Dette er et brev med råd til det kurdiske folk, som er skrevet af den kurdiske præsident og leder af PDKI ( i Iran, 1946), Qazi Mohammed, kort inden han blev henrettet den 31. marts 1947 i Mahabad, Iran. 

I den barmhjertige og den almægtiges Guds navn

O Det kurdiske folk!

Mine kære brødre og søstre!

Mit folk, som forfølges og undertrykkes! 

Jeg lever de sidste timer af mit liv. For Guds skyld, I må ikke bekæmpe hinanden, I må stå samlet, skulder ved skulder mod vores uretfærdige og tyranniske fjender. Sælg ikke jer selv gratis til fjenden.

Det kurdiske folk har mange fjender og disse fjender er tyranniske og skruppelløse. Fællesskab, samarbejde og enhed, er symbolet på en nationen succes. Ethvert folk, der ikke forener sig, der ikke vil leve i harmoni med hinanden, vil til alle tider blive udsat for undertrykkelse og tilintetgørelse af deres fjender. Kurderne har ligesom andre folkeslag i verden deres rettigheder. Faktisk adskiller kurderne sig på nogle punkter positivt, de har overlevet undertrykkelse og ofret meget med tapperhed. Kurdernes fjender ønsker inderligt at få kurderne til at vende sig mod deres egne, og når fjenden har opnået dette, vil fjenden straffe dig for at være kurder og aldrig tilgive dig. De mennesker, der overlevede undertrykkelsen fra deres fjender var som dig, men de gav deres liv for sagen og blev frelst. Så lad jer ikke undertrykke, ligesom kæmp for dine rettigheder ligesom andre folkeslag rundt omkring på jorden. Hvis I holder sammen, hvis I ikke misunder hinanden, hvis I ikke sælger jer selv til fjenden, vil I sejre og blive reddet.

Mine søstre og brødre

Lad jer Ikke længere narre af jeres fjender, fjender af kurderne, uanset hvilken nation eller gruppe de er fra, de er vores fjender, de er nådesløse, de er skruppelløse, de har ingen medlidenhed med dig. De får jer til at skade hinanden, og de vil sætte jer op mod hinanden gennem løgnere og med bestikkelse. Af alle fjender af det kurdiske folk, er Acem (Iran) er den mest grusomme, den mest onde, den mest religion udnyttende, den mest hensynsløse. Iran holder ikke op med at begå alle former for forbrydelser mod kurdere, Iran har været fjendtligt indstillet over for kurderne gennem hele historien, Iran bærer et stort nag, og Iran vil have hævn. Iran snød Ismail Agha (Simko), hans bror Cevher Agha, Hamza Agha af Mengur og mange andre ved at sværge på Koranen, og Iran endte med at dræbe dem alle på forræderisk vis. Alle disse kurdere troede på Irans ed ved Koranen om, at de ville blive behandlet godt. Igennem historien frem til dags dato, har ingen set Iran overholde deres løfter til kurderne og opfylde deres løfter. Som en lillebror siger jeg til jer, for Guds skyld, hold sammen, støt hinanden. Du kan være sikker på, at hvis Iran giver dig honning, så har de tilsat gift i honningen. Lad dig ikke narre af Irans falske løfter og sværger ved Koranen 1000 gange, er deres eneste formål at bedrage og snyde kurderne.

Jeg lever de sidste timer af mit liv. Jeg sagde, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at vise dig den rigtige måde at kæmpe på, jeg kæmpede hårdt, men jeg fik ikke løst det. Og nu siger jeg til dig, “Tro ikke på Iran, og tro ikke på dem, selvom det sværger ved Koranen.” Jeg råder dig, for Guds skyld, lad dig ikke narre af løfter. De kender ikke Gud, og de tror heller ikke på profeten eller opstandelsens dag, og de tror heller ikke på at, man skal stå til ansvar over for Gud. I deres øjne, uanset om du er muslim og kurder, er du en forbryder blot fordi du er kurder, de ser dig som deres fjender, og de mener at de har ret til alt, hvad du ejer.  

Mit ønske var redde jer fra disse ondskabsfulde fjender. Jeg har tænkt meget over vores fortid og hvordan vores folk er blevet narret, ført bag lyset og dræbt af Iran. Irans bedrag af det kurdiske folk har jeg altid i baghovedet og jeg har aldrig stolet på Iran. Men før de vendte tilbage her (til Mahabad), sendte de breve, med de berømte kurdere og persere, de sendte ambassadører, de lovede, at Iran, selv Shahen, ikke ville kurderne ondt og ikke udgyde en eneste dråbe blod i Kurdistan. Nu kan du så med egne øjne se resultatet af Irans løfte. Hvis det ikke var for forræderi blandt vores egne, hvis de ikke havde solgt sig selv til Irans regeringen, ville dette ikke være sket for os og vores republik. Mit råd til jer er, at gøre det jeg ikke vil være i stand til at gøre. Få jeres børn til at uddanne sig. Bortset fra uddannelse besidder vores folk rigtig mange gode egenskaber. For at I kan blive selvstændige skal I uddanne jer, uddannelse og viden er det mest effektive våben mod vores fjender.

