforeningen af adskilte familier, risikerer landet nu at gå ind i en velkendt centrifugaldynamik – med katastrofale konsekvenser for dets befolkninger.

Det kurdiske folk har for eksempel advaret om eskalerende trusler mod Syriens suverænitet og formuleret krav om at standse tyrkisk aggression og beskytte de overvejende kurdiske territorier mod dets voldelige indtrængen.

Disse advarsler kunne ikke være mere presserende. I direkte modstrid med FN-pagtens kerneprincipper er Syrien i dag stillet over for højtråbende trusler om imperialistisk plyndring og storpolitiske drømme om territorial ekspansion.

Den Progressive Internationales ledelse står vi fast sammen med Syriens folk i deres vedvarende stræben efter suverænitet, værdighed og selvbestemmelse.”

Kilde:

News Desk, 2024: Cabinet of the Progressive International: Syrians have an inalienable right to self-determination. ANF News, 11. December 2024

På dansk ved Jesper Brandt

Nordsyrien NYHEDER