Mazloum Abdi: En historisk fase i Syrien med omfattende dialog om større politiske og militære udfordringer ogforpligtelser

Mazloum Abdi: En historisk fase i Syrien med omfattende dialog om større politiske og militære udfordringer ogforpligtelser

I et særligt interview med vores agentur (ANHA) vurderer den øverstkommanderende for de syriske demokratiske styrker, Mazloum Abdi, den hurtige udvikling og forandringerne i Syrien på den militære, sikkerhedsmæssige og politiske front siden Assad-regimets fald i Syrien, såvel som de fortsatte angreb iværksat af den tyrkiske besættelsesstat og dens lejesoldater.  den seneste udvikling i dialogen med Hayat Tahrir al-Sham-regeringen og dialogen mellem kurdiske politiske partier.

Han roste folkets og ungdommens rolle i at modstå angrebene og styrke deres indsats og bemærkede den fortsatte dialog med Hay’at Tahrir al-Sham-administrationen. Han understregede vigtigheden af politisk dialog for at afslutte den syriske krise og opfordrede det internationale samfund til at lægge pres på besættelsesmagten for at stoppe sine angreb som et første skridt mod opbygningen af et nyt Syrien.

Før dialogen blev indledt, mindedes den øverstkommanderende for de syriske demokratiske styrker, Mazloum Abdi, ANHA-agenturets korrespondent, Jihan Belkin, og journalisten Nazim Dashtan, som led martyrdøden, mens de dækkede den tyrkiske besættelses angreb på Tishrin-dæmningen. Han sendte sine hilsener til martyrernes familier og ønskede dem tålmodighed og trøst, og han ønskede en hurtig bedring til de syv andre journalister, der er blevet såret i de seneste par dage ved Tishrin-dæmningen på grund af den tyrkiske besættelses beskydning.

Her er den fulde tekst af dialogen:

HALVANDEN MÅNED ER GÅET SIDEN DET TIDLIGERE SYRISKE REGIMES FALD, OG I DENNE PERIODE HAR SYRIEN VÆRET VIDNE TIL BETYDELIGE MILITÆRE OG DIPLOMATISKE UDVIKLINGER. HVORDAN VURDERER DU DENNE FASE, OG HVAD ER DEN NUVÆRENDE VIRKELIGHED I SYRIEN FRA DIT PERSPEKTIV?

Faktisk er der gået mere end halvanden måned siden Baath-regimets fald og den historiske forandring i Syrien. Det syriske folk, uanset dets meget forskellige befolkningsgrupper, er generelt glade for denne ændring. Det gælder især de sameksisterende befolkningsgrupper i regionerne i Nord- og Østsyrien, herunder kurderne. Dette skyldes, at med starten på den syriske revolution i 2011 var befolkningen i denne region blandt de første til at deltage i protesterne og arrangere sit-ins mod regimet. Derfor er de i højere grad end andre dele af befolkningen tilfredse med al-Assad-regimets fald.

I dag bliver situationen gradvist klarere og mere tydelig, men situationen har endnu ikke taget en klar retning for alle i Syrien. Syrien er gået ind i en ny fase, og der vil ikke være nogen vej tilbage. Landet vil ikke vende tilbage til tidligere faser. Alle involverede, lige fra det syriske folk, over de regionale, omgivende lande og op til de internationale magter og organisationer, ønsker ikke længere at se landet opleve en borgerkrig eller nogen uroligheder og spændinger igen. Alle parter stræber efter at drage fordel af denne nuværende forandring og gribe muligheden for at opbygge et nyt Syrien.

I begyndelsen var de internationale organisationer bekymrede over fasen og forandringen, og hvem der var nået til Damaskus, men disse parters situation og holdninger er blevet klarere og mere tydelige. Nu ønsker disse interesser at fortsætte med den nye regering i Damaskus, men samtidig ønsker de at presse denne regering til at ændre nogle af dens aspekter.

Vi, i de syriske demokratiske styrker og også repræsentanterne for befolkningsgrupperne i Nord- og Østsyrien, ønsker, at den nuværende forandring skal være et fundament for en ny fase i Syrien.

