Saleh Gado: Vi stræber efter at opnå kurdisk enhed

Saleh Gado: Vi stræber efter at opnå kurdisk enhed

Generalsekretæren for Det Kurdiske Demokratiske Venstreparti i Syrien, Saleh Gado, har over for ANHA-agenturet kommenteretden seneste udvikling i Syrien, kurdernes situation i Rojava og de bestræbelser, der er gjort for at opnå kurdisk enhed.

Saleh Gado forklarede, at det kurdiske folk i Rojava gennemgår en historisk og følsom fase, da kurderne har ledet en revolution siden opstanden den 12. marts 2004 og har ofret tusindvis af martyrer for at opnå mange landvindinger og resultater. “Nu er en ny fase begyndt. Vi, som den autonome administration og de partier, der er tæt på den autonome administration, har siden den første dag af regimets fald udtrykt vores parathed til at forhandle med den nye regering for at opbygge et demokratisk Syrien.”

BESTRÆBELSERNE PÅ AT OPNÅ KURDISK ENHED FORTSÆTTER

Salih Gado udtalte, at der har været forhandlinger mellem de kurdiske nationale enhedspartier (PYNK) og det kurdiske nationale råd i Syrien (ENKS) for år tilbage, og nu er disse bestræbelser i gang.

Gado tilføjede, at nogle lande også støtter dem i denne sag, og sagde, at den 9. december 2024 mødtes PYNK-partierne under titlen “Lad os etablere kurdisk enhed i denne krise”, og en fransk delegation deltog også.

ET FÆLLES SYNSPUNKT KOM FREM

Gado forklarede, at mødet nåede frem til et fælles synspunkt: “Vi er klar til dialog uden betingelser, vi har formidlet vores stemme til det kurdiske nationalråd, og vi vil mødes med dem, når de vil. Hvis der er forskelle mellem os, så lad os lægge disse forskelle til side.”

DEN FRANSKE DELEGATION MØDTES MED ENKS

Saleh Gado påpegede, at den franske delegation også mødtes med det kurdiske nationalråd efter deres møde, men indtil videre har den ikke modtaget noget svar fra dem, og fortsatte: “Det, vi hører fra det kurdiske nationalråd, er; vi er en del af oppositionen i Istanbul (koalitionen), og vores kontakter vil være gennem oppositionen.”

“Vi ved, at oppositionen er knyttet til dagsordenen for en regional stat, der ønsker at ødelægge kurderne, og det er et stort problem,” sagde Gado.

Den tyrkiske stat forsøger at eliminere kurderne på mange måder

Saleh Gado fremhævede den tyrkiske besættelsesstats forbrydelser mod det kurdiske folk i Rojava, og udtalte, at den tyrkiske stat ønsker at fordrive kurderne, fjerne dem fra deres landområder og eliminere dem ved at fabrikere krig og lægge pres på internationale magter og lande, der opgiver den syriske krise.

MED ENHED VIL VI BESKYTTE VORES FOLK

Saleh Gado understregede, at de ønsker at “beskytte det kurdiske folk ved at opnå enhed og styrke deres solidaritet inden for rammerne af den forandring, som Syrien er vidne til for at garantere deres rettigheder. I denne historiske situation må kurdiske politiske bevægelser i det mindste opnå enhed. Når vi har én position, vil vores venner støtte os, og jeg tror, at vi vil være i stand til at nå til enighed.”

DOBBELTE HOLDNINGER MÅ OPHØRE

Han erklærede, at besætterne i Kurdistan ønsker at splitte det kurdiske folk, svække dem ved deling og stille den ene side af kurderne til deres tjeneste, så der må tages et standpunkt imod dette.

“Dualiteten i den kurdiske politiske bevægelse i Rojava Kurdistan må bringes til ophør, de kurdiske partier må hjælpe med at opnå enhed og give partierne i Rojava mulighed for at træffe deres egen uafhængige beslutning,” sagde han.

I slutningen af sin tale opfordrede generalsekretæren for Det Kurdiske Demokratiske Venstreparti i Syrien, Saleh Gado, alle kurdiske partier og bevægelser til at gøre det kurdiske folks interesser i Syrien til deres første krav, for at beskytte deres folks rettigheder i en kurdisk ånd.

Kilde: 

Sima Beroki, 2024: Saleh Gado: We are striving to achieve Kurdish unity. ANHA Hawar News Agency, 18. December 2024

Oversættelse: Jesper Brandt

Nordsyrien NYHEDER