Nûdem har interviewet SF’s folketingskandidat, Serdal Benli, om folketingsvalget og Danmarks nuværende udenrigspolitiske udfordringer.

Nûdem: Hvordan står regeringen i forhold til det kommende folketingsvalg?

Serdal Benli: Hvis man kigger på meningsmålingerne lige nu, så er der et meget tæt løb. Nogle af dem viser, at Dansk Folkeparti vil blive Danmarks største parti. Det er desværre sådan, at Dansk Folkeparti i virkeligheden bygger deres politik på fremmedhad og frygten. Derfor er det selvfølgelig en skræmmende udvikling, at vi står med sådan en udfordring. Det betyder så, at vi skal kæmpe ekstra hårdt for at vende denne udvikling.

Nûdem: Hvad skal der til for, at regeringen kan minimere Dansk Folkepartis fremgang?

Serdal Benli: Der er ingen tvivl om, at hele integrationspolitikken vil fylde rigtig meget. Det man skal prøve Dansk Folkeparti af på, er deres melding om, at de gerne vil bevare velfærdssamfundet. Man kan undre sig over, at Dansk Folkeparti i ti år var støtteparti til VK-regeringen, og at de reelt var med til at afvikle velfærdssamfundet. De skrev under på politikområder, som for mig at se har udfordret velfærdssamfundet. Forringelser af ældreplejen, brugerbetaling, skattefradrag på sundhedsforsikringer og en række andre forringelser. Alt dette har Dansk Folkeparti lagt stemmer til. Så når Dansk Folkeparti gør sig til arbejdere vælgernes og til de ældres beskytter, så er der tale om en falsk varebetegnelse.  Det er selvfølgelig noget, vi skal udstille Dansk Folkeparti for som samlet venstrefløj. Vi skal sige, at når alt kommer til alt, så er Dansk Folkeparti i virkeligheden et borgerligt parti.

Nûdem: Hvis vi alligevel får en borgerlig regering med støtte fra Dansk Folkeparti, hvad vil det så betyde?

Serdal Benli: Det vil betyde, at Dansk Folkeparti udgør det parlamentariske flertal, der sikrer den blå blok regeringsmagten. Den blå blok vil nulvækst i det offentlige og topskattelettelser. På den ene side vil man lave topskattelettelser, og på den anden side vil man gerne bevare velfærdssamfundet. De to ting hænger efter min mening ikke sammen. Udgangspunktet for velfærdssamfundet er sådan set, at vi har en fair omfordeling af samfundets goder. Det vil sige, at de bredeste skuldre sådan set også skal bære den største del af byrden. Det er den udfordring, vi står overfor. Vi skal fortælle disse budskaber til vælgerne.

Mange arbejdere og folk i middelklassen stemmer på Dansk Folkeparti. De skal have det budskab, at hvis man gerne vil bevare velfærdssamfundet og have et stærkt og solidarisk fællesskab i det her samfund, så kan det ikke nytte noget, at man stemmer på et parti, der bygger deres grundlæggende politik på fremmedfrygt og borgerlig økonomisk politik. Selvfølgelig er der problemer med integrationen, men de problemer er ikke større end, at de kan løses.

Nûdem: Hvis der kommer en borgerlig regering med støtte fra Dansk Folkeparti, vil der formentlig blandt andet komme strammere regler i forhold til udlændingepolitikken. Men den siddende regering og dit parti er blevet beskyldt for at rykke mere til højre, hvorved vælgere ikke kan se forskel på rød og blå blok. Hvad siger du til det?   

Serdal Benli: Der er grundlæggende forskelle. Hvis det er sådan, det bliver opfattet blandt vælgerne, så er vi nødt til at være bedre til at forklare, hvor vores skillelinjer er. Grundlæggende vil vi på venstrefløjen, herunder i mit parti, et stærkt og solidarisk fællesskab, mens de borgerlige vil afvikle det solidariske velfærdssamfund, som vi kender det i dag. Hvis det stod til Anders Samuelsen fra Liberal Alliance og resten af den borgerlige fløj, så vil de netop afvikle velfærdssamfundet. De vil indføre lettelser på topskatten og fjerne diverse grønne afgifter. Det vil være med til at udhule velfærdssamfundet. Det var det, man var i gang med for eksempel med sundhedssektoren, hvor Venstre indførte det frie sygehus valg og samtidig gav skattefradrag til private sundhedsforsikringer. Det skabte ulighed i samfundet. Min holdning er, at vi skal investere og styrke det offentlige sundhedsvæsen og andre vitale velfærds institutioner i samfundet. Det er netop det, der danner rygraden i et solidarisk fællesskab med et stærkt velfærdssamfund.

