DEM-partiets delegation vender tilbage fra İmralı

DEM-partiets delegation vender tilbage fra İmralı

Parlamentsmedlemmerne Sırrı Süreyya Önder og Pervin Buldanhar lørdag d. 28. december været på Imrali fængselsøen for at mødes med Abdullah Öcalan tidligere, efter at det tyrkiske justitsministerium havde givet den ønskede besøgstilladelse.

Mens delegationen vendte tilbage fra İmralı, kom DEM-partiet med følgende erklæring: “Vores delegation bestående af Pervin Buldan og Sırrı Süreyya Önder holdt et møde med Abdullah Öcalan i İmralı i dag. Dette møde er afsluttet, og vores delegation er vendt tilbage. Vores delegation vil dele information og evalueringer om indholdet af dette møde med pressen og offentligheden i de kommende timer.”

Sırrı Süreyya Önder og Pervin Buldan var medlemmer af İmralı-delegationen under forhandlingerne mellem den tyrkiske stat og Abdullah Öcalan mellem 2013 og 2015. Den 28. februar 2015 blev der erklæret “Dolmabahçe-konsensus” i Istanbul. Aftalen var en ti-punktsplan, der blev forhandlet på plads mellem Abdullah Öcalan og den tyrkiske stat for at løse det kurdiske spørgsmål. Fredsprocessen blev afsluttet kort efter af Recep Tayyip Erdoğan.

Grundlæggeren af PKK, Abdullah Öcalan, har været holdt isoleret på fængselsøen Imrali siden sin ulovlige bortførelse fra Kenya til Tyrkiet i 1999. Den sidste kontakt med ham var et besøg af hans nevø, Ömer Öcalan, den 23. oktober.

BAGGRUND

Det kurdiske folks leder Abdullah Öcalan, Ömer Hayri Konar, Hamili Yıldırım og Veysi Aktaş holdes under strenge isolationsforhold i Imralı F-type højsikkerhedsfængslet på Imraliøen i Marmarahavet syd for Istanbul.

Abdullah Öcalans og medfangernes ret til at mødes med deres familier og advokater nægtes af myndighederne med henvisning til “disciplinære sanktioner”. Årsagerne og sagsnumrene på disse disciplinære sanktioner deles ikke med deres advokater på trods af alle ansøgninger og indsigelser.

Fra den 27. juli 2011 til i dag har der kun været tilladt 5 advokatbesøg, alle mellem maj og august 2019. Det sidste møde mellem advokater og den kurdiske leder fandt sted den 7. august 2019. Under det sidste advokatmøde for 5 år siden erklærede Öcalan, at han kunne afslutte krigen fuldstændigt inden for en uge i lyset af muligheden for konflikt i Serekanîye og Gire Spî, og sagde, at ellers ville dybe sociale sår blive åbnet, og økonomien ville ikke være i stand til at bære denne situation. Hans opfordring til en løsning og dialog blev dog ikke besvaret. Efter mødet med Abdullah Öcalan for 5 år siden begyndte forbuddet mod advokatbesøg at blive implementeret.

Det sidste 6-måneders forbud mod advokatbesøg hos Öcalan og medfanger i İmralı blev udstedt af Bursa’s fuldbyrdelsesdomstolden 6. november. Med dette forbud er den kurdiske leder blevet forbudt at se sin advokat i 6 måneder mindst 14 gange i de sidste 8 år.

Öcalans sidste møde ansigt til ansigt med sin familie fandt sted den 3. marts 2020 og hans sidste telefonsamtale den 25. marts 2021.

Efter fire år mødtes den kurdiske leder ansigt til ansigt med sin nevø Ömer Öcalan den 23. oktober 2024. Under mødet erklærede han, at isolationen fortsatte, og at han ville være i stand til at flytte konflikten fra voldsniveau til et politisk og juridisk niveau, hvis de nødvendige betingelser var til stede.

Mødet fandt sted midt i drøftelser om mulige samtaler med Öcalan. MHP’s (Nationalist Movement Party) leder Devlet Bahçeli gav hånd til DEM-partiets gruppe ved åbningen af Tyrkiets Store Nationalforsamling (TBMM) den 1. oktober, og indledte diskussioner om en mulig løsningsproces med kurderne. I sin tale på partiets gruppemøde i midten af oktober opfordrede Bahçeli yderligere Abdullah Öcalan i İmralı-fængslet til “ensidigt at erklære afslutningen på terrorismen og likvideringen af hans organisation”.

Den 12. december indgav Asrin Law Office en ny ansøgning til Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) med anmodning om “et hastebesøg (ad hoc) i İmralı-fængslet i lyset af den kendsgerning, at de nuværende forhold i İmralı fortsat er i usikkerhed siden Deres sidste besøg den 22. september 2022 og gradvist er blevet hårdere.  og at betingelserne har nået et nyt niveau i løbet af en periode på mere end 2 år.”

Kilde:

News desk, 2024: DEM Party delegation returns from İmralıANF-News, 28. December 2024

Oversættelse: Jesper Brandt

Abdullah Öcalan NYHEDER