Af Agid Meshmesh
Den autonome administration i Nord- og Østsyrien (AANES) har d. 18. marts udsendt en erklæring, der fastslår, at befrielsen af Afrin-regionen, det nordvestlige Syrien og afslutning af Tyrkiets tilstedeværelse i Syrien er nødvendig for at opnå stabilitet i landet.
AANES’ erklæring understregede, at Afrin var besat som følge af aftalt spil og aftaler mellem forskellige aktører og parter, hvilket havde negative konsekvenser, herunder tilstrømningen af militante fra Islamisk Stat (ISIS) og Hayat Tahrir al-Sham (HTS, tidligere al-Nusra Front) samt andre ekstremistiske fraktioner.
AANES’ erklæring kom på seksårsdagen for Tyrkiets besættelse af Afrin sammen med dets tilknyttede væbnede oppositionsfraktioner, samlet i den tyrkisk financierede syriske nationale hær (SNA), som fandt sted den 18. marts 2018 efter lanceringen af en militær operation kaldet “Olivengren.”
AANES påpeger, at Tyrkiet instruerer SNA-fraktioner til at begå krænkelser og ændre demografien i Afrin, og tilføjede, at fortsættelsen af den tyrkiske besættelse er en åbenlys overtrædelse af Syriens enhed og folk.
AANES understreger, at det mobiliserer alle ressourcer for at befri Afrin og sikre en værdig tilbagevenden for dets indbyggere.
Derudover kræver AANES, at der bliver nedsat en international undersøgelseskomité, der skal dokumentere overtrædelser og holde gerningsmændene ansvarlige, herunder tyrkiske embedsmænd.
Desuden opfordrede Syriens Demokratiske Råd(SDC), den politiske paraply for AANES og Syriens Demokratiske Styrker (SDF), søndag det internationale samfund til at handle og afslutte Tyrkiets besættelse af Afrin-regionen og andre byer i Syrien.
Kilde:
Agid Meshmesh, 2024: AANES stresses liberation of Afrin necessary for stability in Syria. North Press Agency, 18. March, 2024.
Oversættelse: Jesper Brandt