Den nye fase i Syrien står over for betydelige udfordringer, der skaber bekymring blandt den generelle syriske befolkning. Den vigtigste af disse er det eksisterende og tydelige sikkerhedsvakuum. Vi hører om krænkelser fra parter, der søger at destabilisere sikkerheden i de syriske regioner. Den økonomiske situation forværres fortsat. Syrien er stadig under sanktioner. De økonomiske sanktioner mod landet er endnu ikke ophævet, og de internationale magter og organisationer er ikke nået til fuldstændig enighed om at ophæve disse sanktioner, fordi landet endnu ikke har nået den nye administrative form, som syrerne har krævet, og de ansvarlige parter endnu ikke har nået en stabil position. Derudover er der udfordringer og bekymringer, såsom hvordan den nye administration politisk vil gribe landets fremtid an, og først og fremmest er der fortsættelsen af eksterne angreb på det syriske territorium.

Alle disse spørgsmål betragtes som udfordringer, som det syriske folk står over for, og som hindrer landets tilbagevenden. Men generelt kan vi sige, at vi befinder os i en historisk og ny fase, og det er nødvendigt, at alle, uanset om det er det syriske samfund eller internationale og regionale magter, samarbejder og arbejder sammen om at opbygge et Syrien baseret på accept af andre.

I løbet af de cirka 14 år, den syriske revolution har varet, er tre administrationer dukket op på jorden. En af dem kollapsede. Detvar det tidligere Baath-regime, der nu er blevet erstattet af Hay’at Tahrir al-Sham. Der er også to eksisterende administrationer kendt som Eufrat-regionen og Vest-Eufrat-regionen. Vest-Eufrat-regionen styres af den midlertidige regering, som ikke er begunstiget i sin form og sit system, og den har en foreløbig karakter, præget af tidligere erfaringer og den virkelighed, den var baseret på. Vores nuværende administration (den autonome administration) har skabt resultater i vores regioner, hvad enten det er på institutionelt, politisk eller militært niveau. Vi har en administration, der arbejder for at styrke demokratiets principper, og vi ønsker bestemt at spille en effektiv og betydningsfuld rolle i det nye Syrien.

I LYSET AF OPFORDRINGER TIL DIALOG SOM EN VEJ TIL AT OPNÅ VARIG FRED I SYRIEN OG TILGANGEN TIL OPBYGNINGEN AF SYRIEN ER REGIONEN NORD- OG ØSTSYRIEN UDSAT FOR INTENSE ANGREB FRA DEN TYRKISKE BESÆTTELSESSTAT OG DENS LEJESOLDATER, ISÆR VED TISHRIN- OG QARAQUZAK-DÆMNINGERNE. HVAD ER FORMÅLET MED DISSE ANGREB, OG HVAD ER DE MEST BETYDNINGSFULDE FELTUDVIKLINGER I FORBINDELSE MED DEM?

Dette er en betydelig og åbenlys modsigelse, da størstedelen af Syrien er vidne til en fase med krigsophør. Der kan være nogle mindre træfninger, men der er relativ stabilitet, og der er ingen igangværende krig eller anslag. Der er kun angreb på områder i Nord- og Østsyrien. Som De nævnte, er der angreb på vores områder som Qaraquzaq og Tishrin-dæmningen. Også vores andre områder udsættes stadig for daglige bombardementer fra tyrkiske krigsfly og artilleri. Dette er en stor modsigelse fra Tyrkiets side og stemmer ikke overens med situationen i Syrien, som den i øjeblikket diskuteres, hvilket tyder på, at Syrien er gået ind i en fase med kriseløsning.

På et sådant tidspunkt fortsætter de grupper, der er knyttet til Tyrkiet, kaldet eller omtalt som “den nationale hær”, støttet af tyrkisk luftvåben og artilleri, med at angribe vores områder.

Med Assad-regimets fald og for at stoppe disse angreb og krigen, så vores folk, ligesom resten af det syriske folk, kan nyde en tilstand af stabilitet og krigsophør, har vi foreslået mange initiativer og stillet mange forslag. Du ved jo hvad vi foreslog for at standse angrebet på Kobani, noget som vi stadig foreslår. For at standse angrebene på Tishrin-dæmningen og Qaraquzaq-broen, fremsætter vi også forslag, der arbejdes på gennem mellemmænd, først og fremmest USA. Der er også andre partier, der arbejder på det, og her vi har også gjort en indsats. Vi tilnærmer os på enhver positiv måde ethvert forslag, der kommer til os, for at få stoppetdisse angreb.

Jeg vil gerne understrege, at disse angreb modsiger og hindrer både nationale og internationale bestræbelser på at løse den syriske krise. Derfor skal administrationen i Syrien og de parter, der søger at finde en løsning på den syriske krise, frem for alt arbejde for at standse angrebene på regionen i Nord- og Østsyrien. Uden dette kan vi som folk i Nord- og Østsyrien ikke arbejde effektivt i den kommende politiske fase for Syrien. Vores støtte og indsats for Syrien er således betinget af, at angrebene på vores regioner standses.

