Shingals endelige befrielse?

Af Zana Emil Tekoşîn Aytimur

I disse dage ser det ud til at de sidste endelige forberedelser til terroristerne ISIS endeligt i regionen og byen Shingal i det sydlige Kurdistan (Nordlige Irak) nærmer sig. En operation, som har ladet vente længe på sig, da der var tvivl om, hvilken strategisk tilgang man skulle have, samt at der muligvis foregår en koordinerings problematik mellem de forskellige enheder, der er til stede. Det rapporteres, at YBS (Shingals modstands enhed) i tæt samarbejde med PKK har blokeret ISIS forplejnings linjer til Syrien og dermed har gjort mulighederne for terroristernes overlevelse sværere. Samtidig rapporteres flere voldsomme sammenstød mellem terrorister og YBS, hvor flere ISIS folk skulle være dræbt. Der er blandt andet tale om kampe i Bab Shlo. Flere landsbyer rapporteres befriet i dagene mellem 9.-11. oktober, der er her tale om blandt andet Sikeniye, Wardiya, Hayale og Jiddale, som er sydvest fra Shingal bjerget. Efterfølgende har YBS i de sidste dage med støtte fra PKK og YPG påbegyndt et angreb fra omkring Shilo, hvorfra de vil styrke en offensiv mod centrum af Shingal by. Flere strategiske poster er erobret og ISIS er totalt omringet af Peshmerga, PKK og êzîdî- enhederne fra YBS og HBS. I starten af oktober lykkedes det også Peshmergas enheder at stoppe et større angreb fra ISIS, som desperat prøvede at bryde igennem forsvars fronten, som er dannet af kurdiske soldater. I takt med koalitions fly har bombet flere af terroristernes poster, har Peshmerga planlagt en større operation og offensiv, som forventes at finde sted i de kommende dage. Blandt Peshmerga folkene som skal være med i offensiven forventes det, at flere af de ny trænede Ezîdî-peshmergaer vil deltage. Slaget om Shingals endelige befrielse og kampene for området vil blive udført af mere end 6 forskellige enheder: HPS (Hêza Parastina Shingal), YBS (Yekîneyên Berxwedana Şingal), YJÊ (Yekinêyen Jinên Êzidxan), PKK, Peshmerga og YPG. I takt med ISIS bliver fjernet fra Shingal har flere af dem indset deres nederlag og der er blevet udført flere henrettelser af deres egne folk.

HPŞ, under Heydar Sheshos kommando opfordrer alle kurdiske enheder til at samarbejde i Shingals befrielse.

Info: Shingal blev angrebet den 3. august 2014, hvor flere tusinde êzîdîer blev myrdet. Mange kvinder blev bortført og er det stadig den dag i dag, hvor de bliver brugt som sexslaver og bliver udsat for tortur og lidelser. Der er blevet taget flere initiativer til at befri kvinderne. De kvinder som det er lykkedes for at slippe væk beretter om skræk historier, om hvorledes de blandt andet blev udsat for voldtægt flere gange på en dag. Samtidig er flere børn blevet kidnappet og trænes nu af terroristerne fra ISIS til at blive deres fremtidige krigere. Det er den 74 massakre der er blevet begået imod êzîdîer i historien, hvor man har forsøgt at fjerne denne unikke religiøse gruppe. Flere êzîdî-familier er blevet nødt til at flygte og befinder sig blandt andet i flygtningelejre i Nord Kurdistan (Østtyrkiet) og Sydkurdistan (Nordirak). Der er allerede blevet fundet flere massegrave med civile êzîdîer i Shingal, som er med til at vise omfanget af ISIS uhyrligheder mod menneskeheden.

Vinterens kulde nærmer sig og mange har stadig brug for hjælp. Derfor har du muligheden for at støtte de ramte via organisationen “Støt Ezidier i Shingal” ved at sende penge til ofrene på følgende:

Reg. Nr.: 5387 Konto Nr.: 0243915
Mobilepay: +45 31325296
Swipp: +45 31325296

*Forfatteren er selv ansvarlig for sine holdninger, som ikke nødvendigvis repræsenterer redaktionens synspunkter.

DEBAT NYHEDER