Af Berxwedan Behdînan
Mens den første del af denne serie beskrev historien om KDP’s og Barzani-klanens samarbejde med forskellige besættelsesmagter og regionale stater og analyserede den korrupte baggrund for det dynastiske klanstyre i Sydkurdistan, undersøger denne delsamarbejdet mellem KDP’s efterretningstjeneste “Parastin” og det tyrkiske MIT.
Historien om Parastin
KDPs hemmelige efterretningstjeneste Parastin blev grundlagt i 1965. Persien og Israel var involveret i grundlæggelsen af efterretningstjenesten. På det tidspunkt regerede diktatoren og shahen Reza Pahlevi stadig Iran. Den persiske stat havde en klar forbindelse til Vesten, og Pahlevi-regimet var afhængigt af amerikansk imperialisme. Dette regime havde også forbindelser med Israel.
På grundlag af denne alliance rejste KDP-embedsmændene Şekîb Akreyî, Ezîz Akreyî og Mihemed Hirsîn, der var personligt udvalgt af Barzani, til Israel for at begynde opbygningen af KDP’sefterretningstjeneste. Şekîb Akreyî arbejdede i Parastin indtil sin død og var forbindelsesofficer mellem Israel, Persien og Barzani-klanen. Indtil Algier-aftalen, som markerede tilbagetrækningen af persiske styrker fra Irak, var Parastin i tæt kontakt med Shalom Nakdimon fra det israelske Mossad. Med tilbagetrækningen af shahens tropper fra Irak blev denne forbindelse afbrudt. Den såkaldte Ashbetal, endnu et forræderi fra KDPs side (se f.eks. https://anfenglish.com/kurdistan/derin-peshmerga-kdp-is-ready-for-even-greater-betrayals-62246, o.a.) , blev indledt, da Molla Mustafa Barzani erklærede afslutningen på modstanden og trak sig tilbage til Iran. Samme år grundlagde Jalal Talabani Kurdistans Patriotiske Union (PUK) og blev straks centrum for angreb fra Barzani-partiet.
Savak og Mossad, gudfædrene
I sin bog “Mossad i Irak og Mellemøsten” skrev Shalom Nakdimon: “For at oprette Parastin måtte den israelske og iranske efterretningstjeneste, Mossad og Savak, skabe et netværk af agenter for Barzani-familien.”
I en artikel offentliggjort den 13. oktober 1997 i Alwest, en saudiarabisk avis udgivet i Europa, udtrykte Mahmoud Osman (Der er flere kendte personer med det navn, men det kan muligvis være den ægyptiske arkitckt og forfatter, Mahmoud Osman, se https://thefunambulist.net/network/mahmoud-osman, J.B. ) klart forholdet mellem Barzani og Israel: “Mellem 1965 og 1975 organiserede Mossad fire store træningskurser for KDP-agenter. Korte træningsenheder blev også organiseret efter det. Med dette arbejde øgede Mossad sine efterretningsaktiviteter i Irak og i landene i regionen. Den første træning i baserne, der tilhører Parastin, fandt sted i Choman-distriktet ( i Iraks Erbil-provins, tæt på grænsen til Iran, J.B.). Disse træningsenheder blev derefter fordelt på baserne i regionen.”
Hovedopgave: likvidering af den kurdiske frihedsbevægelse
Lederen af Parastin var Mesud Barzani. Mellem 1967 og 1980 var Parastins hovedopgave at beskytte Barzani-dynastiet og dets mænd i de politiske skoler, centralkomiteer, kontorer og grene af klanen og dens parti mod deres fjender. Ved at gøre dette greb Parastin især ind over for enkeltpersoner og stammer, der støttede den kurdiske kamp eller som betragtede dem som konkurrenter. Beskyldningen om at “være imod Barzanierne” førte gentagne gange til, at disse personer aldrig så dagens lys igen. Hundredvis af kurdere blev myrdet af Parastin.
Parastins hovedopgave var derfor at beskytte Barzani-dynastiets interesser og de stater, som det samarbejdede med. Parastin er i kontakt med alle anti-kurdiske efterretningsorganisationer.
Forholdet mellem MIT og Parastin
Efter Rojava-revolutionen i 2012 indgik Parastin et meget tæt samarbejde med det tyrkiske MIT og blev en aktiv del af den tyrkiske “nederlagsplan”, der blev implementeret siden 24. juli 2015, og som har til formål fuldstændig at ødelægge den kurdiske frihedsbevægelse. Parastin var hovedsageligt involveret i at indsamle information til MIT.
Den var i stand til at trække på sit netværk af informanter og udtalelser fra deserterende guerillaer. Disse oplysninger kostede mange guerillaer livet. I 2022 blev der oprettet et fælles MIT-Parastin efterretningskoordinationscenter. Parastin har oprettet sit netværk af informanter for at bestemme koordinaterne for guerillabaserne. Derudover blev dusinvis af agenter/informanter indsat for at spore guerillaernes bevægelser. De oplysninger, Parastin modtager fra sit eget netværk af agenter, evalueres og analyseres sammen med MIT i dette fælles operationsrum, og guerillaområderne bliver derefter angrebet af jagerfly eller droner. Hundredvis af guerillakrigere er blevet dræbt på denne måde.
Oprettelse af særlige paramilitære enheder
En af de to MIT-kadrer, der blev arresteret af PKK i en revolutionær kontraspionageoperation i 2017, fortalte guerillaerne: “Vi organiserede ugentlige møder med Parastin for at udveksle information. Den tyrkiske konsul og MIT-repræsentanter deltog også i disse møder. Vores repræsentanter deltog også i Parastin-møder. Jeg husker, at lederen af den afdeling, der udspioneredePKK, engang modtog 40.000 dollars fra Parastin. På de ugentlige møder, der blev organiseret institutionelt mellem konsulatet og MIT, blev der udvekslet oplysninger. Enkeltpersoner kunne også mødes når som helst, de ville. Efter oprettelsen af afdelingen for særlige opgaver i Irak (MIT) blev det besluttet at oprette paramilitære strukturer. Roj Peshmerga blev også etableret inden for disse rammer. Jeg ved ikke, om der skete andre ting efter oprettelsen af afdelingen for særlige opgaver i Irak, eller hvilke andre grupper der var forbindelser med. De bevæbnede disse grupper for at bruge dem mod PKK.”
Disse udsagn beskriver forholdet mellem MIT og Parastin for ti år siden. Når man ser på det nuværende niveau af forbindelser, ville det ikke være en overdrivelse at sige, at samarbejdet er blevet løftet til det højeste niveau på det sociale, politiske, kulturelle, økonomiske, diplomatiske og militære område i løbet af de sidste ni år. KDP-lederne og deres efterretningstjeneste har således støttet den tyrkiske stats invasioner og annekteringsbestræbelser i Xakurke i 2019, Heftanîn i 2020, Avaşîn, Metîna, Zap i 2021 og igen i 2022/23/24 i Avaşîn-Zap, Metîna og Xinêre med stadigt større engagement. De opfører sig de facto som koloniembedsmænd for den tyrkiske stat.
Kilde:
Berxwedan Behdînan, 2024: The real role of Parastin and the Anti-terror Unit. ANF-News, 17. September 2024.
Oversættelse: Jesper Brandt