Sådan forløb den tragiske nat i Paris

Sådan forløb den tragiske nat i Paris

Frankrig har været udsat for et omfattende terrorangreb i Paris. Her er det foreløbige overblik over forløbet.

21.20

Det første angreb fandt sted på baren “Le Carillon” i Rue Alibert i det 11. arrondissement. En mand trådte ind på restauranten med et automatvåben og skød omkring sig. Gerningsmanden begav sig derefter til den nærliggende restaurant ‘Petit Cambodge’ i Rue Bichat og begyndte at affyre adskillige skudsalver.

Ifølge myndighederne døde 14 ved disse to skyderier.

21:34

Flere er dræbt under et skyderi i 10. arrondissement i Paris. To gerningsmænd åbnede ild mod barens gæster og flygtede derefter. Samtidig rapporteres det, at der er hørt tre eksplosioner nær stadionet Stade de France.

21:45

Politiet oplyser over for nyhedsbureauet AFP, at der er blevet taget flere hundrede af gidsler ved koncertstedet Bataclan.

22:55

Den franske præsident François Hollande erklærer Frankrig i undtagelsestilstand.

23:38

Politiet stormer koncertstedet Bataclan, hvor flere hundrede af mennesker holdes som gidsler.

23:56

Politiet melder, at operationen ved Bataclan er overstået. To gerningsmænd meldes dræbt.

00:29

Det franske politi fortæller, at dødstallet bare i Bataclan overstiger 100 mennesker.

02:31

Politiet fortæller, at alle fem gerningsmænd er døde.

04:36

De franske myndigheder melder nu, at otte gerningsmænd er døde – syv er døde ved selvmordsbomber.

11:00

Den franske præsident, François Hollande, oplyser til pressen, at IS har påtaget sig ansvaret for terrorangrebene i Paris.

Er du i Paris og har noget at fortælle? Skriv til os på nudeminfo@gmail.com

Kilder: The Guardian, The Mirror, CBS og Politiken.

Indland NYHEDER