Du kan være sikker på, at hvis kurderne er samlet, solidariske og kæmper sammen, så vil kurderne kunne besejre deres fjender. Lad jer ikke skræmme af deres likvidering af mig, min bror og min onkel. Indtil vi når vores mål, vil mange andre som os dø undervejs.

Jeg er sikker på, at efter os, vil andre blive bedraget og elimineret. Jeg er sikker på en masse mennesker efter os, selv om de er mere talentfulde og bevidste end os, vil falde i fjendens fælde. Men jeg håber, at vores død vil være et eksempel for de kurdere, som er i sorg over vores død, vil tage kampen videre og kæmpe med ansvar.

I kan bede om støtte og hjælp af folket, som er et vidnesbyrd på kurdernes kampvilje. Hvis folket er jeres hjælpere, er jeg sikker på, at I med Guds hjælp, vil sejre. Du kan sige: “Hvorfor lykkedes det ikke?” Som svar, vil jeg sige: ”Jeg sværger, at vi vil lykkedes. Jeg giver al min ejendom, mit liv, til vores folk og vores land. Ville der være en større succes og en velsignelse end dette? Det er en sejr for mig.”

Mine kære, Kurdistan er alle kurderes hjem. I hvert hus får beboerne i huset det job, de kan mestre og derfor vil der ikke herske jalousi i Kurdistan. Kurdistan er nemlig sådan et hjem. Hvis du ved, at nogen kan arbejde i dette hjem, så lad dem arbejde. Dette hjem kan ikke ødelægges længere. I vil ikke fortryde, at I tager ansvaret på jeres skuldre. Bare rolig, din kurdiske brødre er bedre end kurdernes hævngerrige fjender. Hvis jeg ikke havde et stort ansvar på mine skuldre, ville jeg ikke stå under galgen i dag. Vær ikke uærlig over for hinanden. Der er dem, der ikke adlød os behandlede os som fjender. Mens jeg står her og mit liv render ud, er de blandt deres børn og i dyb søvn. Vi er under galgen, fordi vi betragter os selv som folkets tjenere, fordi vi tjener folket, og jeg bruger mine sidste timer på at skrive min sidste vilje. Hvis jeg ikke havde et stort ansvar på mine skuldre, ville jeg også være i dyb søvn blandt mine børn. Men lige nu skriver jeg mine råd til, hvad det kurdiske folk skal gøre efter min død. Og jeg er sikker på, at hvis en af jer havde taget samme ansvar som mig, ville du/I være under galgen nu. For at opnå Guds velsignelse, som en kurder, der er tjener for sit folk, giver jeg jer følgende råd om ansvar til det kurdiske folk. Jeg håber, at du fra nu af vil tage ved lære, følge mit råd og med Guds hjælp vil I vinde over fjenden.

1 – Tro på Gud, profeten, og alt, hvad der er med Gud, og være stærk i at opfylde jeres religiøse overbevisninger.

2 – Opretholde enhed og harmoni mellem jer, så I ikke skader hinanden, og lev ansvarligt, især med ansvar for den kurdiske sag.

3 – Styrk dit uddannelsesniveau, så fjenden ikke kan bedrage dig.

4 – Tro ikke fjenden, især ikke Iran. Iran er en fjende på mange punkter. Han er din religions fjende, dit lands fjende og ikke mindst dit folks fjende. Historien har vist, at Iran altid har brugt enhver mulighed for at dræbe kurderne. Selv ved de mindste forbrydelser har de dræbt kurdere, de vil ikke holde op med at begå alle former for forbrydelser mod kurdere.

5 – I denne verden skal du ikke sælge dig selv til fjenden af hensyn til et par dage og et ubetydeligt jordisk liv, fordi fjenden er fjenden, du kan ikke stole på fjenden.

6 – Forråd ikke hinanden inden for politisk, materiel goder og i den åndelige ære. Forræderen er skyldig i Guds og folkets øjne, og forræderiet vender tilbage, og Gud tilgiver ikke forræderen.

7 – Gør sit job uden at forråde, hjælp ham, der tager ansvaret for sit folk på sine skuldre. 

8 – I dette testamente, anmoder jeg om, at mine ønsker for kurdiske moskeer, hospitaler og skoler bliver opfyldt, så folket kan drage fordel af dem.

9 – Tøv ikke med at kæmpe for at slippe af med undertrykkelse og forfølgelse som andre folk. Jordiske og materielle glæder har ingen værdi i sidste ende. Hvis du har et hjemland, hvis du er fri og fri, så har du alt og med værdighed.

10 – Jeg tror ikke, jeg skylder nogen noget, andet end livsgælde til Gud. Men hvis der kommer nogen med påstanden om, at jeg står i gæld til dem, så har jeg efterladt en masse ejendomme, og de kan bede mine arvinger om at få betalt min gæld.

I kan ikke få succes, medmindre I holder sammen. I må ikke forfølge hinanden. Gud tilintetgøre forræderne. Undertrykkelse vil blive elimineret, det er Guds ord, og Gud vil tage hævn over forræderne.

Jeg håber, at du hører disse ord. Må Gud hjælpe dig med at vinde kampen mod fjenden.  Som Sadi sagde: “Vores mål var at give jer gode råd. Nu er resten op til jeres samvittighed og Guds nåde. Vi fortsætter vores rejse nu.”

Qazî Mohammad, sit folks og sit hjemlands tjener.