Af Wladimir van Wilgenburg

Krigen i Gaza har øget spændingerne mellem iransk-støttede stedfortrædere og det amerikanske militær, hvor Iran-støttede grupper har udført over 160 angreb på amerikanske baser i Irak og Syrien siden oktober. Iraks premierminister Mohammed Shia ‘al-Sudani har gentagne gange opfordret til en tidsplan for amerikanske styrker til at forlade Irak og ledede et fælles møde i den højere militærkommission mellem USA og Irak den 27. januar for at diskutere reduktionen af amerikanske styrker i Irak. Den 7. februar gennemførte amerikanske styrker et ensidigt angreb i Irak som reaktion på angrebene på amerikanske servicemedlemmer i Jordan den 28. januar, som dræbte tre amerikanske soldater. Også den 2. februar dræbte USA 40 Iran-støttede militante som reaktion på Jordan-angrebet. Efter det seneste angreb i Irak sagde Bagdad, at de var tvunget til at afslutte koalitionsmissionen.

Dette kan påvirke fremtiden for den autonome administration og de syriske kurdere, da tilstedeværelsen af amerikanske styrker i Irak er tæt sammenflettet med fremtiden for Nord- og Østsyrien. Dette skyldes, at amerikanske styrker i Syrien ikke kan opretholde sig selv uden den amerikanske tilstedeværelse i Irak. Iran sigter mod at begrænse USA’s indflydelse i regionen for at styrke sin kontrol og indflydelse i både Irak og Syrien og ved at udnytte den nuværende konflikt i Gaza til sine egne interesser.

Efter slaget om Kobanê i 2014 har amerikanske styrker samarbejdet med Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der blev dannet i 2015 i det nordøstlige Syrien (almindeligvis kaldet Rojava), i deres indsats mod ISIS. Forholdet mellem People’s Protection Units (YPG) og USA blev formidlet af Patriotic Union of Kurdistan (PUK), som beskrevet i min bog. Indtil nu har PUK stadig et godt forhold til PUK’s Counter-Terrorism Group (CTG), på trods af tyrkisk pres på PUK og droneangreb i Slemani. Peshmerga-styrker spillede også en rolle i slaget om Kobanê, idet deres deltagelse blev forhandlet igennem af den tidligere kurdiske præsident Masoud Barzani.

I oktober 2019, under Trump-administrationen, trak amerikanske tropper sig midlertidigt og delvist ud under den tyrkiske operation i Serê Kaniyê og Girê Spî, men vendte tilbage på grund af indenlandsk tværpolitisk modstand i den amerikanske kongres mod hans upopulære beslutning. Som følge heraf er der stadig næsten 900 amerikanske tropper i Deir ez-Zour og Hasakah-provinsen. Desuden har der for nylig været diskussioner i den amerikanske regering om en mulig tilbagetrækning fra Syrien og behovet for, at SDF samarbejder med den syriske regering mod Islamisk Stat for at holde anti-ISIS-kampagnen flydende, hvis USA forlader den. Brett McGurk, nu Mellemøsten-udsending, sagde i 2019, at USA også overvejede muligheden dengang. Men indtil videre har Pentagon og amerikanske embedsmænd afvist planer om at trække sig ud af Syrien. Desuden har flertallet i det amerikanske senat to gange afvist en beslutning om at trække sig ud af Syrien i marts og december sidste år

Både de syriske kurdere og de irakiske kurdere foretrækker, at USA bliver, ikke kun for at bekæmpe ISIS, men også for at opveje Irans og Tyrkiets indflydelse. “Vi beder ikke den amerikanske hær om at blive her for evigt eller om at beskytte os. I stedet fortæller vi dem, at de skal blive, indtil en politisk løsning er nået,” sagde SDF’s øverstkommanderende Mazloum Abdi til Washington Institutes Fikra Forum i januar 2022 og tilføjede, at krigen mod ISIS er i gang. Desuden fortalte SDF’s øverstkommanderende Abdi Reuters den 8. februar, at hanhavde modtaget forsikringer fra amerikanske embedsmænd om, at deres missioner ville fortsætte og advarede om, at en tilbagetrækning ville føre til flere trusler fra ISIS, Iran-støttede grupper og Tyrkiet. Ikke desto mindre sagde han, at de ikke forventer, at amerikanske tropper bliver for evigt.

