Midt i den hastigt accelererende udvikling på den syriske front og de eskalerende begivenheder i Suweida-provinsen udtaler Wael Nader, den officielle talsmand for militærrådet i provinsen, i en eksklusiv erklæring til ANHA-agenturet, at rådet har kunnet mønstre bred støtte fra forskellige fraktioner på tværs af Suweidaog provinsens landsbyer, og bemærker, at størrelsen af denne styrke er ganske stor.
Han påpeger, at militærrådet har en klar vision hvad angår våben og regeringsførelse i regionens fremtid og at det ser sig forpligtet til at udnytte de muligheder, derer for at beskytte borgernes rettigheder og sikre stabiliteten i landet.
Med hensyn til tilbageholdelse af våben til regional beskyttelse understreger Wael Nader, at “i lyset af de seneste begivenheder i kystområdet og massakrerne begået af Damaskus-regeringen og de grupper, der er tilknyttet myndigheden, opfordrer militærrådet ikke til overgivelse af våben på nuværende tidspunkt, men opfordrer indtrængende til at holde dem i hænderne på de fraktioner og grupper, der er tilknyttet rådet for at beskytte regionen.”
Nader udtaler endvidere: “Når der er etableret en regering, der respekterer borgernes rettigheder, nyder ægte legitimitet og arbejder for at beskytte folkets rettigheder, vil våbnene blive reguleret, indsamlet og overdraget til den. Der vil ikke længere være nogen våben udbredt i provinsen. Militærrådet vil samle alle fraktioner under denne regerings paraply og sikre, at våbnene er helt i statens hænder.”
Nader kritiserer lejesoldaterne fra den “nationale hær”, der er tilknyttet den tyrkiske besættelsesstat, og som i øjeblikket er indlemmet i Damaskus-regimets styrker. Han beskriver dem ikke som en national hær, men som en sekterisk, etnisk diskriminerende kraft, hvis forbrydelser i kystregionen, herunder nedslagtning, mord og fordrivelse, viser en åbenlys tilsidesættelse af borgernes rettigheder og den nationale ånd.
MILITÆRRÅDETS FORBINDELSER MED SDF
Han bemærker også de omfattende og stærke forbindelser mellem militærrådet i Suweida og alle grupper, der er til stede i de syriske landområder, samt tætte bånd til den internationale koalition. Han bekræfter, at “Rådet rækker sin hånd ud for at samarbejde med alle disse grupper, herunder deres brødre i Eufrat-regionen, nemlig de syriske demokratiske styrker.”
Wael Nader, talsmand for militærrådet i Suweida, gentager, at rådet arbejder på at styrke samarbejdet og enheden mellem alle parter for at opnå stabilitet og beskytte det syriske folks rettigheder.
Kilde:
News desk (a.k.), 2025: Military Council in Sweida rejects disarmament: Weapons key to defense. ANHA Hawar News Agency, 18. March 2025
Oversættelse: Jesper Brandt