Af Tommy Flugt

Barnet spørger: Hvorfor har kurderne ikke noget land?

Det spørgsmål har voldt mange forældre vanskeligheder at svare på, derfor får de nu et svar at forholde sig til, når barnet stiller det vanskelige spørgsmål.

”Da Gud, Allah, eller hvad guden nu hed, blev spurgt om han ikke ville fordele al verdens jord til alle folkeslag, så syntes han det var en fornuftig idé og sagde ja til opgaven.

Så han begyndte at dele landområderne ud til al verdens folk, som han havde skrevet i land- og sprogtal. For man skulle have et sprog til hvert land, for han havde selv uddelt alle sprogene.

Han indkaldte alle sprogene og gav dem hvert deres land. Tyskerne fik Tyskland og russerne Rusland og senere lavede de lidt om på det. Kun England forandrede sig ikke. Men det gjorde en masse andre lande senere hen, men det er en anden historie.

Vi skal tilbage til kurderne. Hvad gjorde de? Fik de noget land? Glemte Gud, Allah eller hvad guden nu hed – dem? Næh nej, men de kom ikke, da han/ hende (vi ved ikke helt hvilket køn guden har) delte landeområderne ud.

Og hvorfor ikke? spørger det videbegærlige barn.

Fordi kurderne er ude at danse! De elsker at danse og danse og danse.
Og så længe de bliver ved med det får de ikke noget land.
For guderne er uden rytmesans og kender ikke til tenburens forførelse, men det gør kurderne: de danser og danser og danser.

Og snart danser de ind i deres eget Kurdistan. For dansende og rytmiske folk fortjener et land”.

En vandrehistorie vandret igennem Tommy Flugt.