Anklagemyndigheden i Tyrkiet vil have Selahattin Demirtas idømt op til 142 års fængsel.
Selahattin Demirtas, som er leder af Folkets Demokratiske Parti (HDP), blev anholdt i november.
Anklagere i den overvejende kurdiske by Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet kræver, at Figen Yuksekdag, som leder HDP sammen med Demirtas, skal op mod 83 år i fængsel.
Selahattin Demirtas og de øvrige anklages for forbindelser til det ulovlige Kurdistans Arbejderparti (PKK).
Selahattin Demirtas og de øvrige har nægtet, at de har forbindelser til PKK. De kalder sagen politisk.
Selahattin Demirtas siger, at han bliver straffet for at udfordre Erdogans drøm om reformer, der vil give præsidenten større magt.
HDP er det tredjestørste i parlamentet, som har 59 af 550 pladser i forsamlingen.