Den 8. december gik Bashar al-Assad ombord på et fly til Moskva. Hans flugt markerede afslutningen på det syriske Baath-parti og afslutningen på over et halvt århundredes styre af Assad-familien, som styrede landet gennem tortur og intens politiovervågning. Siden da har mange syrere ledt efter deres bortførte slægtninge, og der er fundet massegrave over hele landet. Det anslås, at 100.000 mennesker er blevet arresteret og tortureret alene siden 2013; Over 150.000 er stadig savnet.
Der er stor glæde ved afslutningen på Assad-regimet, men det er også blandet med frygt for fremtiden. Landets nye herskere, Hayat Tahrir al-Sham (HTS), har deres rødder i ISIS (den såkaldte Islamisk Stat) og Al-Nusra-fronten. Mange andre grupper frygter, at undertrykkelse og undertrykkelse nu vil fortsætte under et nyt flag. Denne frygt er særlig stærk i den demokratiske autonome administration i Nord- og Østsyrien (DAANES).
DAANES er en kurdisk-ledet, kvasi-autonom region, der dækker omkring en tredjedel af Syriens territorium og er stadig ikke officielt anerkendt af nogen. Den har fremmet et unikt demokratisk projekt og et fremstød for ligestilling mellem kønnene, og alle stillinger i dens autonome administration er besat ligeligt af mænd og kvinder. Men landet står også over for store udfordringer, især den krig, som Tyrkiet har ført mod det i nogle år. Tyrkiet indledte sin første militære offensiv på jorden i 2016 og har besat Afrîn-regionen siden 2018 samt Serê Kaniyê og Girê Spî siden 2018. Assads fald har givet ny fremdrift til Tyrkiet og de lejesoldater, det støtter. Der er i øjeblikket endda en trussel om et angreb på Kobanê, byen, der mere end nogen anden symboliserer kampen mod ISIS.
Îlham Ehmed er en af DAANES’ to repræsentanter for udenrigsrelationer. Ehmed er selv kurder og er født i Afrîn. Hun har ført kampagne for et demokratisk og pluralistisk system i regionen siden 1990. I dag repræsenterer hun selvstyret på internationalt plan og er en nøglefigur for Syrien efter Assad. I et interview med Justus Johannsen for Jacobin.de forklarer hun, hvordan Assads fald vil påvirke den autonome administrations fremtid.
FRU EHMED, SOM KURDISK KVINDE I SYRIEN LED DUOGSÅ MEGET UNDER DIKTATOREN BASHAR AL-ASSAD. HVAD BETYDER HANS FALD EFTER TRETTEN ÅRS KRIG FOR DIG?
Îlham Ehmed: I årevis førte Baath-regimet en brutal politik mod kurderne, herunder deres ekspropriering og fordrivelse fra deres landsbyer i det nordlige Syrien til fordel for arabere, der var bosat der. Dette var også kendt som “det arabiske bælte”-politik. Kurderne blev systematisk udelukket fra politisk aktivitet, og mange af dem, der engagerede sig i politik, blev arresteret og tortureret. Et eksempel på denne undertrykkelse er massakren på Qamişlo stadion den 12. marts 2004, hvor regimet fremprovokerede en konflikt mellem arabere og kurdere, hvilket resulterede i adskillige dødsfald.
Den tyrkiske stat præsenterer sig allerede som ansvarlig for Syrien og giver instruktioner om, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre.
Baath-regimet ignorerede Syriens etniske og religiøse mangfoldighed samt kvinders rettigheder og var afhængig af undertrykkelse. Omstyrtelsen af dette regime var målet for alle syrere, især kurderne, som stræbte efter frihed og demokrati. Men denne glæde overskygges af de aktuelle angreb fra den tyrkiske stat. Tyrkiet fører en meget lignende politik med at fordrive kurderne og bosætte sunni-arabere i de regioner, det besætter i det nordlige Syrien.
SIDEN TYRKIETS BESÆTTELSE AF AFRÎN ER STØRSTEDELEN AF DEN KURDISKE BEFOLKNING BLEVET FORDREVET. DEN KURDISKE BEFOLKNING FALDT FRA 97 PROCENT TIL MINDRE END 35 PROCENT. MENS VÆBNEDE ISLAMISTISKE GRUPPER SOM HTS VÆLTEDE ASSAD-REGIMET, ER TYRKIET NU OGSÅ BEGYNDT AT ANGRIBE DAANES-OMRÅDERNE DIREKTE. HVAD ER DENS FORMÅL?
