Før AKP-regeringen var undersøgelser af geotermisk energi udført af Generaldirektoratet for Mineralforskning og Efterforskning (MTA) for det meste for opdagelse og kortlægning af nye energiforekomster. Efter opførelsen af det første geotermiske kraftværk i Kızıldere i 1975 blev der først bygget nye anlæg efter lovændringen i 2005, da AKP var ved magten.

I dag er Geotermiske Energianlæg (GPP’er) hovedsageligt placeret i den ægæiske region, hvor forkastnings- og brudlinjer er tæt placeret. Geotermiske kraftværker kan få får giftige gasser, der aldrig bør indåndes, men som opsamles under jordens overflade under de geotermiske anlægs drift til at slippe ud i atmosfæren,hvor de kan indåndes gennem luften. Det er kendt, at mange kunstige jordskælv er blevet udløst af virksomheder, der udgraver på brudlinjer for at øge anlæggets kapacitet og producere mere energi. Aydın er den by med det højeste antal GPP’er, hvoraf de første eksempler kom frem under AKP-styret, og som er blevet mere og mere udbredt inden for rammerne af privatiserings- og plyndringspolitikken. Med 32 GPP’er var Aydın en af byerne med den dårligste luftkvalitet i Tyrkiet i mange år. I de sidste 10 år har der været en betydelig stigning i astma og luftvejssygdomme i Aydın på grund af svovlbrinte, der frigives til luften af GPP’er.

TERMISKE KRAFTVÆRKER

Der er 54 kulfyrede kraftværker i Kurdistan og Tyrkiet. Under AKP’s styre er Tyrkiet blevet nummer to efter Kina i antallet af kulfyrede kraftværker, der er udviklet på verdensplan. Kulfyrede kraftværker, som Verdenssundhedsorganisationen har opfordret alle lande til gradvist at lukke, er årsagen til den største stigning i drivhusgasser. Kulkraftværker skal nødvendigvis ligge tæt på både kul- og vandressourcer. Af den grund er både eksisterende og planlagte kulfyrede termiske kraftværker koncentreret i regioner med høj forekomst af kul, som Maraş, eller i havnebyer som Zonguldak og İskenderun.

FØDEVARESIKKERHED I FARE

Kulfyrede termiske kraftværker forårsager forurening i grundvand- og overfladevand, hvorfra drikkevand og kunstvandingsvand leveres, og disse anlæg forårsager ophobning af meget giftige tungmetaller som kvælstof, bly, kviksølv og arsen i mange landbrugsområder. Det får igen disse tungmetaller til at komme ind i fødevarekæden gennem landbrugsproduktion, hvilket fører til, at fødevaresikkerheden forsvinder. Kvælstofoxider, svovldioxid og partikler, der udledes af kraftværker ved afbrænding af kul, udgør et stort folkesundhedsproblem. Især fine partikelstørrelse (PM2.5), som er en tredivtedel af bredden på et hår, kommer ind i lungerne og blodbanen på grund af sin meget lille størrelse og forårsager mange dødelige sygdomme. På grund af sin størrelse kan PM2.5 samtidigt transporteres hundredvis af kilometer væk med vinden.

FRITAGET FOR MILJØINVESTERINGER

Selv om grænserne for røggasemissioner blev forbedret i 2020, er emissionsniveaudata, som obligatorisk skal indberettes til regeringen af emissionsanlæggene, ikke offentligt tilgængelige i Den Tyrkiske Republik. Tyrkiet har ikke ratificeret Göteborg-protokollen for at begrænse fint støv, der forurener andre lande. AKP, som tildelte incitamentsmidler fra statsbudgettet til ufiltrerede termiske kraftværker under deres nedlukning og overdrog deres drift til den private sektor, gav termiske kraftværker ret til at blive fritaget for miljøinvesteringer.

