Nûdem har interviewet forfatteren Orhan Dogru, hvor han har skrevet den første danske genfortælling af kurdernes Romeo og Juliet, Mem & Zín.

Nûdem: Kan du fortælle lidt om dig selv?

Orhan Dogru: Jeg er født i Kusca ”Hacilaro” i Cihanbeyli. Opvokset i Kusca og Konya og kom til Danmark som 18-årig i 1987 efter at have afsluttet gymnasiet i Konya. Allerede få måneder efter ankomsten til Danmark begyndte jeg at have natarbejde som rengøringsassistent i S-togene, mens jeg om dagene gik på sprogcenter for at lære det danske sprog. Fire år senere startede jeg på læreruddannelsen i Skovlunde på aftenholdet, mens jeg arbejdede som underviser om dagen, hvor jeg blandt andet arbejdede med voksne flygtninge og indvandrere i sprogcenterregi og med børn i folkeskolen i hele 10 år. De sidste 16 år har jeg drevet mit eget tolke- og oversættelsesbureau i Glostrup og i mellemtiden afsluttede jeg translatøruddannelsen på Copenhagen Business School. I dag er jeg en af de 6 autoriserede translatører og oversætter i dansk-tyrkisk og som den eneste med kurdisk baggrund. Jeg er gift og har 2 voksne børn.

Nûdem: Hvorfor sagn og eventyr?

Orhan Dogru: Den mundtlige overlevering har altid været en del af kurdernes tradition. Især på grund af politiske, geografiske årsager, har kurderne ikke haft muligheden for at skrive deres egne fortællinger på skrift. Derfor er al historie, eventyr og sange er blevet overført til de næste generationer via mundtlige overleveringer.

Jeg er selv født og vokset op i en tid, hvor mundtlige fortællinger var meget udbredt og fortælletraditionen ligeledes meget rig. Elektriciteten og fjernsynet var relativt meget nyt i min barndomslandsby.

Efter sommerens hede eller vinterens kulde og dagens arbejd, sad folk ofte om aftenen og slappede af, det var tidspunktet, hvor folk næsten ikke bestilte andet, fordi man ikke kunne lave markarbejde og kun i mindre omfang skulle røgte sine husdyr og får i stalden.
Man mødtes hos de ældre i familien og snakkede om løst og fast. Nogle gange skulle der nævnes et tilfældigt emne eller komme med en opfordring fra en af de mange tilstedeværende, før snakken faldt på historier og eventyr. Når der så endelig var dømt historiefortælling, spidsede jeg ører ligesom det barn, der sidder foran biograflærredet og utålmodigt ventede på, at de lange reklamer stoppede, så de længe ventede film endelig kunne komme i gang. Denne opvækst og interesse gjorde, at jeg har prøvet at støbe nogle af fortællingerne fra min barndom i et kunsteventyrs form i min bog ”Mem og Zin & andre kurdiske sagn og eventyr”.

Nûdem: Hvad indeholder bogen, ”Mem og Zin og andre kurdiske sagn og eventyr”?

Orhan Dogru: “Mem og Zin og andre kurdiske sagn og eventyr” udkommer til oktober eller november i 2016. Bogen er på cirka 400 sider i trykt udgave, opdelt i to dele og bliver udgivet af ”Det Poetiske Bureaus Forlag.

Første del af bogen “Mem og Zin og andre kurdiske sagn og eventyr” består af genfortællinger af tre kurdiske sagn, nærmere betegnet Ehmedê Xanîs poetiske klassiker ”Mem og Zin”, det anatolske folkesagn ”Meme Alan” og historien om ”Siyabend og Xece” samt en genfortælling af fire eventyr fra forfatterens barndom, som aldrig tidligere har været nedfældet skriftligt som litterært værk hverken på kurdisk eller noget andet sprog.

Den anden del af bogen med undertitlen ”Den mundtlige fortælletradition set i kulturhistorisk lys” giver en uddybning af fortællingernes baggrund. Fra en analyse af Mem og Zin til et kort rids over kurdernes historie og situation set med Ehmedê Xanîs øjne. Fra problematikker ved gengivelse af mundtligt kurdisk på skrift til “dengbej” som institution samt mundtlig overleveringstradition og inspirationskilder, herunder de kurdiske folkeminders og dengbej-fortællingers indflydelse på og påvirkning af den verdenskendte forfatter Yasar Kemal, Memed Uzuns brug og inddragelse af dengbej-fortællinger i sit forfatterskab samt forfatterens eget personlige møde med mundtlige fortællinger under sin opvækst på egnen omkring Kusca.