Kurdistan-regionens premierminister Masrour Barzani Sagdeden 16. januar i Davos at amerikanske tropper bør blive, da Islamisk Stat stadig er en trussel. “Vi har brug for internationalt samarbejde og støtte for at bringe stabilitet til Irak og regionen.” Den 8. februar fortalte han NBC News, at han ikke vil opfordre amerikanske tropper til at trække sig tilbage, og at Kurdistan-regionen har brug for mere støtte.

På trods af den kurdiske præference for fortsat tilstedeværelse af amerikanske tropper, har deres tilstedeværelse ikke afskrækket Iran og Tyrkiet fra at angribe mål i det nordøstlige Syrien og Kurdistan-regionen med luft-, drone- og missilangreb, som demonstreret af de tyrkiske drone og luftangreb rettet mod den civile infrastruktur i det nordøstlige Syrien mellem 13. og 16. januar og det iranske ballistiske missilangreb på et civilt hjem i Erbil den 15. januar. USA støttede heller ikke en irakisk-kurdisk uafhængighedsafstemning i 2017 på trods af kurdernes pro-vestlige holdning.

Fremtiden for syriske og irakiske kurdere er også stærkt forbundet på grund af det faktum, at amerikansk logistisk støtte kommer fra baser i Kurdistan-regionen. Desuden opretholdes den amerikanske troppetilstedeværelse i det nordøstlige Syrien gennem en luftbro fra Erbil og på jorden gennem Fish Khabour-grænseporten i Duhok-provinsen. Derfor spillede USA en stor rolle i at holde Fish Khabour-porten åben under spændinger, der brød ud mellem myndighederne i det nordøstlige Syrien og Kurdistan-regionen.

Jeg fløj selv et par gange sammen med den amerikansk ledede koalition fra Erbil til det nordøstlige Syrien og så den stærke indbyrdes forbindelse mellem koalitionsbaser i Kurdistan-regionen og det nordøstlige Syrien.

“Koalitionstropper i Syrien er afhængige af logistisk støtte fra amerikanske styrker baseret i Iraks Kurdistan-region,” fortalte Myles B. Caggins III, en tidligere talsmand for den amerikansk ledede koalition i Irak, til The Kurdish Center for Studies.

Desuden var Nicholas A. Heras, seniordirektør for strategi og programmer ved New Lines Institute, enig. “USA kan ikke opretholde en fremskudt operativ tilstedeværelse i Syrien uden de logistiske knudepunkter i det nordlige Irak (Kurdistan-regionen). Amerikanske styrker i Irak og Syrien er en del af en pakkeløsning.”

Aaron Stein, stipendiat ved Foreign Policy Research Institute (FPRI) og forfatter til den amerikanske krig mod ISIS, tilføjede også: “Hvis USA virkelig blev bedt om at forlade landet, vil det være vanskeligt at opretholde tilstedeværelsen i Syrien. I teorien kunne USA holde amerikanske styrker i landet via genforsyning fra Jordan, men det ville være udfordrende.

“Men på et tidspunkt vil denne mission ende. Det bliver måske aldrig det ideelle tidspunkt, men på et tidspunkt vil Irak og Iran beslutte, at ISIS er ‘besejret nok’, og at de kan bære byrden uden USA. Selvfølgelig ville kurderne være den største taber, så jeg spekulerer på, hvordan KRG (Kurdistans regionale regering) vil forsøge at tackle dette, og hvordan det kan påvirke SDF (Syriens Demokratiske Styrker).”

Hvis amerikanske tropper trækker sig tilbage fra Irak og Syrien, vil virkningen være mere markant for de syriske kurdere. De kan risikere at miste deres autonome status, da Damaskus hidtil ikke har vist nogen interesse i at indgå en aftale med kurderne eller anerkende deres administration,selvom Damaskus tidligere havde russiskstøttede sikkerhedsaftaler med de syriske kurdere for at inddæmme tyrkisk indflydelse, som i oktober 2019.

