Medformand for Afrin-Shehba Lawyers Association Lezgîn Kor forharinformeret nyhedsbureauet ANHA om de øgede tyrkiske angreb mod det nordlige og østlige Syrien og har sagt, at “den tyrkiske stat ønsker at genoplive Det Osmanniske Rige i syriske landområder.” Kor tilføjer, at “den tyrkiske stat bevidst går efter infrastrukturen, hospitalerne og skolerne i regionen. Den tyrkiske stats angreb og handlinger er krigsforbrydelser. Med disse angreb ønsker den tyrkiske stat at tilintetgøre den autonome administrations projekt og genoplive det Osmanniske Imperium. Det er med disse angreb i baggrunden, at der vil blive afholdt kommunalvalg i Tyrkiet d. 31. marts. Efterhånden som valget nærmer sig, ønsker Tyrkiet at skjule sine interne problemer ved at vende opmærksomheden mod omverdenen.”
Krigsforbrydelser
Lezgîn Kor henleder opmærksomheden på den juridiske dimension af angrebene og siger: “Den tyrkiske stat overtræder internationale love og regler. Artikel 1-2 i De Forenede Nationers pagt er relateret til beskyttelse af lande, sikring af sikkerhed og fred. I den tredje artikel står der, at angrebene skal standses, og at der skal findes en løsning uden krig, ikke med militære metoder, men gennem dialog. Den romerske statut sagde det samme. Den tyrkiske stats handlinger og angreb er forbrydelser mod menneskeheden, og Tyrkiet skal ifølge international lov betragtes som krigsforbryder.”
Opfordring til internationale institutioner
Lezgîn Kor opfordrer internationale organisationer og Damaskus-regeringen til at leve op til deres ansvar mod angrebene udført af den tyrkiske stat, og siger, at de vil sende de filer, de har forberedt vedrørende angrebene, til internationale domstole.
Kilde:
Anonymous, 2024: Afrin-Shehba Lawyers Association: Turkey is committing war crimes, action must be taken. ANF, 7. Jan. 2024.
Oversættelse: Jesper Brandt