Stop Erdoğans politiske kup – valgt medborgmester i Colembêrg (Hakkari) fængslet på grundlag af falske påstande

Stop Erdoğans politiske kup – valgt medborgmester i Colembêrg (Hakkari) fængslet på grundlag af falske påstande

Memet Sıddık Akış, den demokratisk valgte kurdiske medborgmester i Colemêrg kommune, blev tilbageholdt mandag den 3. juni og erstattet af guvernøren i Hakkari. De sagsakter, der anvendes til at retfærdiggøre denne handling, er udelukkende baseret på ubegrundede påstande fra tyrkisk politi og anklageren. Akış er nu, 2 dage senere, af uforklarlige årsager blevet idømt 19,5 års fængsel baseret på “hemmelige falske vidneudsagn” fremsat for 14 år siden. Sagen, som ikke blev åbnet i alle disse år, blev pludselig genåbnet, og nu er Akış dømt i løbet af to dage.

Akış’ afskedigelse viser en åbenlys mangel på respekt for den demokratiske vilje hos det kurdiske folks, der valgte ham. Udskiftningen af den valgte borgmester med en guvernør, der var håndplukket af indenrigsministeren, før dommen overhovedet blev annonceret, er tegn på et politisk komplot fra en AKP-MHP-alliance, der ser deres jerngreb om magten i Tyrkiet falme hurtigt.

DEM(Peoples’ Equality and Democracy Party)-politikeren Memet Siddik Akış vandt medborgmesterposten i Colemêrg med 48,92% af stemmerne ved Tyrkiets lokalvalg den 31. marts, på trods af betydelige svindelforsøg og brugen af tusindvis af indfløjne og indtransporterede tyrkiske soldater som ‘spøgelsesvælgere’. Hans nylige anholdelse og fjernelse fra embedet er et ekko af det tidligere lokale kup orkestreret af det Erdoğan-ledede AKP-MHP-regime efter valget i 2019. Efter dette valg for fem år siden blev de fleste kommuner ledet af DEM-forgængeren HDP sat under tvungen administration, hvilket førte til, at flere borgmestre blev fængslet. Lignende handlinger blev forsøgt af AKP i Wan (Van) efter dette års valg, men stod over for en stærk offentlig modreaktion, hvilket indikerer en voksende intolerance over for sådanne regimehandlinger.

AKP-MHP-regimets skridt for at gengælde deres betydelige nederlag ved lokalvalgene ved at gå efter DEM-partiets kommuner er en krænkelse af den forfatningssikrede ret til at stemme og blive valgt. Afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsløret, at den alt for brede og tvetydige definition af “terrorisme” i Tyrkiets retssystem er blevet udnyttet og brugt som våben af regeringen til at undertrykke sine politiske modstandere. Indenrigsministeriets afskedigelse af medborgmestre og indsættelse af regeringsudpegede administratorer er åbenlyst ulovligt. Det faktum, at anklagen mod Akış, som han nu er blevet fjernet fra borgmesterposten for, blev fremsat for omkring 10 år siden, viser også tydeligt, at dette er en vilkårlig orkestreret handling fra Erdoğans autoritære regimes side. Medierapporter har afsløret, hvordan et centralt vidne, der bruger alias’et ‘Oyun Bozan’ (Killjoy), blev tvunget af det tyrkisk politi til at lyve i sagen mod den kurdiske Colemêrg (Hakkari) medborgmester, hvilket resulterede i, at Akış blev afsat på baggrund af hans falske vidnesbyrd.

Regeringsudpegede administratorer (trustees), der tidligere er indsat i HDP-kommuner, har ikke kun undermineret det kurdiske folks demokratiske rettigheder, men har ført til udbredt korruption og økonomiske tab. I løbet af sin tidligere periode blev den genudnævnte Hakkari-guvernør Ali Çelik anklaget for underslæb med midler og efterlod en gæld på 315.705.000 tyrkiske lira. Den økonomiske og politiske skade forårsaget af trustees udpeget af AKP-MHP-regimet udgør en betydelig hindring for landets demokratisering og en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål. Den tilbagevendende karakter af denne trustee-politik antyder, at trustees i fremtiden vil kunne pålægges alle kommuner, der styres af oppositionspartier, herunder Istanbul.

Det er afgørende at bemærke, at udnævnelsen af en administrator i Hakkari ikke udelukkende er et “indenlandsk anliggende”. Tyrkiet er medlem af Europarådet og forhandler med EU om fuldt medlemskab. På trods af talrige løfter om demokratisering og betydelig finansiering udsættes Tyrkiets demokratiske institutioner for systematisk undertrykkelse, og valgte embedsmænd udsættes for juridisk forfølgelse.

Kurdere i hele Tyrkiet og Nordkurdistan protesterer nu mod dommen, men den tyrkiske efterretningstjeneste angriber disse fredelige demonstranter. Denne diktatoriske og autoritære beslutning fra Erdoğansregime må ikke få lov til at blive gennemført!

En af demonstranterne, en 73-årig kurdisk kvinde, gav et meget stærkt svar på Erdoğans politiske kup og proklamerede: “Vi har lidt under denne uretfærdige stat i 100 år, vi lider stadig igen, men vi vil aldrig opgive vores sag eller vilje. Vi vil modstå!

Vi opfordrer endnu en gang Europarådet og Den Europæiske Union (EU) samt alle demokratiske offentlige meninger, politiske partier og internationale organisationer til at indtage en stærk holdning mod Erdoğans politiske kup og vise solidaritet med DEM-partiet ved at opretholde det kurdiske folks demokratiske politiske rettigheder.

Kurdistans Nationale Kongres (KNK)

04 og 05.06.2024

Kilder

Kurdistans Nationale Kongres (KNK), 2024: Stop Erdogans political coup – Defend the will of Kurdish voters! 04.06.2024.

Kurdistans Nationale Kongres (KNK), 2024:URGENT UPDATE STETEMENTElected Co-Mayor of Colemêrg now imprisoned based on false allegations. 05.06.2024

Oversættelse: Jesper Brandt

NYHEDER TEMA: DEM parti og valget Udland