Nûdem: Så har vi vælgere, som ikke gider stemme. De mener, at det ikke nytter, da man ikke kan se forskel på rød og blå blok. Hvad er din holdning til det?

Serdal Benli: Det ikke er korrekt. Der er forskel på rød og blå blok. Der er forskel på, hvordan vi vil indrette samfundet, og hvordan vi vil udvikle samfundet. Det vil sige, hvilken vej det her samfund skal gå.

Det er vigtigt, at man tager stilling til, hvilken vej man vil hen. Uanset hvilken politisk overbevisning man har, så er man som borger forpligtet til at deltage i demokratiet. Og netop demokratiet er i disse år truet af ekstremer rundt omkring i verden, som vil afvikle demokratiet. Derfor er det vigtigt, at man bruger sin stemme. Hvis man ikke gør det, så får andre, som man er uenige med magten. Så kan man råbe nok så meget op og være kritisk, men det nytter ikke noget, fordi da det gjaldt, brugte man ikke sin stemme.

Nûdem: Vi har snakket lidt om forskelle på rød og blå blok i indenrigspolitisk. Hvilke forskelle er der mellem rød og blå blok i forhold til det udenrigspolitiske spørgsmål?

Serdal Benli: Da de borgerlige sidst sad i regering, udliciterede de udenrigspolitikken til amerikanerne. Det vil sige, at den (udenrigspolitikken) var, ligesom den tidligere amerikanske præsident George W. Bush sagde og gjorde.

Nûdem: Følger Danmark stadig ikke den samme udenrigspolitik som USA?

Serdal Benli: Til tider, men vi har også udvist kant. For eksempel har palæstinenserne nu fået ambassade status i Danmark. På en række andre områder har vi også turdet at være kritiske. Udenrigspolitikken dikteres ikke nødvendigvis af amerikanerne. Men vi er stadigvæk ikke sluppet ud af det net, og jeg finder det problematisk. At vores udenrigspolitik bliver dikteret af amerikanske interesser rundt omkring i verden. Vores udgangspunkt skal være, at vi vil arbejde mere for menneskerettigheder og demokratiet rundt omkring i verden.

Nûdem: Så du mener, at Danmark aldrig skal i krig?

Serdal Benli: Hvis Danmark skal i krig, så skal det være fredsbevarende missioner. Vi skal ikke udføre hævntogter, som amerikanerne fører i Afghanistan og andre steder i verden.

Nûdem: Der er stadigvæk en række problemstillinger i Mellemøsten, der skal løses. Vi har blandt andet Israel/Palæstina konflikten og det kurdiske spørgsmål. Hvad kan den siddende regering gøre for dem?

Serdal Benli: Vi skal anerkende Palæstina som stat, og det kurdiske spørgsmål er et central spørgsmål i Mellemøsten. Hvis vi får stabilitet i området, så får det indflydelse på Danmark og EU.

Den danske regering skal træde mere i karakter og fjerne de kurdiske oprørsgrupper fra terrorlisterne, som var dikteret af USA og Tyrkiet. Man skal støtte kurdisk selvstyre og støtte kurderne i kampen mod IS. De kæmper vores kamp. De kæmper for friheden og demokratiet. Og vi må ikke glemme, at IS udgør en trussel mod det globale demokratiske værdifællesskab.

Lige nu foregår der en ”fredsproces” mellem PKK og Tyrkiet. Det nytter ikke noget, at man på den ene sidde sætter PKK på terrorlisten og på den anden side viser sympati med kurderne. Det er hyklerisk. Hvis vi tager vores demokratiske værdier alvorligt, så er man nødt til at støtte kurderne.

Serdal Benli er uddannet i socialvidenskab på RUC, og har siden 2003 været medlem af Socialistisk Folkeparti. Ved valget i 2005 blev han valgt ind i Hovedstadens Regionsråd, og i dag er han viceborgmester i Gladsaxe Kommune og folketingskandidat for SF i Gladsaxe og Københavns Omegn. Siden december 2012 har han siddet i SF’s landsledelse.