Îlham Ehmed: Tyrkiet brugte udviklingen i Syrien til at bruge islamistiske lejesoldater under sin kontrol til at angribe Til Rifat-regionen, hvor titusinder af flygtninge fra Afrîn-regionen, som har været besat siden 2018, bor. Dette førte til fordrivelse af omkring 150.000 mennesker, som blev tvunget til at flygte til de selvstyrende områder øst for Eufrat. Som følge heraf angreb Tyrkiet også byen Manbij med sin lejesoldat Syriske Nationale Hær (SNA). En våbenhvileaftale, som indeholdt bestemmelser om tilbagetrækning af alle militære enheder og oprettelse af en civil administration i Manbij, blev imidlertid brudt af Tyrkiet og er stadig ikke blevet gennemført.
Især kurdere, som udgør omkring 30 procent af befolkningen i Manbij, og dem, der var aktivt involveret i den autonome administration, blev tvunget til at flygte, da de blev udsat for angreb fra tyrkisk-sponsorerede lejesoldater. Der var plyndringer, fordrivelser og krigsforbrydelser. Angrebet på Manbij havde ikke til formål at befri byen fra Assad-regimet, men var rettet mod det arabiske militærråd, der er en del af DAANES. Dette militærråd har beskyttet byen mod angreb fra Tyrkiet siden dens befrielse fra den såkaldte Islamisk Stat.
HVAD ER TYRKIETS MÅL I SYRIEN?
Den tyrkiske stats mål er at bringe hele Syrien under sin kontrol. Det præsenterer allerede sig selv som den, der har ansvaret for Syrien og giver instruktioner om, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Tyrkiet planlægger nu at bruge sine islamistiske lejesoldater til at erobre de resterende områder med magt. Som NATO-medlem handler Tyrkiet i regionen i overensstemmelse med NATO’s strategi. Selv om USA har forsøgt at løse konflikten gennem dialog, er det klart, at Tyrkiet afviser dialog og er forpligtet til krig. Det er derfor bydende nødvendigt at indtage en klar holdning mod Tyrkiets besættelsespolitik og destabilisering af regionen.
ER ET ANGREB PÅ KOBANÊ OG ANDRE OMRÅDER NU NÆRT FORESTÅENDE?
Îlham Ehmed: Ja, den tyrkiske stats angreb på Kobanê fortsætter, elektricitets- og vandforsyningen er blevet afbrudt, og civilbefolkningen dér er udsat for stor fare. Den tyrkiske stat forbereder sig tydeligvis på et angreb på Kobanê, mens befolkningen og den kurdisk-arabisk-kristne alliance Syriske Demokratiske Styrker (SDF) gør intensive forberedelser til at forsvare byen. Kobanê er symbolet på modstanden mod ISIS, og derfor skal disse angreb fra den tyrkiske stat forhindres for enhver pris.
DER ER RAPPORTER OM FORDRIVELSE OG ANGREB PÅ CIVILBEFOLKNINGEN FRA SNA-LEJESOLDATER. HVORDAN ER DEN HUMANITÆRE SITUATION PÅ STEDET? HVORDAN HÅNDTERER DE LOKALE MYNDIGHEDER SITUATIONEN?
Îlham Ehmed: SNA er kendt for sine overgreb og krigsforbrydelser. Civilbefolkningens situation er meget dårlig, da de blev overrasket over angrebene og måtte efterlade alle deres ejendele, da de blev tvunget til at flygte til områderne øst for Eufrat af frygt for de grusomheder, der blev begået af de islamistiske lejesoldater. Mange af flygtningene bor nu i den autonome administrations skolebygninger, hvilket også har bragt skoledriften til delvis stilstand.
Samtidig er der allerede mange flygtninge fra de tyrkisk besatte områder i de autonome administrationsområder i det nordøstlige Syrien, samt dem, der har søgt tilflugt her på grund af krigen i Libanon. Vi har derfor hårdt brug for hjælp til at klare denne humanitære krise under vinterforholdene og især til at opfylde børns og ældres basale behov.
SAMTIDIG TILBAGEHOLDER DU STADIG TITUSINDER AF ISIS-TILHÆNGERE I DE AUTONOME OMRÅDER.
