Iblandt den internationale gruppe for de kurdiske styrker YPG/YPJ befinder hollænderen Baran Sason sig. Baran Sason er overbevist om, at Raqqa vil blive befriet fra IS, og at sejren vil blive fejret sammen med folket i Raqqa.
Foruden Baran Sason er der en del andre internationale socialistiske frihedskæmpere, som bidrager i kurdernes frihedskamp og i kampen mod IS. Sason har pt. været i Rojava i over et år og var blandt andet med i kampene i Tabqa og skal sandsynligvis deltage i kampene omkring Raqqa.
“Tyrkiet prøvede at forhindre SDF- og YPG-styrkerne i at deltage i befrielsen af Raqqa, men det kunne ikke lade sig gøre, da vi er dem som har haft størst succes mod DAIS,” siger Baran Sason.
Baran Sason udtrykker endvidere, at han er kommet for at bekæmpe IS, og at han gør det ud fra Abdullah Öcalans ideer om demokrati og mangfoldighed.
“Jeg tror på Öcalans filosofi og er som internationalist og socialist stolt over at kæmpe side om side med kurderne, da de blandt andet er nogle af de mest demokratisindede mennesker i Mellemøsten. Alle steder vi befrier folk fra IS’ undertrykkelse modtages vi af glade og lettede mennesker, som udtrykker, at de har levet under slaveri forhold,” siger Baran Sason.
Endvidere fortæller Baran Sason, at kvinderne i de befriede landsbyer stort set ikke måtte bevæge sig uden for døren under det undertrykkende regime.
“At se friheden og den tilbagevendte livsgnist hos disse mennesker er alt besværet værd,” siger Baran Sason.
De kurdiske styrker YPG/YPJ og SDF-styrkerne bevæger sig i disse dage tættere på Raqqa. Denne udvikling i sig selv er en torn i øjet på blandt andet Tyrkiet, da man selv ønsker at deltage i denne mission, men det er blevet afvist af både USA og Rusland.
Kilde: Firatnews.com