I et sådant scenarie ville SDF stå over for dilemmaet med at konfrontere den russisk-støttede syriske hær eller tyrkiske grænseoverskridende operationer. Det er sandsynligt, at de ville vælge at engagere sig med Damaskus og potentielt integrere SDF i den syriske hær. Abdi har dog fortalt Reuters, at SDF i så fald ikke ville søge partnerskab med den syriske hær, som han sagde ikke er i stand til at bekæmpe Islamisk Stat. Tidligere under den delvise amerikanske tilbagetrækning i 2019 etablerede SDF en sikkerhedsaftale med Damaskus gennem russisk mægling, der tillod syriske tropper at blive stationeret ved kontaktpunkter med den tyrkiske hær.

For Kurdistan-regionen vil situationen være mindre udfordrende end for de syriske kurdere. På trods af muligheden for øget iransk indflydelse i Bagdad forblev Kurdistan-regionen intakt under Obama-administrationenstilbagetrækningfra Irak i 2011 takket være dets anerkendte forfatningsmæssige status.

Også i jan. 2020 vedtog Iraks parlament en ikke-bindende resolution, der opfordrede regeringen til at udvise amerikanske tropper fra landet, da spændingerne mellem Iran og USA eskalerede efter drabet på den øverste iranske militærchef Qasem Soleimani og PMU-topleder Abu Mahdi al-Muhandis i et amerikansk angreb nær lufthavnen i Bagdad. På trods af dette forblev amerikanske tropper stadig i Irak.

Det er usandsynligt, at amerikanske tropper vil forlade landet før det kommende amerikanske valg i november 2024. Den irakiske premierminister Sudani kan dog forsøge at reducere den amerikanske troppetilstedeværelse inden det irakiske valg i 2025.

Den pensionerede amerikanske oberst Myles sagde imidlertid, at det er tvivlsomt, om amerikanske tropper snart vil forlade Irak. “Når Iraks premierminister Mohammed Shia Al Sudani besøger Det Hvide Hus (i den nærmeste fremtid), vil han og præsident Biden sandsynligvis udsende en fælles erklæring, der bekræfter det amerikansk-irakiske sikkerhedssamarbejde og måske leverer et nyt navn for Operation Inherent Resolve; men de amerikanske tropper vil forblive.”

“Det er vigtigt at huske, at det amerikanske militær leverer den øverste ledelse, logistik og kommunikation til internationale tropper fra mere end et dusin nationer i anti-ISIS-koalitionen; hvis Amerika går, kollapser missionen. Ikke at forglemme er den militære bistand på 1 milliard dollars, der ydes til Iraks regering og specialiseret rådgivning og bistand.”

Ikke desto mindre, hvis den republikanske kandidat og tidligere amerikanske præsident Donald Trump vinder det fremtidige amerikanske valg mod præsident Joe Biden, kan tingene ændre sig. Medlem af Repræsentanternes Hus Matt Gaetz (R-Fla.), der har støttet Trump, stod bag en Mislykket løsning i marts på at USAs tropper skulle forlade Syrien.

Trump kunne ensidigt trække sig ud af Irak og Syrien uden hensyntagen til Kongressens ønsker. Også selvom han måske ikke ønsker at fremstå “svag på Iran” og trække sig tilbage fra Irak og Syrien, mens amerikanske styrker er under beskydning fra iransk-støttede grupper,” konkluderede New Lines-analytiker Heras.

Om forfatteren Wladimir van Wilgenburg:

Wladimir van Wilgenburg er en hollandsk journalist og analytiker baseret i Erbil, der specialiserer sig i kurdiske anliggender. Han er bidragyder til The Washington Institute’sFikre Forum og medforfatter til bogen ‘The Kurds of Northern Syria: Governance, Diversity and Conflicts’.

Kilde:

Wladimir van Wilgenburg, 2024: How would a US withdrawal from Iraq affect North East Syria?

The Kurdish Center for Studies, 13. February 2024

Oversættelse: Jesper Brandt