Mens sammenstødene mellem YPG-krigere og IS fortsætter siden den 15.september i Kobanê-kantonen, prøver kurderne i hele verden at gøre opmærksom på den meget vanskelige situation i området.
PYD´s medformand Asya Abdulla siger, at modstanden i Kobanê er historisk og heroisk. Hun bemærker, at modstanden i Kobanê giver energi til det kurdiske folk og ikke mindst geurillastyrkerne fra YPG og YPJ. Abdulla siger: “Vores folk skal tage del i denne kamp og modstand. Modstanden har spredt sig til alle områder i kantonen. Det er en national pligt og ære for alle kurdere at forsvare sit folk i sådanne situationer.”
Abdulla opfordrer de kurdiske organisationer, partier og folk til at engagere og organisere sig i den igangværende proces. Endvidere siger Abdulla, at der ønskes at udføre en massakre i området på kurderne og de andre mindretal i Kobanê, men at så længe kurderne befinder sig i området vil de sørge for, at det aldrig sker. “De ønsker at foretage en massiv massakre, men vi kæmper imod.”
Denne kamp er for alle folkeslag
Asya Abdulla påpeger den afgørende rolle, som YPG og YPJ har og understreger følgende: “YPG og YPJ får sin magt og styrke fra folket og med deres hjælp vil de bekæmpe deres fjender. Kampene i Kobanê og Rojava er alle folks kamp og derfor bør alle deltage for at modstå fjenden. De demokratiske selvstyre med fokus på demokrati, religiøs og kulturel mangfoldighed i Kobanê og ikke mindst i hele Rojava er en torn i øjet på nogle af vores fjender, men vores kamp for demokrati og retfærdighed vil stadig fortsætte til, vi har nået vores mål.”