Af Harut Sassounian

Udgiver, The California Courier

TheCaliforniaCourier.com

Den tyrkiske regering, ledet af den autokratiske leder Recep Tayyip Erdogan, har forbudt indrejse for over 100.000 udlændinge fra 150 lande, herunder journalister og akademikere, blot fordi de har udtrykt synspunkter, der er kritiske over for regeringen.

Det er en krænkelse af demokratiets mest grundlæggende princip – ytringsfriheden. Dette er også en overtrædelse af kriterierne for Tyrkiets medlemskab af NATO og Europarådet, som er baseret på “fælles værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet.”

Alligevel kritiserer hverken NATO eller Europarådet Tyrkiet for dets mangfoldige og langvarige krænkelser af deres ophøjede principper. Selv når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, en del af Europarådet, afgør, at Tyrkiet er skyldig i at krænke sådanne rettigheder, ignorerer Tyrkiets regering simpelthen domstolens dom og nægter at betale den idømte bødestraf, selv om det er obligatorisk for alle medlemmer at rette sig efter dens dom.

Abdullah Bozkurt, den svenske tyrkiske undersøgende journalist, afslørede det tyrkiske forbud i en artikel i Nordic Monitor med titlen: “Tyrkiets hemmelige sortliste retter sig mod udenlandske kritikere med indrejseforbud og deportationer.”

Den tyrkiske regerings hemmelige database betegner de forbudte udlændinge med koden G efterfulgt af tocifrede tal, der beskriver de specifikke grunde til at begrænse deres indrejse til landet.

“G-87-begrænsningskoden er måske den hyppigst anvendte betegnelse for udlændinge, hvilket betyder, at en person, der er mærket med denne kode, anses for at udgøre en trussel mod den generelle offentlige sikkerhed. De påståede beviser, der retfærdiggør en sådan klassificering, stammer ofte fra efterretningskilder eller vurderingen foretaget af risikogruppen, der er ansvarlig for screening af indkommende passagerer i lufthavne eller ved grænseovergangssteder,” afslørede Bozkurt.

De intetanende udlændinge bliver først opmærksomme på deres forbud, når de ankommer til en tyrkisk lufthavn. Nogle af dem nægtes indrejse, mens andre arresteres. Årsagen til deres forbud kan være så uskyldig som at sende eller synes godt om en besked på sociale medier. De restriktive foranstaltninger er ikke kun en krænkelse af disse personers rettigheder, men også en krænkelse af den tyrkiske forfatning, da der ikke er vedtaget love, der tillader sådanne forbud*.

Oplysningerne om udlændingene indsamles enten af sikkerhedsdirektoratet (Emniyet) og Det Tyrkiske Efterretningsvæsen (MIT) eller diplomater på tyrkiske ambassader i udlandet, der overvåger dem, der kommer med kritiske kommentarer om Erdogans regering. For at gøre tingene værre beskrives nogle af disse udlændinge som terrorister, uden beviser, blot for at kritisere Tyrkiet.

I 2019 advarede tidligere indenrigsminister Suleyman Soylu offentligt: “I Europa, især i Tyskland, er der mennesker, der deltager i møder i terrororganisationer og derefter kommer til [feriestedsbyerne] Antalya, Bodrum og Mugla på ferie. Vi har taget forholdsregler nu. … Lad dem komme, se om de let kan komme ind i [landet]. Det er ikke så simpelt. Vi vil tilbageholde dem og sende dem tilbage.”

Ironisk nok har Erdogan-regeringen gjort det lettere for rigtige terrorister, der tilhører ISIS, at komme ind i Tyrkiet. Bozkurt nævnte, at “i 2012 hjalp Erdogan personligt en tidligere al-Qaeda-finansmand med at komme ind i Tyrkiet, på trods af et forbud mod ham pålagt af en FN-sikkerhedsrådsbetegnelse, og mødtes hemmeligt med ham i Istanbul og Ankara flere gange.”

