En gruppe aktivister fra Sulaimani besøgte her i starten af måneden (juli 2015) det kurdiske parlament i Erbil i Nordirak. De mødtes med forfatningskomiteen for at kræve fjernelse af artikel 6 fra det seneste udkast til en forfatning (Grundlov). Det er en artikel som fastslår, at de grundliggende principper i Islam skal være den vigtigste kilde for lovgivningen i Kurdistan. Det er det de aktionerer og protesterer imod. De vil have religion og stat adskilt. Altså en verdslig stat.

Af Tommy Flugt

Tilbage i Sulaimani, som de kommer fra, fortsætter de med at skaffe støtte til og underskrifter for en verdslig artikel i forfatningsudkastet. De går på gaden, aktionerer rundt i byen og indsamler underskrifter. Det er en kampagne som ledes af kvinden Bahar Munzir Osmanand og hendes venner. Digteren Choman Hardi deltager aktivt i udbredelsen af kendskabet til dette vigtige arbejde, at skabe en verdslig forfatning som den kurdiske stat skal styres efter. Det er sprængfarligt område, men nødvendigt arbejde.

De har været ude at indsamle underskrifter og holder taler via mikrofon etc. forskellige steder i byen, de holder møder og diskuterer. På en dag indsamlede de 400 underskrifter. Kampagnen er ikke isoleret fra offentligheden. Det er heller ikke første gang, de har skabt en debat om sekularisme i Kurdistan, men det er første gang, at de går rundt med et andragende om at ændre ved forfatningsforslag og bruger underskriftindsamling.

Kampagnen bliver af modstandere identificeret som anti-islam af de, der ønsker at forvanske og bekæmpe deres synspunkter. På de sociale medier bliver de hængt voldsomt ud. Hvilket har gjort at de er gået i modoffensiv og har fået blokeret nogle af de værste sider og har forklaret sig yderligere over for deres kritikere.

De vil have fjernet artikel 6 fra forfatningen, fordi der i den står at 1) den vigtigste kilde til lovgivningen er Sharia og 2) Ingen lov vil blive vedtaget, hvis den modsiger de grundlæggende principper i islam. Det er så følsomme og vigtige spørgsmål der er på banen. Det er simpelthen grundstenen i en kommende grundlov for Kurdistan der kæmpes om, og man kan kun håbe at gruppen vokser sig stærk nok til at kunne sætte sig igennem og få blødt artikel 6 op, så der kan skabes en sekulær stat, hvor stat og religion er adskilt.

De islamiske partier i området er ikke åbne over for dette, de bliver ved med at gentage, at størstedelen af befolkningen er muslimer. Men Choman Hardi har en pointe, når hun skriver og siger, at dette er sandt, men flertallet af befolkningen stemte for KDP, PUK og Goran som ikke er islamiske partier.

Det er vanskelige politiske vilkår og omstændigheder man arbejder under i området. Indimellem er forvirringen total og uklar og rygter og misforståelser florerer.

Det er ingen overraskelse, at tilliden er gået tabt i et post-diktatur samfund, folk tror på rygterne de hører og begynder at beskylde andre for alle mulige ting. Korruption og nepotisme i Kurdistan regeringen har også ført til yderligere fremmedgørelse og mistænksomhed.

I de sidste dage har Choman Hardi delt situationen på kurdisk og engelsk på hjemmesider og Facebook, fordi hun mener, det er nødvendigt at være forbundet med omverdenen omkring så vigtige spørgsmål. Hun har fundet nogle af debatterne på kurdisk meget demoraliserende. Til tider er hun så udmattet over den enorme mængde græsrodsarbejde og argumenter der skal til, for overhovedet at få en normal debat om noget som helst i gang.

Hun har boet, arbejdet og er uddannet i verdslige stater i 21 år (Storbritannien og Tyskland) hvor folks religioner (herunder islam) blev respekteret. Her var love baseret på lige borgerrettigheder for alle, uanset religion, køn, etnisk tilhørsforhold og beskyttelse af de grundlæggende menneskerettigheder, derfor er hun og gruppen for en verdslig stat.

Selv om arbejdet er krævende og hårdt af og til, så er hun og de andre kvinder tændte for sagen, som er hjerteblod for dem.

© Tommy Flugt

9.07.2015

CHOMAN HARDI, født 1974.

Hun er en moderne kurdisk digter, maler, oversætter og forsker.

Født i Sulaimaniya, irakisk Kurdistan. Familien flygtede til Iran 1975. Vendte tilbage i 1979 efter amnesti, men måtte igen flygte i 1988 under Anfal-kampagnen, det irakiske folkedrab på kurderne. Hun kom til
Storbritannien i 1993. Studerede psykologi og filosofi ved Oxford og University College London. Tog sin PhD ved University of Kent med fokus på tvungen migration og livet blandt kurdiske kvinder.

På engelsk har hun udgivet digtsamlingen: Life for Us. (Bloodaxe Books 2004). Til efteråret udsender Bloodaxe Books hendes anden engelske digtsamling.