PLYNDRINGEN AF CUDİ OG GABAR

Cudi- og Gabar-bjergene, hvor affolkningspolitikken gennem landsbyafbrændinger og evakueringer var den mest intense i 1990’erne, har også været skueplads for besættelsen af kulminer og olieudvindingsselskaber under AKP-regeringen. Siden 2013 har virksomheder ansøgt om i alt 517 mineprojekter i forskellige filialer i Şırnak og dets distrikter. I 166 af disse projekter blev det afgjort, at en miljøkonsekvensvurderingsrapport (VVM)fik en “ikke nødvendig” afgørelse til miljøkonsekvensvurderingsrapporten (VVM), hvilket ellers er absolut nødvendigt, og aktiviteterne fik lov til at starte direkte. Alene i perioden fra februar 2021 til september 2021 blev 8 % af Şırnaks skovdække ødelagt på grund af både ”sikkerhedsforanstaltninger” (=rydning, for overvågning/bekæmpelse af påståede PKK-lommer, dvs. i praksis fjernelse af det lokale livsgrundlag for kurdere, jb) samtmineralefterforskning. Græsarealer og græsgange, som landsbyboere ikke kan komme ind på uden tilladelse fra gendarmeriet, blev åbnet for plyndring af olie- og kulselskaber.

Efter den tyrkiske præsident Erdoğans meddelelse om, at oliereserverne i Gabar kunne dække en tiendedel af Republikken Tyrkiets årlige olieforbrug alene, accelererede arbejdet. Turkish Petroleum Corporation (TPAO) har gjort oliefund i Gabar-bjerget siden maj 2021 inden for rammerne af boreaktiviteter, der er udført ved at ødelægge et stort skovområde i regionen.

På trods af billederne af tonsvis af træer, der er fældet under opsyn af landsbyvagter, indeholder VVM-rapporten afgørelser udstedt som copy-paste for de virksomheder, der udfører olie- og mineefterforskningsaktiviteter i regionen, generelt med bemærkningerne “der er ingen landbrugsjord” eller “ingen skovtilstedeværelse” i det område, hvor olieboringer er planlagt og i umiddelbar nærhed.

Cudi er fyldt med huller på grund af kulminer. På grund af de virksomheder, der ikke bruger filtre i deres skorstens- og spildevandssystemer, truer det sorte, kulfarvede vand, der udledes fra Nerdüş Stream til netværket, folkesundheden hvert år om sommeren, når kuludvindingsaktiviteterne accelererer.

GRØNT VEJPROJEKT

Green Road-projektet, der er gennemført Den regionale udviklingsadministration for det østlige Sortehavsprojekt (DOKAP), har til formål at forbinde højlandsvejene i Samsun, Tokat, Ordu, Giresun, Trabzon, Gümüşhane, Bayburt, Rize og Artvin. Projektets hovedudgangspunkt er at skabe en “mere komfortabel” transportrute, hvor turister kan dyrke natursport fra Samsun til Artvin. I vejnettet med en samlet længde på 4.631 kilometer er alle faser af projektet blevet udført uafhængigt af hinanden siden starten. Det er kendt, at alene de tilbud, der blev tildelt to virksomheder i januar 2023 om anlæg af betonveje mellem Hanzarya og Camiboğazı-plateauet i centrum af Gümüşhane og Taşköprü i januar 2023, resulterede i i alt 18 millioner TL betalt af de offentlige kasser til den grønne vej.

Det anslås, at hundredtusindvis af træer vil blive fældet i første etape af vejen, som vil passere gennem skovklædt terræn i en gennemsnitlig højde på 2000-2500 meter, og der vil blive bygget mange betonanlæg for at færdiggøre vejen i et område på 2600 kvadratkilometer. Økologer påpeger, at på lang sigt, med de faciliteter og boliger, der skal åbnes på ruten, vil omfanget af økologiske katastrofer og økonomiske udgifter stige 10 gange mere end det, der umiddelbart er synligt.

Kilde: 

Anonymous, 2024: AKP government’s 22 years of ecological destruction – II. ANF-News, 23. September 2024

Oversættelse: Jesper Brandt