Af Serdal Benli

Lige nu forsvarer PKK millioner af kurdere, arabere, kristne og andre mindretal i Irak og Syrien (YPG) mod overgreb fra et af verdens mest grusomme religiøse fanatikere, IS. PKK’s indsats har vist sig at være effektiv, fordi de er kamperfarne og samtidig har aktiv opbakning fra den kurdiske lokalbefolkning. Se blot de sidste ugers kampe i Kobanê. Selvsamme PKK står dog fortsat – hårdt presset af Tyrkiet – på USA og EU’s terrorlister. Det synes absurd, når det danske Folketinget har besluttet at sende tonsvis af våben til de kurdiske styrker, der kæmper mod IS i Nordirak. Velvidende at de kurdiske styrker netop udgøres af Peshmerga-hæren og PKK-guerillaer.

IS er den største trussel mod det globale demokratiske værdifællesskab og skal bekæmpes med alle midler. EU og den danske regering svækker kampen mod IS ved at terrorstemple PKK. Netop terrorstemplet har ført til lukningen af ROJ TV, der havde sendetilladelse fra Danmark, og derved forhindres danskere i at sende penge til dem, der lige nu beskytter millioner af civile mod etnisk udrensning og massakre.

Der er ingen tvivl om, at PKK tidligere har begået fejl og brugt metoder, som jeg tager afstand fra. Set fra et nutidsperspektiv er det en kendsgerning, at PKK har været i fredsforhandlinger med den tyrkiske regering igennem flere år, og PKK har proklameret ensidig våbenhvile, mens disse forhandlinger finder sted.

EU og Danmark har i øvrigt taget part i konflikten mellem Tyrkiet og PKK, der holdes ved lige ved, at de ser den kurdiske konflikt gennem en terroroptik. Tyrkiet har med Vestens velsignelse nægtet at forhandle med PKK. Problemet er blot, at terroroptikken har givet den tyrkiske regering og de nationalistiske kredse i Tyrkiet et stærkt kort i hånden og i virkeligheden opbakning fra EU til at holde en løsning af det kurdiske spørgsmål uløseligt henne.

Vi må se med mere kritiske og nuancerede briller på terrorstemplingen af PKK og ikke glemme, at den kurdiske oprørsbevægelse er et politisk produkt af årtiers undertrykkelse af det kurdiske folk. Vi må desuden heller ikke glemme, at den tyrkiske stat umuliggør kurdernes legale politiske kamp.

Det mest groteske er jo, at mens Danmark blindt følger Tyrkiets opfordring til at terrorstemple PKK, så accepterer vi samtidig, at Tyrkiet holder hånden over IS. Ekstremisterne fra IS løber frit ind over grænsen til Syrien, mens Tyrkiet lukker grænsen for mad og medicin til de kurdiske områder. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal acceptere, at Danmarks NATO allierede i Tyrkiet bidrager til en humanitær katastrofe i det nordlige Syrien.

I Norge har man valgt at undlade at sætte PKK på terrorlisten. Hvorfor skal Danmark altid følge EU? Hvorfor kan vi ikke gå foran og støtte kurdernes kamp mod ekstremisterne fra IS i stedet for at kriminalisere dem?

*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.