Af Jesper Brandt

Fredag og lørdag d. 11. og 12. april blev der afholdt en stor international konference i Rom om ”Frihed for Abdullah Öcalan, en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål”.

Der deltog 360 repræsentanter fra mange forskellige organisationer fra hele verden: Politiske partier, fagforeninger, kvindeorganisationer, økologiske bevægelser, juridiske organisationer, medlemmer af Europarådets Parlamentariske Forsamling, akademikere, journalister, religiøse ledere, læger og fredsaktivister fra Europa, Afrika, Latinamerika, Asien og naturligvis Mellemøsten. 

Centralt blev Abdullah Öcalans opfordring fra d. 27. februar til ’Fred og et demokratisk samfund”, der har ført til våbenhvile fra PKKs side og indledning af forhandlinger om en fredsproces mellem den kurdiske bevægelse i Tyrkiet og den tyrkiske regering. Der har fra den tyrkiske regerings side har været fremført ønsker om en sådan proces, og der også, i forlængelse heraf, har været ført forhandlinger og gennemført besøg i Imrali-fængslet, hvor Öcalan sidder indespærret på 26. år. Men den tyrkiske regering har hidtil ikke vist tegn på vilje til at reagere positivt på Öcalans opfordring. Den har tværtimod øget undertrykkelsen af kurdere og i stadigt større udstrækning af alle borgere i Tyrkiet, der udtrykker opposition til Erdogan og ’den dybe stats’  autoritære forvaltning af landet. 

Men for den kurdiske bevægelse og for stadigt større dele af det tyrkiske samfund er det også blevet klart, at der ikke er nogen anden vej fremad. 

På konferencen blev der udførligt berettet om, hvordan strategien for ’Fred og et demokratisk samfund’ udvikler sig, og hvordan udfoldelsen af de kræfter, der skal mobiliseres for på den måde at få skabt ikke blot fred i Tyrkiet, men i hele Mellemøsten, kan og skal organiseres fremover. Vi vil i den kommende tid berette om disse bestræbelser her i Nudem.dk.

En af de konklusioner, der tydeligt fremkom fra en stor del af indlæggene på konferencen, var, at kampen for fred i de kurdiske områder ikke bare var et spørgsmål om solidaritet med kurderne, men i stadigt stigende udstrækning ses som ’hjælp til selvhjælp’: Vi ser, hvordan Öcalans paradigme om en uadskillelig sammenhæng mellem en økologisk baseret fællesskabssocialisme, demokrati og kvindefrihed, vinder frem i praksis i udviklingen i de kurdiske områder. Det sker ikke mindst i NØ-Syrien, på grund af den ganske enestående mobilisering af hele befolkningen, der kendetegner området. Det viser, hvordan en sådan udviklingsvej ikke bare er ønskelig, men også er nødvendig, og derfor ogsåpraktisk mulig. Det er ikke mærkeligt, at det skaber inspiration overalt i verden. Ikke bare på venstrefløjen, men såmænd også meget bredere.

Som svar på to henvendelser fra Fey-Kurd om bestræbelserne på en fredelig afslutning af ’det kurdiske spørgsmål, har udenrigsministeriet sendt følgende svar til Fey-Kurd i dag, d. 14. april 2025: 

”Udenrigsministeriet følger udviklingen i Tyrkiet og hilser ethvert skridt på vejen mod en afslutning af konflikten mellem PKK og den tyrkiske stat velkommen. Det er afgørende, at Tyrkiet lever op til sine internationale forpligtelser, herunder at overholde menneskerettigheder og retsstatsprincipper, også i relation til den kurdiske befolkning.

Håbet er, at parterne nu griber muligheden og tager konkrete skridt mod fred og demokratisk forsoning. Det bakker Danmark og EU tydeligt op om.

Med venlig hilsen

Kontor for europæisk naboskab

Udenrigsministeriet”

Det bør følges massivt op i den danske presse i den kommende tid.

Konferencen i Rom afsluttedes med vedtagelsen af følgende sluterklæring:

“Konferencens deltagere støttede og hilste den kurdiske leder Abdullah Öcalans opfordring til ‘Fred og et demokratisk samfund’ den 27. februar velkommen.  Desuden blev PKK’s 9. ensidige våbenhvile set som en yderligere forpligtelse fra den kurdiske side til fred.

Men konferencedeltagerne ser med alvorlig bekymring på den tyrkiske regerings manglende vilje til at reagere på Öcalans opfordring og PKK’s ensidige våbenhvile som ikke er fulgt op af Tyrkiet.

Den nuværende bølge af arrestationer af borgmestre, journalister, advokater og fredsaktivister i Tyrkiet viser tydeligt den tyrkiske regerings autoritære kurs. Denne udvikling giver i sig selv anledning til stor mistillid til politiske udsagn om begyndelsen på en periode med fred.

Desuden fortsætter det tyrkiske militær med at angribe PKK-guerillastyrkernes stillinger, og der har igen været rapporter om brug af kemiske våben.

På konferencen blev udfordringerne og de positive resultater fra de sidste to år af kampagnen for Abdullah Öcalans løsladelse diskuteret i detaljer. Kampagnen, der er blevet gennemført på tværs af kontinenter med forskellige politiske, juridiske og sociale aktiviteter, har ført til politisk pres på relevante internationale organisationer som Europarådet, dets antitorturkomité (CPT) og den tyrkiske regering.

Gennem disse handlinger er Öcalans ideer om demokratisk konføderalisme, kvindefrigørelse, nye perspektiver på økologi, mangfoldighed og sameksistens blevet en inspirationskilde for samfund rundt om i verden.

Kampen for Öcalans frihed har i dag større chance for at nå sit mål på grund af Öcalans historiske opfordring til fred og demokratisk samfund. Öcalans frihed er en nødvendig forudsætning for en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål, som igen vil føre til en demokratiseringsproces i Tyrkiet.

Demokratiseringen af Tyrkiet vil tilskynde til parallelle positive forandringer i Syrien, Rojava, Irak, Sydkurdistan og hele Mellemøsten. I en tid med politiske højredrejninger, hvor lovløshed, ødelæggelse af økologi og kvindehad er stigende på globalt plan, ser Öcalan en mulighed for fred i en af de mest kriseramte regioner i Mellemøsten gennem samfundets magt. Hans opfordring er derfor rettet til os.  Öcalans opfordring er en chance for fred i en af de mest kritiske regioner i verden som Mellemøsten.

For at muliggøre en løsning af det kurdiske spørgsmål gennem Abdullah Öcalans frihed blev følgende forslag fremsat til gennemførelse:

1. Maksimering og styrkelse af det politiske pres på de europæiske regeringer for at sikre, at den tyrkiske regering gennemfører en seriøs og meningsfuld fredsproces, der begynder med løsladelsen af Abdullah Öcalan.

2. Udvidelse af initiativer til at give æresborgerskab til Öcalan over hele verden, som i Italien.

3. En global aktionsdag for kampagnen Frihed for Öcalan – En politisk løsning på det kurdiske spørgsmål” den 1. september, Verdensfredsdagen, ledet af fagforeninger og bredere sociale bevægelser i hovedstæderne.

4. Arrangering af koncerter og seminarer for Öcalans frihed

5. Nominering af Öcalan til Nobels fredspris”