HVAD ER DEN SENESTE UDVIKLING PÅ FRONTERNE VED QARAQUZAQ- OG TISHRIN-DÆMNINGEN, OG HVORFOR ER DER EN SÅDAN INSISTEREN FRA TYRKIET OG DETS LEJESOLDATER PÅ AT ANGRIBE OG ESKALERE SPECIFIKT PÅ DISSE TO FRONTER PÅ TRODS AF ALLE FORSLAGENE?

Tishrin-dæmningen og Qaraquzak-området er geografisk placeret mellem Manbij og Kobani. For at forhindre fortsættelse af angreb og krig og for helt at stoppe krigen indgik vi en aftale med den anden part om at trække vores styrker tilbage fra Manbij. Men det, vi har været vidne til, er forsøg på at krydse de aftalte grænser, bevæge sig øst for Eufrat og fortsætte angrebene.

De grænser, hvor det blev aftalt, at angrebene skulle stoppe, er de naturlige geografiske grænser. Vi forlod Manbij baseret på en aftale, der sikrede, at krigen ville stoppe ved den vestlige bred af Eufrat-floden, og vi var åbne for, at den tyrkiske hær kunne nå frem til stedet for Suleiman Shahs grav,[ der ligger ved den østlige bred, jb]. På den anden side udvidede aftalen sig til Manbijslanddistrikter, men men på den måde, at f.eks. området ved Tishrin-dæmningen ikke var blandt de områder, hvor den “nationale hær” måtte befinde sig.

Men vi har været vidne til, at de forsøgte at nå den østlige bred af Eufrat og kontrollere regionen ved at krydse enten fra Qaraquzaq-broen eller Tishrin-dæmningen for at belejre Kobani. Men modstanden fra lokalbefolkningen forpurrede det og skubbede dem tilbage til den vestlige bred af Eufrat, efter at nogle af deres grupper krydsede til det østlige Eufrat fra Qaraquzaq-broen. De forsøger stadig at nå den østlige Eufrat fra denne front. Hvis målet er at bringe Suleiman Shahs grav tilbage til dens placering, er vi åbne for det. Men hvis det er en optakt til en ny krig i regionen, vil vi bestemt ikke tillade det, og vi fortsætter med at konfrontere disse forsøg.

Hvad angår Tishrin-dæmningsområdet, forsøgte de at rykke frem og erobre Tishrin-dæmningen og krydse øst for Eufrat og til Serrin-området for at fuldføre belejringen af Kobani. Kampene og deres angreb er stadig i gang, og da deres plan blev afsløret for os, afviste vi disse angreb. Vores forsvar i Tishrin-dæmningsområdet er en del af at beskytte Kobani mod den plan.

Vores beslutning er sammenfattet i ikke at tillade gennemførelsen af denne plan og den påtvungne indtrængen i vores områder. Vi ved, at indtil der er indgået en generel og omfattende våbenhvile med Tyrkiet og de væbnede grupper, der er knyttet til Tyrkiet, vil planen om at besætte andre områder i regionen fortsætte. Derfor vil vores modstand og konfrontation også fortsætte. Vores styrkers beslutning er klar, og vi bekræfter den endnu en gang: Vi vil ikke tillade, at dæmningen krydses og når frem til den østlige del af Eufrat, uanset prisen.

ER DER NOGEN OVERRASKELSER MED HENSYN TIL DEN MILITÆRE UDVIKLING, DER VIL BLIVE AFSLØRET I DE KOMMENDE FASER AF KONFRONTATIONEN MED DEN TYRKISKE BESÆTTELSE OG DENS LEJESOLDATER? LIGESOM VI FOR NYLIG HAR SET FREMKOMSTEN AF LUFTENHEDER INDEN FOR JERES STYRKER?

Jeg nævnte på tidligere møder, at de syriske demokratiske styrker ikke er, hvad de plejede at være. I omkring fire år har vores styrker nu arbejdet på at udvikle deres militære kapaciteter og ty til forskellige militære taktikker, alt sammen inden for rammerne af forsvaret, fordi vi er en styrke, der er dannet til selvforsvar, ikke til angreb. Blandt disse er beskyttelsesmetoder, tunnelkrigsførelse og skyttegrave samt foranstaltninger til beskyttelse mod luftbombardementer. Der er mange vigtige foranstaltninger, der er blevet gennemført i alle vores regioner. I forbindelse med disse foranstaltninger bør alle vide, at ethvert angreb på vores regioner ikke vil blive en dans på roser. På nuværende tidspunkt har vi bevist dette gennem metoderne til at beskytte vores styrker mod tyrkiske luftbombardementer.

