Den tyrkiske stat har oprettet militærlejre i Syrien for at træne Islamisk Stat-tilknyttede, hvoraf de fleste kommer fra Tal Afar/Mosul. Disse ISIS-medlemmer, hvis leder hedder ‘Ashraf Antaqi’, bliver trænet til at angribe kurdere.
Ifølge oplysninger fra en privat kilde forsøger den tyrkiske stat at opretholde Islamisk Stat -grupper, der er besejret i Shengal, Maxmur og i hele Irak.
Snesevis af lejre er blevet etableret nær Azaz og Idlib, hvor de tidligere Islamisk Stat -medlemmer trænes sammen med irakiske og syriske flygtninge. Fra disse lejre sendes lejesoldater til forskellige dele af Syrien og Irak. De fleste af de omkring 1.200 Islamisk Stat -krigere, der trænes, kommer fra Tal Afar og Mosul.
Kilden siger, at de pågældende lejre er blevet etableret i MermeHajer-regionen nær Jarablus, hvor Eufrat løber fra Tyrkiet ind i Syrien og nær grænserne til Idlib-provinsen. De har været i drift i et par måneder. Derfor kommer størstedelen af de mennesker, der er trænet i disse lejre kaldet ‘Qerekopri’, fra Irak (Mosul, Salahaddin, Shirqat).
Hovedmanden, Ashraf Antaqi, er også ansvarlig for træningen under tilsyn af den tyrkiske stat.
Kilden tilføjer, at disse lejesoldater bliver trænet af tyrkiske kommandosoldater og derefter sendt til forskellige regioner under tyrkiske styrker.
Målene for disse lejesoldater er Manbij, Afrin, Kobanê og andre besatte områder i det nordøstlige Syrien.
De lejre, hvor lejesoldaterne trænes, er følgende: Babi al-Salam-lejren (nær Aleppo), Berxwedan-lejren (i Mara-distriktet nær Azaz), Ehmelad (Soran, Azaz-regionen), Abu al-Hetahiya (Azaz), Asîqa-lejren, al-Fuqara, Atma (Harim, Idlib), al-Wadîhî Harim, Dana-distriktet i Idlib, As-Salam (Idlib), Al-Qarama (Idlib), Nûr Ash-Sham (Idlib), Qah Qah al-Ferdos (Idlib), Al-Ayadi Al-Bayda, Zahret al-Xelîç Xan Al-Shêxûn, Atman (Idlib), Al-Iman Atma(Idlib), Al-Fan Al-Shîmalî, Nehnû Maen, Ferjah, Nehnû Umma, Al-Quneyterat.
Kilde:
Anonymous (in Aleppo), 2025: Turkey trains Iraqi ISIS elements in Syria. ANF News, 5. February, 2025.
Oversættelse: Jesper Brandt