Af Zeki Bedran

Alle sider af omgivelserne forsøger at ødelægge modellen for den demokratiske autonome administration i det nordlige og østlige Syrien. Uorganiserede dele af regionens befolkning er også brugt gentagne gange som redskaber i en særlig krigsførelse. De konstante angreb og forsøg på destabilisering har til formål at knuse folks håb og få dem til at forlade deres land.

Tyrkiets efterretningsarbejde, især hvis man medregner de terrorgrupper, der kontrolleres af MIT, har til formål at affolke regionen. Damaskus tager lignende skridt mod de selvstyrende regioner. Skabelsen af et organiseret og bevidst samfund, der kan forsvare sig mod metoderne i psykologisk krigsførelse og kan gennemføre modaktiviteter, er et spørgsmål om overlevelse for den autonome administration.

Den fortsatte stigning i dollarkursen og devalueringen af den syriske lira forværrer befolkningens fattigdom. Derudover er landet under et embargo. Da en del nødvendige produkter ikke kan produceres, skal mange ting importeres fra udlandet. Smugling er betydelig på tværs af alle grænser, og stater og deres efterretningstjenester er involveret i dette.

Det er ikke let at oprette et organiseret toldsystem og gøre det funktionelt. De fleste af de varer, der importeres fra udlandet, købes i dollars. Dette fører til en konstant stigning i priserne. Da skattesystemet ikke kan organiseres, skrumper regionens indtægtskilder mere og mere ind. Selv når love på området vedtages, og der gøres en indsats for at håndhæve dem, er det vanskeligt at gennemføre dem systematisk.

DAMASKUS ØNSKER IKKE AT DEN DEMOKRATISKE MODEL SPREDER SIG

Den autonome administration favoriserer hovedsageligt handelsaktiviteter der knytter sig til det syriske hjemmemarked. Den ønsker ikke, at markedet skal oversvømmes med tyrkiske varer som i Sydkurdistan. Men regimet i Damaskus beskatter på den ene side varer, der importeres til det nordlige og østlige Syrien, hvilket driver priserne op, mens det på den anden side indfører et embargo. Regimets mål er at bringe regionen under kontrol ved at kaste nord og øst Syrien ud i krise og kaos. Detønsker ikke, at den autonome administration skal overleve, og at en demokratisk model skal sprede sig. Det ser den demokratiske mulighed som farlig for sin egen overlevelse.

DAMASKUS FORSØGER AT SABOTERE DEN AUTONOME ADMINISTRATION

På trods af mange mangler og vanskelige forhold uddannes næsten en million studerende i de selvstyrende områder. Undervisningen foregår på kurdisk, arabisk, syrisk osv. Der lægges vægt på at sikre, at hver person kan bruge og udvikle sit sprog. Børnene studerer i årevis, men regimet i Damaskus betragter deres eksamensbeviser som ugyldige. På denne måde ønsker den endnu en gang at indføre etpartimentaliteten og sikre sin magt på lang sigt. Det betyder, at familier er tvunget til at sende deres børn i offentlige skoler. Denne taktik ser ud til at være i det mindste delvist vellykket, for hvor der er statsskoler, sender et betydeligt antal familier deres børn dertil. Regeringen i Damaskus forsøger sig med alle midler og bruger endda de mest basale levevilkår som et våben for at få selvstyret til at mislykkes og i sidste ende fjerne det.

KURDISK FORBUDT SOM UNDERVISNINGSSPROG I DE BESATTE OMRÅDER

Den tyrkiske stat har forbudt kurdisk som undervisningssprog i områder som Afrin. Regionerne er besat, og kurderne bliver assimileret eller fordrevet. Der er ingen fra PKK eller PYD i Afrin, kun nogle få kurdere, der er blevet der og lider under massiv undertrykkelse.

Desuden har kurdiske kollaboratørkredse, der er infiltreret af den tyrkiske efterretningstjeneste, såsom det såkaldte kurdiske nationalråd ENKS, gentagne gange lavet propaganda for de tyrkiske besættelsestropper og deres lejesoldater. Kollaboratørernes håb om at få en del af kagen til gengæld er ikke blevet til noget. Den kurdiske befolkning i Afrin anslås at være faldet fra 90 procent til mindre end 20 procent med besættelsen. Forbuddet mod undervisning på modersmålet og arabiseringen og tyrkificeringen af ethvert tegn og ethvert udsagn viser omfanget af assimilations- og fordrivelsespolitikken.

OLIE VAR REGIONENS VIGTIGSTE INDTÆGTSKILDE

Den demokratiske autonome administration blev etableret i de områder, der var befriet fra Islamisk Stat. De mennesker, der opbyggede den autonome administration, havde ikke stor erfaring og viden om, hvordan man organiserer et system i denne skala. Princippet var at bevare de erhvervede værdier og stille dem til rådighed for folket. Regionens vigtigste indtægtskilde var olie. De fleste af oliebrøndene blev ødelagt under krigen. Så vidt vi ved, er kun 20 procent af disse brønde blevet repareret og er i drift. Raffineringen af den udvundne olie og markedsføringen af den kræver også en omfattende organisationsstruktur. Den udvundne olie kan ikke udbydes på markederne til officielle priser. I denne henseende har den autonome administration alvorlige økonomiske problemer, som også afspejles i budgettet.

BILLIGE BRØD OG OLIEPRODUKTER

Et andet problem for den autonome administration er dens fødevareproduktionspolitik, som blev arvet fra Baath-systemet. Halvdelen af budgettet går til køb af hvede. I stedet for at yde en vis støtte til producenterne eller tage en vis andel af landbrugsinputtet føres der en politik, der næsten ikke kan rettes op på. Hvede opkøbes til en pris, der er højere end verdensmarkedspriserne. Mel leveres næsten gratis til bagerier. Priserne på hvede- og bygfrø er også ekstremt lave. Brød bages næsten udelukkende i den autonome administrations bagerier. Priserne er så lave, at nogle tørrer brødet og sælger det til en højere pris end dyrefoder. Det gør det umuligt at fremskynde økonomien og balancere budgettet. Det er rigtigt, at folks købekraft ikke er høj, men olieprodukter og brød i det nordlige og østlige Syrien er billigere end noget andet sted i verden.

Der er dem, der ved disse ting bedre, og der er brug for at de forklare dem for folk. Vi ønsker, at folk og dem, der ser med udefra, skal vide, at den autonome administration har uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige, økonomiske og ledelsesmæssige problemer parallelt med besættelsen og angrebene. Det er klart, at den autonome administration skal handle mere effektivt og hurtigere ved at udnytte tiden godt.

Kilde:

Zeki Bedran, 2024: The situation in Northern and Eastern Syria –ANALYSIS. ANHA Hawar News Agency, 25. September 2024

Oversættelse: Jesper Brandt