Og også på den tekniske front har vi foranstaltninger, der har vist sig at være vellykkede med hensyn til at forhindre og imødegåangreb mod vores regioner, hvad enten det er landangreb, som vi er vidne til i dag i Tishrin-dæmningsområdet, eller luftangreb, herunder det, vi har demonstreret ved at nedskyde flere tyrkiske droner. Vi har mange andre nye metoder, der arbejdes intensivt på for at forhindre luft- og landangreb på vores regioner. Det, der er blevet afsløret indtil videre, er blot en del af disse foranstaltninger til beskyttelse af vores områder, og det er lokale produkter med lokale navne, som vil blive kendt senere.

EFTER MEDDELELSEN OM GENEREL MOBILISERING OG REKRUTTERING AF DE SYRISKE DEMOKRATISKE STYRKER OG DEN AUTONOME ADMINISTRATION, REAGEREDE BEBOERNE BREDT. HVAD ER DIT BUDSKAB TIL DEM I DENNE KRITISKE FASE?

Vi er som nævnt gået ind i en historisk fase, og den generelle mobilisering var nødvendig for at tilpasse os denne fase, da regionen er i færd med at konsolidere og sikre de opnåede gevinster. Alle folkeslag i sådanne faser tyr til dette, og det er vigtigt. Der er et aspekt af denne generelle mobilisering, der vedrører hele befolkningen i Nord- og Østsyrien, og vi er vidne til denne generelle mobilisering i dag blandt hele befolkningen. Alle mobiliseres for at beskytte deres områder på forskellige måder og metoder. Vi ser beskyttelsen af kvarterer, landsbyer og byer blive udført frivilligt, hvilket sikrer sikkerhed og stabilitet sammen med deres sikkerheds- og militærstyrker. Det er en indsats, vi sætter stor pris på, og det er, hvad vi er kommet til at forvente af befolkningerne i regionen i sådanne typer angreb og faser, som vi har været vidne til gennem hele vores revolution gennem den syriske krise.

Det andet aspekt er relateret til de unge i samfundet og deres engagement i de militære styrker for at konfrontere angreb udefra og styrke de syriske demokratiske styrker. Ja, vores SDF har betydelig styrke, men den skal styrkes for at blive endnu stærkere, fordi vi er på vej mod en fremtid, der rækker ud over blot at opnå gevinster. Denne fase kræver større engagement i disse styrker, hvad enten det er midlertidigt eller på lang sigt, med hensyn til frivilligt arbejde og engagement.

Det er ungdommens ansvar på nuværende tidspunkt at styrke de syriske demokratiske styrker, fordi en styrkelse af disse styrker vil styrke de syriske demokratiske styrkers position i de kommende faser, hvad enten det er i forhandlinger med Hay’at Tahrir al-Sham-administrationen i Damaskus eller i afvisning af eksterne angreb på regionen. Derfor skal alle opfylde deres nationale pligt.

SIDEN SLUTNINGEN AF NOVEMBER HAR DE SYRISKE DEMOKRATISKE STYRKER OG BEFOLKNINGEN I REGIONEN MODSTÅET ANGREBENE FRA DEN TYRKISKE BESÆTTELSESMAGT, BEGYNDENDE FRA AFRIN OG AL-SHAHBA TIL KOBANI OG TISHRIN-DÆMNINGEN. HVORDAN VURDERER DU DEN MODSTAND, SOM KRIGERNE OG FOLKET UDVISER, OG HVAD ER DENS INDVIRKNING PÅ DEN SYRISKE OG INTERNATIONALE OFFENTLIGE MENING?

Beslutningen om at gøre modstand og konfrontere er ikke kun vores krigeres eller en specifik militær ledelses beslutning, men snarere en folkelig beslutning, som vores befolkning i Nord- og Østsyrien tror på, fordi de er sikre på og opmærksomme på de tyrkiske planer og dem, der er forbundet med dem. Dette er tydeligt i det, vi ser med vores engagerede medborgere, der er på vej til Tishrin-dæmningen for at protestere mod angrebene.

