Af Ahmet Demir

Medierne har fortalt om de danske statsborgere i fangelejren al-Roj i Syrien, ni voksne og 19 børn. DR Horisont viste, at børnene lever under umenneskelige vilkår, og det er ubeskrivelig svært at se uskyldige børn blive straffet for deres forældres handlinger.

Jeg vil på ingen måde forsvare eller acceptere, at forældrene rejste til Syrien og tilsluttede sig en terrororganisation, men de 19 børn skal hjem sammen med deres forældre. Forældrene skal for en domstol, så retssystemet kan afgøre konsekvenserne af deres handlinger, og børnene skal sikres ordentlige forhold.

Jeg undrer mig over, at mange politiske partier ikke vil hente børn og forældre hjem, angiveligt af hensyn til landets sikkerhed. Hvem skal så have ansvaret for de danske statsborgere? Hvis de vokser op i al-Roj, er der høj risiko for, at de udvikler sig til at blive trusler for samfundet lokalt og globalt. Dermed medvirker politikerne til at udvikle ”eliteterrorister” – vil de virkelig have det på deres samvittighed?

Det er bekymrende, at en socialdemokratisk regering og samtlige borgerlige partier afviser at have med de danske statsborgere at gøre. Jeg opfordrer vores politikere til at kigge mod fx Sverige, Frankrig og Tyskland, som vil tage deres borgere hjem for at resocialisere børnene i deres hjemland.

Børnenes statsminister?

Vores socialdemokratiske statsminister kalder sig ofte børnenes statsminister, og det er glædeligt, at hun vil give børn en tryg og sikker opvækst med respekt for deres rettigheder. Statsministeren har også meldt ud, at børn og unge, der lider under manglende basal omsorg fra deres forældre, skal anbringes af myndighederne.

Her må politikerne ikke glemme, at de 19 børn i al-Roj også er vores børn, som har brug for myndighedernes beskyttelse. Internationale og lokale menneskeretsorganisationer peger tydeligt på politisk handling, så børnene kommer hjem til resocialisering.

Som nævnt skal de 19 børns forældre naturligvis stilles til ansvar juridisk. Men samfundet kan ikke bare vende ryggen til 19 uskyldige danske børn, som vokser op i et ekstremt miljø med risiko for at blive eliteterrorister.

Børn hører ikke til i fangelejre. Vi må vise, at vi her i landet kæmper for vores børns rettigheder, også disse børns. Vi har ressourcer og muligheder, så vi kan resocialisere børnene til et fredeligt liv.

Jeg håber, at menneskerettighedsorganisationer og borgere vil kæmpe for, at de 19 uskyldige børn kommer til deres trygge hjem i Danmark. De fortjener ikke at være gidsler for deres forældres uforståelige handlinger, men skal leve deres barndom i et sikkert, trygt og omsorgsfuldt miljø. Det kan politikerne sikre – hvis de vil.

Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger.