Af Zeki Akil, ANF 

Erdoğan og Bahçelis regering tabte valget og led et enormt tab af stemmer. En svækket og illegitim regering kan ikke træffe beslutninger om vitale spørgsmål, der vedrører landets fremtid. Men Erdoğan og Bahçeli truer stadig alle, som om intet er sket. Erdoğan forsøger at forsinke processen og få oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP) til at tøve ved at tale om såkaldt afspænding. AKP-MHP-regeringen har efterladt Tyrkiet i økonomisk ruin og står over for alvorlige problemer både hjemme og i udlandet. Titusinder af tyrkiske soldater er nu i krig i Syrien og Irak, og antallet af baser er stigende.

Denne regering har angrebet det kurdiske folk uafbrudt siden 2015. Den har forsøgt at regere gennem regeringsindsatteforvaltere ved at tilrane sig alle de kommuner, som HDP vandt i to perioder. Da forvalterne ikke var ansvarlige over for folket, fungerede de som embedsmænd i centralregeringen. De plyndrede kommunens ressourcer. De stjålne kommuner lider nu under en tung gældsbyrde.

Regeringen organiserede en sammensværgelse kaldet Kobane-sagen. De fængslede HDP’s medlemmer og deres repræsentaanter, herunder dets ledere, og beskyldte dem for angiveligt at provokere folket og være ansvarlige for snesevis af menneskers død. Selvom der ikke var nogen retssag eller afgørelse, gennemførte Erdoğan og Bahçeli konstant sort propaganda. De forvaltere, de havde indsat i kommunerne løj meget og sagde, at kommunerne havde overført offentlige penge til Qandil (bjergene i Nordirak, vor PKK havde trukket sig tilbage, o.a.). Regeringens inspektører var konstant på nakken af HDP-kommunerne. Efterretningstjenesterne og andre kræfter overvågede deres vejrtrækning. I det hertilfælde, hvordan skulle nogen kunne sende penge til Qandil? Desuden er der ikke fundet en sådan afgørelse eller noget sådant bevis ved de domstole, hvis kendelser blev afsagt og brugt som knippel mod kommunerne.

Den 2. juni blev Hakkari’s medborgmester taget i forvaring, og en kurator blev straks sendt i stedet for den lovligt valgte borgmester.  Det blev påstået, at der var en retssag indgivet mod ham i 2014. Men de ventede ti år. Hvorfor traf de en så forhastet beslutning to måneder efter valget? Det er klart, at dette ikke er en normal retssag. Desuden fandt retssagen stedden 6. i samme måned. Hvorfor tog de borgmesteren i forvaring og erstattede ham allerede inden der var afsagt nogen dom? I det mindste bør de vente, indtil beslutningen er truffet, og derefter omsætte deres plan i praksis! Ingen vil tro på disse falske domstole og afgørelser, der er udstedt som politiske ordrer. Især det kurdiske folk tror slet ikke på det.

Disse mennesker ved, hvordan Seyit Rıza blev prøvet og henrettet. İhsan Sabri Çağlayangil, der gik til Dersim på vagt, forklarede selv, hvad der skete på det tidspunkt. Han varspecielt tildelt og sendt med instruktioner om at “foretage henrettelsen så tidligt som muligt, og dette vil være forbi på mandag.” Han udførte henrettelserne ved midnat på en søndag ved at bringe anklagere og andre embedsmænd ind lige efter klokken tolv om natten, som om det var en mandag.

Efter det nationale sikkerhedsråds møde d. 28. maj blev det igen meddelt offentligheden, at angreb mod kurderne var planlagt. Inden da havde Bahçeli fremsat en erklæring om optrapningen af krigen mod det kurdiske folk, herunder Rojava. Erdoğan gør nu sin del i implementeringen og forvaltningen af dette. Hans sidste erklæring sagde, at udnævnelsen af en kurator ikke ville være begrænset til Hakkari, men at det første skridt var taget med dette.

Denne erklæring viser, at problemet ikke kan forklares ved lovene eller domstolene, men tydeligvis er en aktion, der er gennemført af staten.

Det, vi ser i Hakkari, er en klar kolonial situation. De kan ikke længere skjule kolonialismen i Kurdistan.  De regerede allerede Kurdistan med metoder som krigstilstand, generelle inspektioner og undtagelsestilstand. Men de har levereturealistisk propaganda for at give indtryk af den indenlandske og udenlandske offentlighed indtryk af, at de ikke “diskriminerer og at de behandler alle borgere lige”.

I Hakkari er kommunen nu omgivet af kampvogne og pansrede køretøjer. Andre borgere må ikke opholde sig i nærheden af kommunen. Men kommunen er befolkningens kommune. Folket traf deres valg, men Erdoğan og Bahçeli siger: “Vi accepterer ikke dem I valgte.” De siger: “Vi er stærke, vi har magten, vi tager over.” Sådan udsætter deres tyranni og manglende anerkendelse af deres egne love dem for den interne og internationale offentlighed. De kan ikke skjule deres sande ansigter længere. For det kurdiske folk er bevidst og gør modstand. Kurderne afslører dem.

Den autonome administration i Rojava sagde: “Vi vil afholde kommunalvalg, lade folket vælge deres administratorer og organisere tjenesteydelser.” Hvor i verden defineres valg som terrorisme eller en farlig situation? Dette er en tankegang, der kun kan eksistere i den tyrkiske stat. Deres mentalitet er forgiftet. Det eneste, der kommer ud af deres mund er vold og død. De begyndte med at øge deres massakrer i regionen og kommer nu med trussel efter trussel. Deres fjendtlighed over for kurderne kender ingen grænser. Der bor fem eller seks millioner mennesker i denne region. Halvdelen af befolkningen er arabere. Alle folk er sammenflettet. Man kan ikke afholde kommunalvalg, siger Tyrkiet. “Vi vil ødelægge jer. Vi vil ikke tillade, at der etableres terrorisme.” Er en “terrorist” noget, der bliver etableret ved valg her i denneverden? Har nogen hørt om sådan noget? Men sådan fungerer den racistiske og folkemorderiske tyrkiske statsbevidsthed.

Det kurdiske folk, de demokratiske kredse og de kræfter, der hævder at være opposition, må organisere en stærk opposition og modstand. Hvis der ikke er nogen effektiv opposition og modstand, vil andre kommuner blive overtaget, og Erdoğan og Bahçeli vil fortsat skabe problemer for Tyrkiet.

Kilde: 

Zeki Akil, 2024: Open colonialism in Hakari. ANF News. 8. June 2024. Har også været bragt i Yeni Özgür Politika.

Oversættelse: Jesper Brandt