Ved denne lejlighed sætter vi stor pris på og vurderer vores folks moralske støtte og protester mod disse angreb, og vi betragter det som en historisk modstand. Det er et udtryk for deres dybe forbindelse til deres styrker og deres opnåede landvindinger, og vi roser deres fortsatte modstand. Vores folk ønsker intet andet end at angrebene på deres regioner, faciliteter og styrker ophører med. Det ønsker at leve i sikkerhed og stabilitet i det kommende Syrien efter al-Assads fald.

HVAD ER DIN VURDERING AF DEN INTERNATIONALE HOLDNING TIL DE SENESTE TYRKISKE ANGREB? OG HVAD ER DIT BUDSKAB TIL FN OG DET INTERNATIONALE SAMFUND VEDRØRENDE DE TYRKISKE ANGREB OG SITUATIONEN I NORD- OG ØSTSYRIEN?

Fra begyndelsen har der været forsøg og bestræbelser på at stoppe disse angreb, især fra den globale koalition og Amerikas side. Den folkelige modstand fra befolkningen i regionen, med dens forskellige befolkningsgrupper, har her den største indflydelse, der skubber til disse grupperingers positioner, og disse bestræbelser er stadig i gang. Et eksempel på dette er, hvad vi var vidne til med Kobani – og som vi også er vidne til i dag, hvor regionen forbliver i en slags stabilitet, hvilket påvirker regionerne i resten af området, som altså er resultatet af disse grupperingers fortsatte støtte til vores styrker og befolkningerne i regionen. Den folkelige modstand og modstanden fra SDF-krigerne i Qaraquzak-området, såvel som den igangværende modstand i Tishrin-dæmningen, har bidroget til at presse alle parter til at øge støtten til vores styrker og øge de internationale parters bestræbelser på at mægle for en permanent våbenhvile. Så ligesom der var et skridt for Kobani,  erder nu bestræbelser på at standse ilden ved Tishrin-dæmningsområdet. Bestræbelserne har begrænset udvidelsen af disse angreb, men har endnu ikke givet resultater i form af at stoppe angrebene på Tishrin-dæmningen og Qaraquzak-området.

Derfor mener vi, at vi skal fortsætte vores historiske modstand, og de angribende parter skal være sikre på, at de ikke vil være i stand til at komme ind i på dæmningen og krydse den med magt og med så stor lethed. Vores beslutning er klar, som er ikke at tillade besættelsen og konfrontere den, og vores styrker har altid bevist, at de er i stand til at gennemføre de løfter og beslutninger, de giver sig selv.

Vores militære modstand på den ene side og vores diplomatiske indsats på den anden side vil fortsætte, og vi tror, at vi på denne måde vil sikre, at etapen ender med sejr.

Modstanden fra vores krigere og modstanden fra vores folk i Tishrin-dæmningsområdet vil lede os til en ny fase, der begynder med en omfattende våbenhvile og går ind i efterkrigs-, dialog- og opbygningsfasen. Derfor skal alle parter, først og fremmest de internationale magter og organisationerog den globale koalition, være opmærksomme på vores folks krav og stå sammen med dem og presse alle parter, primært Tyrkiet, til at stoppe disse angreb. Jeg er overbevist om, at en standsning af disse angreb vil blive begyndelsen på en politisk dialog i Syrien.

DER ER GENTAGNE PÅSTANDE OM SPÆNDINGER OG SAMMENSTØD MELLEM DE SYRISKE DEMOKRATISKE STYRKER OG HAY’AT TAHRIR AL-SHAM. HVILKE PARTER PRESSER PÅ FOR DETTE, HVEM DRAGER FORDEL AF AT GIVE NÆRING TIL EN KONFLIKT MELLEM DE TO PARTER, OG HVILKEN INDVIRKNING HAR DETTE PÅ DET SYRISKE FOLK OG DETS FREMTID?

Indtil videre har der ikke været nogen sammenstød mellem os. Da “Deterrence of Aggression”-operationen begyndte, kontaktede de mig og forklarede, at deres mål var det syriske regime, og at de ikke gik efter områder kontrolleret af de syriske demokratiske styrker, og at de ikke forsøgte at forårsage sammenstød eller sammenstød mellem os og dem. Den dag i dag er der med hjælp fra mæglere en militær koordinering mellem os i Raqqa, Deir-ez-Zor og endda i byen Aleppo. Mange parter spreder disse påstande med det formål at destabilisere sikkerheden og stabiliteten i regionen og presse de to parter til at støde sammen for at udnytte det til andre dagsordener, men vi i de syriske demokratiske styrker og den anden part, Hay’at Tahrir al-Sham, er klar over disse planer, og hvem der står bag dem,  Så vi vil blot sige, at deres planer vil mislykkes.