Îlham Ehmed: Ja, der er stadig omkring 12.000 såkaldte Islamisk Stat-tilhængere i den autonome administrations fængsler, og deres slægtninge i forskellige lejre er blevet tilføjet. Tyrkiets angreb forværrer naturligvis den fare, de udgør. På det seneste har der været stigende rapporter om udbrud og oprørsforsøg i og uden for lejre og fængsler, og ISIS’ sovende cellers aktiviteter og angreb er også stigende. Den internationale koalitions og SDF’s operationer mod ISIS fortsætter derfor. Alligevel er truslen fra ISIS, motiveret af Tyrkiets angreb, stadig enorm. Vi er også i en meget anspændt sikkerhedssituation, fordi vi er tvunget til at flytte sikkerhedspersonale til frontlinjen, hvis krigen udvider sig. Spredningen af ISIS-krigere udgør en uoverskuelig global trussel.
HVORDAN VAR DET MULIGT FOR HTS AT OVERTAGE STORE DELE AF SYRIEN PÅ BARE ELLEVE DAGE? OVERRASKEDE DET DIG IKKE?
Îlham Ehmed: Vi vidste, at HTS planlagde en offensiv, men vi gik ud fra, at de kun ønskede at tage områderne op til den vigtige M5-transportrute. Pludselig så vi Aleppo, Hama, Homs og endda Damaskus blive erobret, efter at væbnede grupper fra det sydlige Syrien sluttede sig til offensiven. Denne udvikling var dog ikke resultatet af intense kampe, da regimet ydede ringe modstand, og Rusland og Iran trak deres støtte tilbage.
Den tyrkiske stat og dens efterretningstjenester har længe forsøgt at skabe frygt blandt den arabiske befolkning og fremprovokere en kurdisk-arabisk konflikt for at destabilisere regionen.
Det ser ud til, at Ruslands kapacitet blev svækket af Ukraine-krigen og måtte trække tropper ud af Syrien. Baath-regimet lyttede ikke til sit folk eller sine allierede og fastholdt sin holdning, hvilket førte til, at Rusland og Iran trak sig ud. Iran og dets stedfortrædere har lidt store nederlag i krigene i Gaza, Libanon og Yemen. Desuden blev de iranske væbnede styrker i Syrien bombet og alvorligt svækket af Israel over en lang periode. Som følge heraf var Iran ikke længere i stand til at yde modstand. Regimet var nu isoleret og kunne ikke afværge angrebene, hvilket gjorde det relativt let for HTS at erobre disse byer.
HVAD LIGGER BAG BESKYLDNINGERNE OM, AT SDF SKØD MOD PROTESTER FRA DEN ARABISKE BEFOLKNING I RAQQA, DEN TIDLIGERE ISIS-HOVEDSTAD I SYRIEN? ER DEN KURDISK-ARABISKE ALLIANCE BAG SELVSTYREPROJEKTET IKKE STÆRK NOK OG NU I FARE FOR AT GÅ I OPLØSNING?
Îlham Ehmed: Situationen er ikke, hvad den ser ud til. Den tyrkiske stat og dens efterretningstjenester har længe forsøgt at skabe frygt blandt den arabiske befolkning i den autonome administrations regioner gennem manipulerende propaganda og fremprovokere en kurdisk-arabisk konflikt for at destabilisere regionen. Vi imødegår dette ved at søge en åben dialog og slå til lyd for fælles demokratisk selvforvaltning for de forskellige befolkningsgrupper.
De seneste begivenheder i Raqqa er et eksempel på sådanne provokationer. Under en demonstration for at fejre regimets fald og for at byde den syriske revolutions flag velkommen, åbnede bevæbnede mænd pludselig ild mod folkemængden, hvilket resulterede i adskillige sårede. De tyrkiske medier rapporterede straks, at SDF havde skudt mod de civile. Det viste sig dog senere, at disse mænd bevidst var blevet indsat som en provokation. De blev arresteret, og situationen eskalerede ikke, da befolkningen i Raqqa forstod, at SDF eller interne sikkerhedsstyrker ikke bare ville skyde på civile.
HVAD MENER DE OM, AT EU OG DEN TYSKE REGERING ALLEREDE DRØFTER FLYGTNINGENES TILBAGEVENDEN TIL SYRIEN? ER EN STABILISERING AF SITUATIONEN OVERHOVEDET I SIGTE?
