Belgisk domstol ser ikke PKK som en terrororganisation.
Jan Fermon, den belgiske advokat i sagen, der har ført et vellykket forsvar for de kurdiske aktivister, talte med ANF og siger følgende: ”Det er en retfærdig afgørelse. Jeg håber, at det vil bidrage til en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål på europæisk plan.”
Ifølge Fermon kunne denne afgørelse også have indflydelse på den belgiske regerings holdning til EU-listen over terrororganisationer.
”Dette er ikke en politisk, men en juridisk afgørelse. Det vil ikke have direkte, men indirekte indflydelse på den belgiske regering, som bliver nødt til at genoverveje sin tilgang til EU-terrorlisten,” siger han.
Aydar: En historisk kendelse
I en tale med ANF om sagen mener KNKs Zübeyir Aydar, at dommen er historisk.
”Vi stod overfor urimelige beskyldninger. Vi blev derefter udsat for operationer og arrestationer. Dommen, der blev bebudet i dag, anerkender den urimelighed, som det kurdiske folk har været igennem,” siger han.
Aydar påpeger desuden, at domstolen anerkender, at Kurdistans frihedskamp ikke kan beskyldes for terrorisme, at det, der er tale om, ikke er terror, men en krig, og PKK er et parti i denne krig.