MENER DU AT SIGE, AT DER ER EN TREDJEPART, DER FORSØGER AT TRÆKKE DIG IND I EN KAMP MED HAY’AT TAHRIR AL-SHAM, OG HVIS DET SKER, HVAD ER SÅ KONSEKVENSERNE HERAF, OG HVEM AF DISSE PARTER VIL DRAGE FORDEL AF DET?

Selvfølgelig er der en tredjepart, der er lokale partier, og nogle lande forsøger hårdt og med alle midler at skabe kamp mellem os, og der er også syriske figurer ud over nogle grupper, der spreder splid, og det sker åbent og ikke i hemmelighed. Nogle gange ser vi dem gå ud på Umayyad-pladsen i Damaskus og tale om sammenstød og kampe, og det kræver de. Men generelt er alle parter, herunder de syriske demokratiske styrker, Hay’at Tahrir al-Sham og de internationale magter og organisationer af den opfattelse, at der skal gennemføres en dialog og et nationalt projekt, og at kampene ikke bør vende tilbage.

Med kampenes tilbagevenden vil alle parter helt sikkert blive skadet af det, og før alle andre er det de syriske styrker, der vil lide den største skade. Og interesserne hos de internationale magter, der er til stede i regionen, vil blive skadet. Jeg tror, at alle er klar over denne sag, og det er derfor, ingen søger at løse den syriske krise gennem væbnet konflikt.  At genoptage den interne syriske konflikt igen vil ikke være i nogen parts interesse.

DER TALES LØBENDE OM FORHANDLINGER MELLEM DIG OG LEDELSEN AF HAY’AT TAHRIR AL-SHAM. HVAD ER KARAKTEREN AF FORHOLDET MELLEM DE TO PARTER I ØJEBLIKKET? HVAD ER DE MEST FREMTRÆDENDE PUNKTER, SOM I DISKUTERER I DISSE DISKUSSIONER, HVAD ER I BLEVET ENIGE OM, OG HVAD ER UENIGHEDERNE MELLEM DE TO PARTER?

Jeg tror, at vores befolkning og alle dele af Nord- og Østsyrien søger at kende karakteren af forholdet mellem os, hvor langt vi er nået og hvad vi diskuterer. I øjeblikket er diskussionerne i gang. Først tog vi til Damaskus for at kende deres meninger og synspunkter, og de forsøgte også at kende vores synspunkt.

Vi holdt et langt møde med ledelsen af Hay’at Tahrir al-Sham, hr. Ahmed al-Sharaa, og der opstod fælles punkter mellem os, som vi er enige om. Det vedrører fremtiden og karakteren af de syriske demokratiske styrker inden for den syriske hær i fremtiden, sikringen af enheden af de syriske landområder, afvisningen af splittelse og nødvendigheden af at aktivere en dialog og en politisk løsning.

Vi tænker på Syrien som helhed, vi ønsker et forenet Syrien, og vi har ingen intentioner om separatisme. Mange påstår, at vi arbejder på at opbygge to hære i Syrien og etablere en stat i staten. Vi har ingen intentioner om at fremme noget i den retning. Vores mål og politiske planer er klare. I de grundlæggende linjer er der ingen uenighed mellem de to parter.

Men der er løbende drøftelser og forhandlinger om mekanismen, hvordan det skal gennemføres og hvad indholdet af disse punkter skal være, samt om tidsplanen for gennemførelsen af disse ting. Vi er enige om, at Syrien skal have én hær, og at SDF skal være en del af den, men på hvilken måde vil SDF blive integreret med det syriske forsvarsministerium? SDF har været til stede i ti år og består af alle befolkningsgrupper i Nord- og Østsyrien, og det har mange militære institutioner tilknyttet, og der er også forberedelser i gang for at opbygge en ny styrke, ikke en tidligere forenet styrke, og vi må slutte os til den.

At have en ny hær kræver meget tid og arbejde. Der er uenighed mellem os og dem om tidspunktet for den periode, hvor denne hær skal dannes, og også om, hvordan man aktiverer de lukkede grænseovergange inden for den autonome administrations områder, og derfor vil møderne fortsætte.

I øjeblikket er der sammenstød og kampe ved Tishrin-dæmningen, og dæmningen er en national institution og vedrører Syrien generelt. Derfor skal dette problem løses sammen med Damaskus-regeringen. Som jeg tidligere sagde, er vi er enige om degrundlæggende linjer. Der er ingen uenighed mellem os, og vigtigst af alt er der en hensigt om dialog mellem de to parter, og derfor skal tingene gå langsomt og med fuldstændig tålmodighed. Der er nogle grupperinger, der forsøger at forhaste sagen igennem, men det er klart for os, at enhver handling, der udføres i en fart, kan have negative resultater. Vi siger, at tingene skal løses trin for trin uden at tænke på tid, for at have et solidt fundament og ikke være en årsag til, at problemer opstår igen.

