Referat af paneldebataften: Hvor er Tyrkiet på vej hen?

Referat af paneldebataften: Hvor er Tyrkiet på vej hen?

Nudem.dk og FOKUS-A arrangerede en paneldebataften i forbindelse med den seneste udvikling i Tyrkiet, herunder fredsprocessen, presse- og ytringsfriheden.

Panelet bestod af:

Pola Rojan, journalist ved TV2, forfatteren til bogen ‘Ergenekon-Tyrkiet bag facaden’ og tidligere ekstern konsulent for DIIS forfatter til en rapport fra januar 2016 om tyrkisk udenrigspolitik samt tidligere Tyrkiet-korrespondent for JP.

Nikolaj Villumsen, Enhedslistens udenrigsordfører. Han har for nylig sammen med sin partifælle Pernille Skipper og ledende repræsentanter fra den europæiske venstrefløj deltaget i en fredskonference i den kurdiske by Amed (Diyarbakir), arrangeret af det socialistiske og pro-kurdiske parti HDP.

Mathias Findalen Bickersteth, ekstern lektor på Københavns Universitet og Krogerup Højskolen. Han har i de sidste par år beskæftiget sig med forholdene i Tyrkiet, heriblandt det kurdiske spørgsmål.

Klaus Slavensky, Medlem af Dansk PENs bestyrelse. Han er redaktør og forfatter. Tidligere informationschef i Institut for Menneskerettigheder.

Panelet har gjort det tydeligt, at der er akut brug for at genoptage fredsprocessen, som bør institutionaliseres ved hjælp af en tredje part. At genoptage fredsprocessen forudsætter desuden:

*At bryde isolationen mod Abdullah Öcalan, som har været hovedaktøren i den afbrudte fredsproces. Der har nemlig ikke været kontakt til ham siden 5.april 2015.

*International samfund bør træde i karakter og tage afstand fra Tyrkiets samtlige krænkelser mod menneskeligheden, herunder krænkelse af ytrings- og pressefriheden.

*Der er brug for nye narrativer omkring fredsprocessen, hvor partnerne er nødt til at give afkald på deres gængse diskurser for at bryde den stigende polarisering i landet.

*Erdogan er en presset og svækket mand, hvorfor der fortsat er håb omkring, at Tyrkiets indre dynamikker kan bringe landet i det rette spor trods den kritiske situation på nuværende tidspunkt.

*EU kan ikke blive ved at lukke øjnene for Tyrkiet, hvor der aktuelt er op mod 1 million intern fordrevne flygtninge i kølvandet af udgangsforbuddet i mange kurdiske byer.

Polan Rojan: Journalisten Pola Rojan sagde, at han ikke syntes, at fredsforhandlinger mellem PKK og Tyrkiet var gået dårligt. Der var fremskridt fra AKP og PKK, hvilket gav stor optimisme. Der hvor fredsprocessen gik i stå skyldes ifølge Rojan visse årsager. Tilbage i juni den 7. juni fik HDP 13 procent af stemmerne til det tyrkiske parlamentsvalg. Det var en kæmpe succes, som overraskede mange. HDP’s fremgang medførte, at Recep Tayyip Erdogan ikke kunne acceptere det. Derfor startede han krigen mod PKK. Han håber på at få flere nationalistiske stemmer i håb om at ændre den tyrkiske forfatning, så han kan være enehersker i Tyrkiet. En anden årsag til hvorfor fredsprocessen er gået stå i Tyrkiet ifølge Rojan er, at kurderne har styrket sig i Syrien. Kurderne har befriet Kobanê og Gri Spi (Tell Abyad), og at PKK har fået ny styrke i forhold til det internationale plan. AKP-regeringen betragter det her som en trussel mod deres land og har derfor valgt at starte krigen mod PKK.

Nikolaj Villumsen: Politikeren Nikolaj Villumsen sagde, at den tyrkiske politiske situation i landet er voldsom og slem. Flere journalister og politikere fængsles, HDP’s immunitet forsøges ophævet og flere kurdiske byer er blevet evakueret af de tyrkiske sikkerhedsstyrker. Det har medført, at over halvtreds tusinde er flygtet fra området. I forhold til hvordan fredsprocessen kan igangsættes igen, mener Villumsen, at isolationen af den kurdiske leder, Abdullah Öcalan, skal ophæves. Han mener, at Abdullah Öcalan spiller en stor rolle i Tyrkiet og i regionen. Villumsen kom med et konkret eksempel på, hvorfor Abdullah Öcalan spiller så stor rolle i Tyrkiet og regionen. Han påpegede, at der på et tidspunkt var store optøjer i de kurdiske områder i Tyrkiet i forbindelse med Tyrkiets håndtering af situationen i Kobanê. Her sagde han, at optøjerne stoppede i de kurdiske områder i Tyrkiet, fordi Abdullah Öcalan sagde det. Derfor er Abdullah Öcalan ifølge Villumsen nøglen til fredsprocessen.

Mathias Findalen Bickersteth: Mathias mente, at fredsprocessen ikke var holdbar. Der manglede en tredje part i fredsforhandlingerne. Her gjorde Mathias opmærksom på, at det var Erdogan, som ikke længere ville føre fredsprocessen og dermed gik fredsprocessen i stå. Mathias pointerede, at Erdogan bliver nødt til at ændre sin politik, da landet befinder sig i en dyb krise. Det gælder både indenrigs- og udenrigspolitik. Hvis han ikke ændrer sin politiske kurs, vil han på længere set ikke få opbakning fra folket.

Klaus Slavensky: Slavensky sagde, at presse- og ytringsfriheden i Tyrkiet var stærkt under pres. Flere journalister fængsles, flere politikere fængsles. Medier som Twitter og YouTube lukkes. Tyrkiet er stadig som for 31 år siden. Ydermere sagde Slavensky, at Erdogan nedkæmper dem, som forsvarer kurderne. Dem kalder han for terrorister. De bliver retsforfulgt. Erdogan vil ifølge Slavensky være enehersker i landet, da han prøver at fjerne oppositionen.

KURDISK KULTUR NYHEDER