Nogle gange tilbageholder den tyrkiske regering en helt uskyldig udenlandsk besøgende med det formål at afpresse politiske tjenester eller udveksling af fanger fra et andet land. Et eksempel på en sådan tyrkisk afpresning fandt sted, da præsident Erdogan beordrede arrestationen af den amerikanske præst Andrew Brunson og tilbød at udveksle ham med Fethullah Gülen, en muslimsk gejstlig, der var flygtet til USA fra Tyrkiet efter at være blevet falsk anklaget for at planlægge et kup mod Erdogan. Præsident Trump nægtede at bytte Gülen for Brunson og indførte sanktioner mod Tyrkiet. Efter at have afsonet to års fængsel blev pastor Brunson endelig løsladt og fik lov til at vende tilbage til USA.

Den omfattende liste over personer på den tyrkiske regerings sorte liste har givet anledning til en lukrativ forretning for visse advokatfirmaer, der specialiserer sig i at forsvare rettighederne for dem, der er blevet nægtet indrejse i landet. Selv efter at domstolene har beordret regeringen til at fjerne navnet på en person fra den sorte liste, har den tyrkiske regering nogle gange nægtet at efterkomme det og hævdet, at regeringens beviser ikke kan fremlægges i retten, fordi det betragtes som en statshemmelighed.

Bozkurt afsluttede sin artikel: “Sortlisten tjener som et redskab i Erdogan-regeringens værktøjskasse til at fortsætte en intimideringskampagne mod kritikere, især udenlandske journalister, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere. Ved at nægte indrejse eller håndhæve pludselige deportationer har regeringen brugt sortlisten til at begrænse udenlandske journalisters rapporteringsaktiviteter på stedet. I løbet af det sidste årti er mange udenlandske journalister blevet påvirket af denne praksis og står over for konsekvenserne af at få deres navne tilføjet til listen. Det ser ud til, at sortlisten fortsat vil blive opretholdt af Erdogan-regeringens undertrykkende styre i overskuelig fremtid.”

En enkel løsning på dette problem er, at udlændinge ikke rejser til Tyrkiet og dermed beskytter sig mod chikane, deportation eller anholdelse. Afvisningen af at tage til Tyrkiet ville være et stort slag for landet, da millioner af turister besøger Tyrkiet hvert år og injicerer titusinder af milliarder dollars i den bankerotte tyrkiske økonomi.

*Den aktuelle situation omkring det kommende kommunalvalg i Tyrkiet d. 31. marts har skærpet problemerne med indrejseforbud betydeligt, fordi det vanskeliggør mulighederne for international kontrol af valgprocessen. Et af de store problemer er, at Erdogan op til valget ulovligt har overført tusindvis af vælgere til mange distrikter, hvor regeringen derigennem søger at sikre sig et flertal blandt vælgere i de kurdiske områder. Det er i de fleste tilfælde soldater og politibetjente, der er benyttet til det. Indsigelser fra DEM-partiet er blevet afvist af den Tyrkiets øverste valgbestyrelse (YSK) (se Pinar Sakik Tekin: Regeringen forsøger at tilrane sig folkets vilje. Nudem.dk. 26. febr. 2024. https://www.nudem.dk/tekin-regeringen-forsoeger-at-tilrane-sig-folkets-vilje/ ) På et møde i København for nyligt med deltagelse af en kurdisk repræsentant i Europarådet blev der bl.a. fremlagt et eksempel fra den kurdiske  by Cizre, hvor ca. 800 personer har fået adresse i et enkelt hus, tydeligvis med henblik på at påvirke afstemningen til lokalvalget. Indrejseforbuddet gør det sværere for internationale observatører at bidrage med overvågelse af og kontrol med valget (Oversætterens anmærkning).

Kilde:

Harut Sassounian (2024): Turkey Bans Entry of Foreigners Who Criticize President Erdogan. The California Courier, March 5, 2024.

Oversættelse: Jesper Brandt