Vi arbejder også i øjeblikket på, hvordan vi kan inddrage voresregion i den politiske proces, og det skal også være klart i denne sammenhæng, hvordan vi vil deltage i den nationale dialog, der vil blive afholdt, eller den overgangsregering, som de siger, vil blive dannet inden for to eller tre måneder. Hvad vil vores plads være i denne regering. Disse punkter skal afklares. Og på hvilke principper vil det fremtidige Syrien blive bygget, om det vil blivedemokratisk eller ej, og hvilken statsform, der skal være. Detvedrører jo alle syrere.

I sidste ende kan jeg sige, at vi er enige om, at situationen i Syrien skal løses gennem dialog og blokering af vejen for parter, der forsøger at sprede splid. Der er opmuntring fra de involverede partere og de internationale magter og organisationer til at arbejde inden for rammerne af en dialog, og at vi er til stede i Damaskus, og at de også som Damaskus-regering har repræsentanter i vores regioner.

For et par dage siden blev der afholdt et møde. Vi delte vores synspunkter med dem, og de fremsatte også nogle krav, og til gengæld sendte vi dem vores krav. Jeg tror, at de vil blive besvaret, og når nogle punkter er afklaret, kan vi holde møder på generalkommandoniveau mellem os og dem.  for at arbejde på at taget nogle nogle praktiske skridt. Men de skridt, der skal gennemføres, skal drøftes og afklares mellem os.

Jeg er sikker på, at vi fra nu af kan arbejde på nogle punkter, herunder spørgsmålet om bekæmpelse af terrorisme og Islamisk Stat, og der er al-Hol-lejren, hvor tusindvis af mennesker fra Syrien er til stede, og derfor skal en delegation eller en komité fra Damaskus tage til vores områder for at koordinere mellem os og al-Hol-lejrens administration og afklare, hvordan de kan sendes tilbage til deres områder.  og undersøge åbningen af grænseovergangene, herunder Qamishlo og Tal Kocher, da grænseovergangene er knyttet til regeringen i Damaskus.

KAN DU FORTÆLLE OS OM DE KRAV, I HAR MODTAGET FRA HTS-ADMINISTRATIONEN, HVIS DET SELVFØLGELIG ER MULIGT AT OPLYSE OM DEM?

Vi har tidligere forklaret nogle af dem i forbindelse med vores dialog, og da disse krav er under diskussion og dialog, vil jeg ikke gå i detaljer med disse krav. Nu vil jeg gerne bede mig undskyldt, da jeg mener, at de oplysninger, vi har givet om vores forhold, er tilstrækkelige lige nu.

DER ER BLEVET UDSENDT MODSTRIDENDE UDTALELSER FRA HTS-ADMINISTRATIONENS EMBEDSMÆND OM DE SYRISKE DEMOKRATISKE STYRKER, HVORAF NOGLE TALER OM EN IGANGVÆRENDE DIALOG, OG ANDRE OPFORDRER TIL OPLØSNING AF STYRKERNE OG OVERGIVELSE AF VÅBEN. HVORDAN VURDERER DU DISSE UDSAGN, OG HVAD KAN DU KONKLUDERE AF DET?

Der er mange grunde til denne modsigelse i udtalelserne. Der lægges pres på dem, og der er krav fra internationale magter og regionale lande, og der er udfordringer på stedet. For os er de vigtigste udtalelserne fra HTS-ledelsen, hr. Ahmed al-Sharaa. Vi har direkte kommunikationskanaler med HTS-ledelsen og Damaskus-administrationen, og der er parter, der bevæger sig mellem os, og de er til stede i Damaskus og kommer til os. Vores relationer foregår på ledelsesniveau. I den forbindelse tror jeg ikke, at der er nogen uenighed mellem os om dialogen og dens videreførelse.

MED HENSYN TIL ENHEDEN I DE KURDISKE RÆKKER I REGIONEN, ISÆR EFTER DIT NYLIGE BESØG I ERBIL OG MØDET MED LEDELSEN AF KURDISTANS DEMOKRATISKE PARTI, HAR I MØDTES MED ANDRE KURDISKE PARTIER? HVAD ER DISSE PARTERS HOLDNING? HVAD ER DEN SENESTE UDVIKLING I SAGEN OM DE KURDISKE PARTIERS ENHED I SYRIEN?

