Af Morten Jensen

Da mine drømme om fremtiden ikke længere omhandlede mig, men Rojava, blev jeg fri. Først da kunne jeg se hykleriet og egoismen i min hidtidige livsførelse. At bevidne at unge som gamle, piger, mænd sågar bedsteforældre greb til våben for at forsvare deres og andres liv mod horder af religiøse fanatikere gjorde mig først desillusioneret. Da stormløbet mod Kobané så endeligt blev bremset, jublede jeg sammen med mange tusinde andre. Og nu hvor Kobanés skæbne igen er overladt til de få i YPG/ YPJ, må jeg igen henslæbe mine dage med unyttig bekymring over de unge, gamle, piger, mænd og bedsteforældres fremtidige skæbne.

Disse mennesker med en drøm om en fremtid i et land uden fordomme og fordømmelse ser ud til at være en torn i øjet på religiøse såvel som kapitalistisk tænkende magthavere.

*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter