Støtten til Kaywan og Erfan stiger

Støtten til Kaywan og Erfan stiger

De to kurdiske brødre fra Rojhelat/Vestiran er i disse dage truet på at tilbringe deres liv i et såkaldt udrejsecenter på ubestemt tid. Brødrene fik afslag på deres asylsag, selvom de har opholdt sig 5 år i Danmark. De flygtede fra etnisk og religiøst forfølgelse i Iran.

En støttegruppe, der kalder sig for “Hjælp med at få genåbnet Erfan og Kaywans asylsag” har i skrivende stund indsamlet 4.231 underskrifter.

Du kan også skrive under her

Brødrene tilhører det religiøse mindretal Yarsani i Iran, hvor de risikerer livet, hvis de nu bliver udleveret til præstestyret i Iran. Netop på grund af denne trussel kan Danmark ikke sende brødrene hjem til Iran, men vælger at deportere brødrene til et såkaldt udrejsecenter i Kærshovedgård i Midtjylland, som umiddelbart er et nedlagt fængsel. Her risikerer brødrene at være isoleret fra omverdenen på ubestemt tid sammen med udviste kriminelle.

Årsagen til denne deportation skyldes, at Danmark trods afslag på asylsagen ikke foreløbig kan udvise brødrene fra Danmark, da Iran ikke tager imod afviste asylansøgere, som ikke frivilligt underskriver en hjemsendelsesaftale.

På Facebooks siden, der er oprettet for støtte til brødrene, så deres asylsag bliver genoptaget.

“Sådan en underskrift (en frivillig underskrift for hjemsendelsesaftale, red.) vil for Erfan og Kaywan betyde, at de direkte sætter deres liv i fare – og derfor er de nu fanget i et sort hul i det danske asylsystem; to uskyldige og velintegrerede mennesker, som aldrig har gjort nogen fortræd. Svartiden fra Udlændingestyrelsen på, om deres sag kan genåbnes, er 8-10 måneder. Og da det slet ikke er sikkert, at sagen overhovedet bliver genåbnet efter den lange ventetid, har Kaywan og Erfan brug for al den støtte, de kan få!”

Indland NYHEDER