Det besøg, vi aflagde i Hewler/Erbil, var privat, ingen andre møder fandt sted uden for rammerne af dette besøg. Men der fandt en telefonsamtale sted mellem os og præsidenten for Kurdistan-regionen, Nechirvan Barzani. Som du ved, har vi forbindelse med præsidenten for Kurdistans Patriotiske Union, Pavel Talabani, og er i konstant kontakt med ham. Generelt er dette en ny fase for alle og også for kurderne, og derfor skal der tages initiativer, da det mere end nogensinde er meget vigtigt at opnå kurdisk enhed på dette stadium.

Vi i de syriske demokratiske styrker er ikke kun optaget af det kurdiske folk, men af alle befolkningsgrupperne i det nordlige og østlige Syrien. Der er nogle parter, der systematisk forsøger at begrænse spørgsmålet om Nord- og Østsyrien til kun at omfatte kurderne, det er ikke sandt. Alle dele af regionen har kæmpet i ti år i én skyttegrav, og blodet fra alle dele er blevet udgydt i de samme skyttegrave. De Syriske Demokratiske Styrker består af sønner og døtre af alle dele af Nord- og Østsyrien.

Vi vil fortsætte vores kamp for at sikre rettighederne for befolkningsgrupperne i Nord- og Østsyrien i det fremtidige Syrien, og vores bestræbelser i denne henseende vil fortsætte, men det betyder ikke, at vi sætter det kurdiske spørgsmål på sidelinjen, tværtimod, jo mere kurderne viser styrke på dette stadium og forener deres rækker og stemmer.  Vi vil nå vores mål og beskytte vores landvindinger, der er et presserende behov og et større behov end før for at opnå kurdisk enhed.

Kurdistans holdning er positiv, og de ønsker at yde bistand til Rojava og Nord- og Østsyrien i vores dialog og forhandlinger med Damaskus. Det er efter min mening en positiv og vigtig holdning på nuværende tidspunkt, og alle kurdiske styrker skal støtte Rojava, så Rojava kan garantere sine rettigheder. Kurdistan-regionens støtte og bistand til Rojava på nuværende tidspunkt er meget vigtig, og det, der er sket i denne henseende indtil videre, er godt.

Det er nødvendigt, at de kurdiske politiske partier i Rojava mødes i de kommende dage. For vores vedkommende drøftede vi dette spørgsmål under vores besøg i Erbil, hvor det var et af hovedemnerne, Det nyder også støtte fra ledelsen i Hewler/Erbil.

Som en del af det, vi har lært af vores besøg, vil vi mødes med de kurdiske styrker i Rojava i de kommende dage, Vi vil forsøge at forene deres holdning og politiske program vedrørende kurderne i Rojava, og vi vil danne et forenet organ på kurdernes vegne for at tage til Damaskus for at føre forhandlinger. Dette vil støtte den autonome administrations og de syriske demokratiske styrkers holdning til spørgsmålet om Nord- og Østsyrien.

Kommunikationskanalerne mellem os er kontinuerlige og er ikke blevet afbrudt. Der er en positiv atmosfære. Alle er klar til det. Vi venter på, at der bliver fastlagt et mødeprogram, hvor vi mødes med alle parter og samles ved et bord for at diskutere spørgsmålene.

Tidligere i 2020 var der møder mellem dem, og de havde fælles politiske visioner. Alt efter situationen skulle de mødes igen for at foretage nogle justeringer. De bør forene deres krav og beslutte, hvad de vil.

Hovedformålet med dialogerne er at danne et samlet organ kaldet Rojava, der kan tage til Damaskus og kræve deres rettigheder. Først bør de blive enige om et fælles program og tage til Damaskus for at fremlægge deres krav overfor Damaskus-regeringen.

På den ene side mener jeg, at dette er presserende og nødvendigt, og på den anden side er betingelserne gunstige for, at de kurdiske styrker kan blive enige. Vi vil hjælpe dem i denne sag hele vejen igennem.

Ja, så hurtigt som muligt, i løbet af de næste par dage, tror jeg. Vikan sådan set begynde at afholde disse møder i morgen.

Kilde:

Ahmed Mohammed, 2025: Mazloum Abdi: historical phase in Syria…extensive dialogue on major political ; military challenges, obligations.

Dansk oversættelse: Jesper Brandt

Nordsyrien NYHEDER