Îlham Ehmed: Situationen i Syrien er usikker, og der er et presserende behov for en intern syrisk løsning, hvor det syriske folk selv bestemmer over deres fremtid. Der er behov for et blandet nationalt udvalg, der involverer alle regioner i Syrien for at tackle den humanitære krise. Der skal skabes et retfærdigt og gennemsigtigt system for fordeling af humanitær bistand til civilbefolkningen. Vi mener, at det er en forkert tilgang at kanalisere humanitær bistand gennem den tyrkiske stat for at fremstille den som en generøs donor. Hvis den tyske regering og EU i stedet går ind for et retfærdigt og decentraliseret system, vil det sikre, at hjælpen rent faktisk når frem til dem, der har brug for det.
ABU MOHAMMAD AL-JULANI, LEDEREN AF HTS, DER ER OPFØRT SOM EN TERRORORGANISATION AF USA OG EU, ER TIDLIGERE MEDLEM AF ISIS I IRAK, MEN HAN HAR FOR NYLIG UDTRYKT TOLERANCE OVER FOR KURDERE OG ANDRE MINORITETER. HVAD FORVENTER DU AF DEN NYE MIDLERTIDIGE REGERING I DAMASKUS?
Îlham Ehmed: Det er endnu uvist, hvor alvorlig denne holdning er, og om den vil blive gennemført. Overgangsregeringen ledet af HTS må ikke blive det nye regime. Der skal oprettes en ny overgangsregering, der omfatter sunnier, kurdere, kristne aramæere, armeniere, drusere, alawitter og alle befolkningsgrupper i Syrien, især kvinder. Det er den eneste måde at forberede valg og en ny forfatning på i overensstemmelse med Syriens sociale mangfoldighed. Uanset Julanis baggrund skal disse principper gælde for en demokratisk fremtid for Syrien.
Overgangsregeringen ledet af HTS må ikke blive det nye regime.
Regimet i Idlib er uacceptabelt. Især den kvindefjendske holdning hos HTS, som ønsker at påtvinge kvinder hovedbeklædning, er uforenelig med vores ideer. Positive udtalelser over for kurderne skal nu føres ud i livet. Kurdiske flygtninge fra det tyrkisk-besatte Afrîn skal kunne vende tilbage til deres hjem, mens den arabiske befolkning fra Ghouta, Idlib og Daraa, som er blevet genbosat der, også skal vende tilbage. Det er den nye overgangsregering ansvarlig for.
DEN AUTONOME ADMINISTRATION I NORD- OG ØSTSYRIEN HAR NU ANNONCERET EN TI-PUNKTSPLAN, HVOR DEN INVITERER ALLE SYRISKE AKTØRER TIL EN FÆLLES POLITISK DIALOG I SYRIEN. HVAD MENER DU, DER ER BRUG FOR FOR EN FREDELIG OG DEMOKRATISK FREMTID I SYRIEN?
Îlham Ehmed: Mange taler nu om demokrati og fred i Syrien, men vi har brug for klare principper for, hvordan vi når dertil. Det autonome administrationsinitiativ i Nord- og Østsyrien har først og fremmest til formål at skabe grundlaget for en ærlig dialog om løsninger. I vores region har den autonome administration hidtil været i stand til at sikre beskyttelse og opfyldelse af basale behov for fem millioner mennesker. Med de erfaringer, vi har opnået gennem demokratisk selvstyre, kan vi også støtte andre regioner i Syrien.
Resultaterne af fredelig sameksistens mellem forskellige samfund, direkte demokrati og især kvinders frihed er uden sidestykke i regionen. Også i militære anliggender har vi altid vist vores vilje til at blive en del af den syriske hær sammen med SDF, herunder YPJ’s kvindebeskyttelsesenheder, og til at leve op til vores ansvar for retten til selvbestemmelse for alle Syriens folk. Vores initiativ med tipunktsplanen for vores autonome administration sigter mod at nå frem til en aftale for hele Syrien, og for os er fælles dialog det vigtigste grundlag for dette.
Îlham Ehmed er medformand for afdelingen for udenrigsrelationer i den demokratiske autonome administration i Nord- og Østsyrien (DAANES).
Justus Johannsen er aktivist, der skriver om sociale bevægelser og internationale konflikter.
Kilde:
Justus Johannsen, 2024: “Erdoğan Wants to Bring All of Syria Under Turkish Control”. An interview with Îlham Ehmed. Jacobin, 20. December 2024.
Oversættelse: Jesper Brandt