Nûdem: Hvorfor er det netop Mem u Zin?

Orhan Dogru: Det er fordi historien om Mem og Zin bygger på en meget ældre og rig kurdisk mundtlig fortælling, nemlig sagnet om ”Meme Alan” Meme Alan fortællingen går meget længere tilbage end Ehmedê Xanîs Mem û Zîn.

Den er overleveret og har overlevet gennem dengbeji traditionen i over tusind år. Dengbejer eller dengbej-traditionen kan oversættes som sagnfortællere.

Ehmedê Xanî er inspireret af fortællingen om Meme Alan, og hovedpersonen Meme Alan forsætter som Mem i Xanis mesterværk Mem og Zin. Ehmedê Xanî nedfældede sit mesterværk Mem og Zin i slutningen af 1600-tallet som en poetisk masnevi fortælling på kurdisk i kurmanci dialekten. Den oprindelige Mem û Zîn består af 2656 kupletter.

Mem og Zin indtager i dag en særlig plads i den kurdiske litteratur kanon og står som en klassiker. I modsætning til sin tids forfattere tilegnede Ehmedê Xanî ikke sit værk til fyrster eller sultaner, men til det kurdiske folk, hvilket han selv understreger i ”Mem og Zin” således:

“Har lagt den eftertragtede vin til side
drak i stedet den, som regnes for grumset
valgte det kurdiske sprog, som er ligesom perlen
har sat dette kurdiske sprog i orden og system
ofrede sig på den måde for folket
for at de andre ikke skal sige
at kurdere er rodløse og ikke ædle”

Ehmedê Xanî fulgte ikke sin tids mode inden for aristokratiet med at skrive på arabisk eller farsi/persisk, men skrev ”Mem u Zin” på sit folkssprog. Han begrundede det at skrive på kurdisk med, at han ville have, at fremtidens kurdiske børn skulle læse og skrive på deres eget sprog, ligesom han ville bevise, at det kurdiske sprog er så rigt, at man kan udgive værker på det, som svarer til ”Laila og Majnun” og ”Romeo og Julie”.

Nûdem: Hvad er dit mål med bogen?

Orhan Dogru: Eventyr og sagn er produkter af mange forskellige folkekulturelle fællestræk og kilden til et fælles verdenssprog med fællestræk såsom Tusind og en Nat, Brødrene Grimms og H.C. Andersens eventyr. Eventyr og sagnene har et sådant evne til at bringe forskellige folk og kultur sammen. Derfor har jeg tilegnet min bog til danskere med både gamle og nye rødder. Det er mit håb at bidrage til gamle (etniske) danskere får et bedre kendskab til og forståelse for det kurdiske mundtlige og skriftlige litteratur. For nye danskere er det mit håb, at især den yngre generation (børn og unge), at de stifter kendskab til deres forældres kulturarv og baggrund på en dansk litterat sprog, som er efterhånden det sprog, som de unge bedst tilegner og udtrykker sig bedst.

Nûdem: Har du andre fremtidsprojekter, som du kan afsløre for Nûdems læsere?

Orhan Dogru: Som debutant er det en kæmpe stor udfordring at få vækket interesse og tillid for at blive udgivet hos et forlag, hvilket det lykkedes for mig nu. Derfor er der siden kommet flere konkrete projekter, som jeg døjer med – pt. er der tale om en oversættelse af en digtsamling til dansk og en ny bog som jeg har været i gang med at skrive på de sidste fire måneder ud over min aktuelle bog Mem og Zin

Bogen kan forudbestilles via dette link:
http://detpoetiskebureau.dk/produkt/orhan-dogru-mem-og-zin-andre-kurdiske-sagn-og-eventyr/

Til sidst vil jeg gerne sige tak til forfatter og digter Tommy Flugt, som har skrevet forordet til min bog. Tommy Flugt er med sine digte en kendt skikkelse hos Nûdems læsere.

Et kort uddrag af forordet til bogen Mem og Zin af Tommy Flugt:

Det er bogens styrke, at den formidler så tæt en oplevelse fra en levet barndom, som er et enormt tidsspring for os, men som er lyslevende og kærligt i erindring hos forfatteren. Han har oplevet fortællere i sene aftener fortælle kurdernes drabelige og spændende historier. Han har husket dem, som var de fra i går, og som voksen og veluddannet mand og far i nutiden efter sin indvandrerfar og familiefortællerne fra barndommen har han genfortalt sin kærlighed til de kurdiske sagn og eventyr. Det er en stor berigelse at læse hans værk og i vort eventyrland skulle det undre mig, om ikke andre end jeg bliver grebet af de kurdiske fortællinger.